|
2007
Top
15.12.07
|DEN KOLDE KRIG - Pagten med djævlen
Historikere har i dag et væld af kilder, som kan belyse CIA's
historie. Der er masser af forbrydelser, fiaskoer og inkompetence.
CIA's folk har traditionelt forsvaret sig med henvisning til den
sovjetiske efterretningstjeneste KGB's metoder. Men historikerne
sammenkæder kun i meget ringe omfang CIA's og KGB's aktiviteter. Mellem
forklaringerne er, at man under Den Kolde krig, bortset fra i starten,
stort set holdt sig ude af hinandens interessesfærer. CIA var mest en
hemmelig tjeneste, som med kup og hemmelige krige skulle holde orden i
USA's imperium. (Boganmeldelse i Information)
29.11.07
| DEN KOLDE KRIG - CIA fylder 60 år
Den amerikanske efterretningstjeneste CIA har ansat nogle af de
mest klarsynede, modige og dybt sympatiske personligheder i denne
verden. Men samtidig er der næppe nogen mere udskældt, frygtet og hadet
organisation i hele verden. I spændingsfeltet mellem disse to
opfattelser af CIA taler DR's Frank Esmann med Jørgen Dragsdahl, som
bl.a. beretter om sine personlige kontakter med CIA. Det sker i
anledning af 60-året for oprettelsen af CIA i 1947. Link til DR P1: Esmanns verden
09.07.07
| DEN KOLDE KRIG - Magtens sprog har fået et
comeback
Hvem vil i dag være advokater for russiske interesser, når vi
diskuterer en bæredygtig sikkerhedspolitik? Under Den Kolde Krig var
det bredt erkendt, at legitime sovjetiske interesser skulle tilgodeses,
hvis Øst-Vest konfrontationen ikke skulle udvikle sig eksplosivt. Men
den amerikanske Ruslands-ekspert Stephen Cohen påpeger, at vi i dag
meget nemt kan overse, at Rusland har interesser, som vil blive
forsvaret med ethvert middel. (Analyse i Information)
20.02.07
| DEN KOLDE KRIG - The Nation tager til
genmæle mod Bent Jensen
Det amerikanske tidsskrift The Nation deltog ifølge professor
Bent Jensen i 1988 med en artikel i en KGB-desinformationskampagne - og
herhjemme videreførte dagbladet Information den, da man også bragte
artiklen. Artiklen var skrevet af Katrina vanden Heuvel, som nu er
redaktør og udgiver, af The Nation. Jyllands-Posten har med stor
forsinkelse bragt et skarpt genmæle - men avisen har forkortet
indlægget. Det bringes uforkortet her. (Genmæle bragt, forkortet, i
Jyllands-Posten 20. februar 2007)
06.02.07
| DEN KOLDE KRIG - Stævning mod Bent Jensen
og Jyllands-Posten
Stævning mod professor Bent Jensen og den ansvarshavende
redaktør på Jyllands-Posten Carsten Juste samt tre medarbejdere ved
samme dagblad er tirsdag den 6. februar blevet udtaget for fremførte
injurier mod journalist Jørgen Dragsdahl. (Pressemeddelelse)
31.01.07
| DEN KOLDE KRIG - Professorens
pincetforskning
Bent Jensen angreb den 26. januar i Jyllands-Postens
kulturtillæg Jørgen Dragsdahls journalistik, som han kalder
desinformation for KGB. I et foreløbigt svar tilbageviser Dragsdahl
dokumenteret påstandene, idet han påpeger, at professorens forskning er
sket inden for på forhånd fastlagte politiske rammer og at han i øvrigt
trækker en række gamle, for længst tilbageviste, travere af stalden.
(Trykt i Jyllands-Posten)
26.01.07
| DEN KOLDE KRIG - Etik og moral på
Information
Er artikler med påstand mod påstand tilstrækkelige, når der er
vidner, som kan levere afklaring? Spørgsmålet rejses i kritik af
artikel, som dagbladet Information har bragt i Bent Jensen sagen - dog
med fokus på Jørgen Dragsdahls forhold til avisens ledelse, da Ekstra
Bladet fremførte injurier i 1992. (Artikel i Information)
19.01.07
|DEN KOLDE KRIG - Ukorrekte informationer
Efter Informations tidligere chefredaktør Lasse Ellegaard og
andre indlæg i Jyllands-Posten havde udbredt misinformation om
retssagen, som Dragsdahl i 1992 indledte mod Ekstra-Bladet, blev denne
korrektion indsendt. (Trykt i Jyllands-Posten)
15.01.07
| DEN KOLDE KRIG - Reaktion på anklager i
Jyllands-Posten
Bent Jensen har i Jyllands-Posten rejst en række anklager mod
skiftende regeringer, Politiets Efterretningstjeneste, Dansk Institut
for Internationale Studier og Jørgen Dragsdahl. Som reaktion har
Dragsdahl udsendt en kort redegørelse. Relevante henvisninger til
artikler på denne hjemmeside er inkluderet. Opdateret 22. januar 2007.
(Redegørelse)
14.01.07
| DEN KOLDE KRIG / TERRORISME - Briller fra
Den Kolde Krig
Farvede briller fra Den Kolde krigs tid forstyrrer synet, når
vi i dag ser på truslen fra "terrorister". Det er særligt åbenbart i
Bush-regeringens indsats, og det har ført amerikansk sikkerhedspolitik
i uføre. Men det er et så udbredt fænomen, at man må konstatere: Aldrig
har så mange skrevet så meget om noget, de har så ringe kendskab til.
Den kinesiske strateg Sun Tzu fremhæver, at man skal kende sin fjende
som sig selv - men amerikanske forskere påpeger, at vi har forsømt
analyse af os selv og derfor forstår vi hverken årsagen til egne fejl
eller fjenden. (Bidrag til terror-antologi)
2006 Top
04.05.06 | DEN KOLDE
KRIG - Læren af Den Kolde Krig blæser stadig i vinden
Folketinget roste bredt rapporten fra DIIS, men mange
henvisninger til den var misvisende. Fra højre side har man nogle enkle
fortællinger, som opsummerer Den Kolde Krig og tilbyder nogle
konklusioner. Fokus er på "værdier". Men alternative fortællinger, som
også fokuserer på værdier - f.eks. folkets ret til indflydelse på
udenrigspolitikken - er også mulige. (Trykt i Information)
01.05.06 | DEN KOLDE
KRIG - Budtz var altid mest journalist
I nekrologer er Socialdemokratiets sikkerhedspolitiske ordfører
Lasse Budtz blevet kaldt "Ankers blinde førerhund". Men ingen
beskrivelse af ham er mere misvisende. Når det gælder indsigt i
periodens storpolitik var Budtz en seende blandt blinde. (Artikel i
Information)
14.03.06 | DEN KOLDE
KRIG - General trækker blankt mod dansk McCarthyisme
Forsvarsakademiet skal lægge hus til Dansk Folkeparti's nye
kold krigs center - og det er en trussel mod akademiets omdømme, mener
brigadegeneral Michael Clemmesen. Han fik med sin kritik af
DIIS-rapporten selv banet vej for centeret, men nu er han gået til
angreb på dansk McCarthyisme, som opstod i frustration over borgerlig
afmagt under Den Kolde Krig og senest har inspireret Jesper Langballes
initiativ. (Artikel i Information)
28.01.06
| DEN KOLDE KRIG - Militært kup mod
forskning i Den Kolde Krig
Brigadegeneral Michael Clemmesen fra
Forsvarsakademiet har gennemført et brillant felttog mod kold-krigs
rapporten fra DIIS. Oprettelsen af et nyt center ved Forsvarsakademiet
ligner et kup, med bistand fra Dansk Folkeparti, mod det akademiske
miljø på universiteterne. Men hvorfor er Forsvarsakademiet velegnet til
undersøgelse af Den Kold Krigs kulturkamp? (Artikel i
Information)
09.01.06 | DEN KOLDE
KRIG - Peter la Cour fortsætter bagvaskelse
Kold-krigs rapporten fra DIIS oplyser, at Dragsdahl ifølge
Forsvarets Efterretningstjeneste i 1979 har redigeret en artikelserie i
Information, som byggede på falske dokumenter. Men i præsentationen af
artiklerne blev læserne gjort opmærksomme på, at et dokument fra den
amerikanske hær måske ikke var ægte. Og ny forskning godtager, at
dokumentet var ægte. (Artikel i Information)
2005 Top
01.12.05 | DEN KOLDE
KRIG - Dansk udenrigspolitiks hulemand er ikke væk
Udredningen fra DIIS om Den Kolde Krig var en
trussel mod Anders Fogh Rasmussens magt, og derfor angriber han den.
(Artikel i Information 1. december 2006)
20.09.05 | DEN KOLDE
KRIG - Amerikanske duer overses i kold-krigs debatten
DIIS skulle undersøge,
hvordan Danmarks fjender havde påvirket den sikkerhedspolitiske debat.
Dette fokus har fordrejet analysen, fordi man ikke i detalje fik
udforsket, hvordan amerikanske eksperter og europæiske socialdemokrater
har hovedansvaret for datidens debat. Fundamentale spørgsmål om
forbindelsen mellem demokrati og udenrigspolitik er derfor ikke blevet
besvaret. (Artikel i Information)
08.09.05 | DEN KOLDE
KRIG - Penge er der skam også i Den Kolde Krig
Næsten
ingen forskere har forsvaret DIIS-rapporten om Den Kolde krig mod
talrige angreb. Mellem de mulige forklaringer er, at hvis redegørelsen
bringes i miskredit, så har regeringen lovet Dansk Folkeparti, at der
vil blive afsat nye midler til forskning i perioden. (Artikel i
Information 8. september 2005)
25.07.05 | DEN KOLDE KRIG - Dansk forsker
spillede en vigtig rolle for afslutningen af Den Kolde Krig
Det danske institut for internationale studier,
DIIS, skulle blandt andet belyse, hvordan Warszawa-pagten direkte eller
indirekte opnåede indflydelse på dansk sikkerhedspolitik. Svaret i den
store redegørelse var, at det opnåede Warszawa-pagten kun i meget
begrænset omfang. Men der var en fremtrædende dansk forsker, Anders
Boserup, som i nært samarbejde med den sovjetiske ambassade,
undergravede militærets indflydelse. Det var bare det sovjetiske
militær, som de undergravede. Radio:
Link til DRs P1 Orientering | Manuskript
15.07.05 | DEN KOLDE
KRIG - Gensyn med Den Kolde krig
Redegørelsen fra DIIS om Den Kolde Krig bør lægge
låg på den politiske debat, som har huseret i 90’erne i en slags
forsinket opgør med den såkaldte fodnotepolitik. Den udgør et fint
oplæg til debat mellem historikere. Især et spørgsmål trænger sig på:
Fortalte magthaverne os i 80’erne ærligt, hvad de vidste og hvad de
gjorde i vort navn? (Trykt i Berlingske Tidende 15. juli
2005)
2003 Top
11.11.03 | DEN KOLDE
KRIG - Nye dokumenter: Verden tæt på atomkrig i 1983
Historikere har i østtyske arkiver fundet dokumenter fra NATO,
som bekræftede DDR's ledere i troen på, at NATO planlagde et angreb.
Under en NATO-øvelse i 1983 var vi tættere på en atomkrig end siden
Cuba-krisen i 1962, hævder en af historikerne. (Artikel i
Information)
11.11.03 | DEN
KOLDE KRIG - Farligt spil med Sovjet afsløret
Var
krigsfrygten i 80'erne velbegrundet? Historikerne svarer fra deres
bakspejl ja med henvisning til nye dokumenter. I Danmark er spørgsmålet
af mere end akademisk interesse, fordi regeringen har gjort kritik af
datidens anti-krigsbevægelse til en kølle med aktuel værdi. (Artikel i
Information)
17.06.03
| DEN KOLDE KRIG - Andre scener fra Den
Kolde Krig
I Berlingske Tidendes kronik havde kulturminister
Brian Mikkelsen beskrevet nogle af sine indtryk fra Den Kolde Krig.
Mellem dem var en åbenbart traumatisk oplevelse på Ballerup Gymnasium,
da Dragsdahl holdt et foredrag. I sit svar på kronikken gengiver
Dragsdahl alternative indtryk - af Sovjetunionens umenneskelighed og
sine amerikanske læremestre, veteraner fra CIA. (Trykt i Berlingske
Tidende 17. juni 2003)
08.05.03 | DEN KOLDE
KRIG - Intellektuel terror bag Foghs kup
Uden opgøret, som især Venstre med 15-20 års forsinkelse har
gennemført mod det alternative flertals sikkerhedspolitik i 80’erne,
ville dansk deltagelse i krigen mod Irak, og nu besættelsen, være
utænkelig. Det er et våben, som sikrer, at kun få tør protestere, og
endnu færre kan vinde gehør, når Fogh bryder med rodfæstede traditioner
i dansk udenrigspolitik. Men de færreste kan vist huske, hvad indholdet
i de danske 'fodnoter' var. (Artikel i Information)
2002 Top
07.12.02 | DEN KOLDE
KRIG - Debat i 2002 med Bent Jensen - om Sakharov og Tjetjenien
Påstande fremsat af Bent Jensen i en boganmeldelse udløste i
november-december en debatrunde i Jyllands-Posten med Dragsdahl, som
hævder, at Bent Jensen begår citat-fusk. Man kan opnå "horrible
resultater", hvis den samme metode, endog med større præcision,
anvendes på et tilsyneladende forsvar af krigen i Tjetjenien, som Bent
Jensen har skrevet. (Debatindlæg fra Jyllands-Posten)
2001 Top
03.08.01 | DEN KOLDE
KRIG - Syg Debat
Kommunismens modsætning er ikke anti-kommunismen.
Den ægte modsætning findes i en række værdier, som lægger vægt på
tolerance, ærlig dialog og respekt for retssamfundet. Alt for ofte har
kommunismens fjender overtaget dens metoder. Det er sket i en række
kronikker bragt af Berlingske Tidende i opgøret med den såkaldte
fodnotepolitik. Dragsdahl besvarer angreb på ham selv af bl.a.
professor Bent Jensen og Ekstrablads journalisten Jakob Andersen.
(Kronik i Berlingske Tidende - her uforkortet)
2000Top
15.06.00 | DEN KOLDE KRIG -
Skrøbelig borgfred
Udbredt
dovenskab i den udenrigs- og sikkerhedspolitiske elite bidrog i 70'erne
til, at den blev overrumplet, da atom-debatten gik i gang. Der er flere
tegn på, at den brede sikkerhedspolitiske enighed i 90'erne har født en
lignende dovenskab. Frygt og forvrængning af historien er noget af
fundamentet i denne enighed. (Artikel i
CS-bladet)
1999Top
24.09.99 | DEN KOLDE
KRIG - Spionerne til pressen
KGB's indflydelse faldt støt under den kolde krig, viser en ny
bog, som bygger på et omfattende arkivmateriale fra KGB - udsmuglet af
en medarbejder. Pressens omtale af værket har imidlertid skabt det
modsatte indtryk. Spionjagten er blevet inspireret af KGB-afhopperen
Oleg Gordievsky, som har flere domme for injurier, bl.a. imod George
Robertsom, som blev NATO's generalsekretær. (Artikel i
Weekendavisen)
1998 Top
06.11.98 | DEN KOLDE
KRIG - Arven efter den kolde krig
Den anti-kommunistiske amerikanske senator Daniel Patrick
Moynihan har i en meget original bog gjort op med
hemmelighedskræmmeriet under Den Kolde Krig. Hans konklusioner har også
stor værdi for den danske debat: Kulegravning og offentliggørelse af de
hemmelige tjenesters virke er nødvendig af hensyn til respekten for
demokratiets ideelle spilleregler. Var registrering af kritikere
nødvendig? Hvilke oplysninger havnede i arkiverne? Hvad blev de brugt
til? Og især: Hvilken pris har demokratiet betalt for, at en del
mennesker blev anset for potentielle fjender? Hvad var udbyttet?
(Artikel i Weekendavisen)
1996Top
06.09.96 | DEN KOLDE
KRIG - Galskab
Anmeldelse af fire bøger, som ser på den koldes krigs afslutning.
Tilsyneladende drev Reagan-regeringen bevidst de gamle, syge sovjetiske
ledere ud i dyb paranoia. Ifølge tidligere direktør i CIA, Robert
Gates, udgjorde en vestlig atomøvelse, Able Archer, i efteråret 1983
"den kolde krigs potentielt mest farlige" episode, fordi Sovjet
misforstod formålet og satte atomstyrker i alarmberedskab. (Artikel i
Weekendavisen)
16.02.96 | DEN KOLDE
KRIG - Hvem tør kaste den første sten?
Opgøret med den kommunistiske fortid i Østeuropa.
Boganmeldelse. Den amerikanske journalist og forfatter Tina Rosenberg
beskriver i kommenterende reportage dilemmaer i indsatsen mod "agenter"
for det hemmelige politi. Åbningen af arkiver fra Den Kolde Krig har i
flere tilfælde fået følger, der er i strid med en retsstats principper.
(Artikel i Weekendavisen)
1995
Top
23.02.95 | DEN KOLDE
KRIG / PRESSEN - Enden er nået for fænomenet Gordijevski
Britisk presse har kastet sig over KGB-afhopperen Oleg
Gordijevski, efter han har kaldt Labour-lederen Michael Foot for
KGB-agent. Det er noget sent, at Gordijevski fordømmes. Hans
troværdighed er længe blevet draget i tvivl af især amerikanske
eksperter. Kritikken er aldrig nået frem til dansk presse, hvor især
Jyllands-Posten ofte har fremhævet hans dyder. (Artikel i
Information)
09.01.95
| DEN KOLDE KRIG - Kontakt med KGB gav
udbytte
Svar på angreb fra Bent Jensen i Jyllands-Posten, hvor han
spurgte om, hvad udbyttet af samtaler med folk fra KGB var. Han hævdede
også, usandfærdigt, at han aldrig havde fået svar. Det største udbytte
var, at man kunne udforske "mennesket" under indoktrineringens lag.
(Artikel til Jyllandsposten)
1994Top
13.12.94
| DEN KOLDE KRIG - Forligserklæring
Ekstra Bladet beklagede i december 1994 ved Østre Landsrets
formidling "uforbeholdent" en række beskyldninger, som bladet havde
fremsat i 1992-93. Desuden accepterede Ekstra Bladet, at domstolen
skulle fastlægge godtgørelse til Dragsdahl samt sagens fulde
omkostninger. (Dokument)
1992
Top
25.04.92 | DEN KOLDE
KRIG - Vi er den kolde krigs opsætsige børn
KOMMENTAR FRA 1992 TIL AKTUELLE
FORHOLD - Der er fundamental forskel mellem det verdensbillede,
som KGB-officerer er opvokset med, og det, som generationen, der blev
født i Den Kolde Krigs start, har. Dragsdahl fortæller i et svar til
Oleg Gordievskij, hvordan og hvorfor han forlod venstrefløjens
politiske aktiviteter og blev journalist. (Artikel i
Information)
06.04.92 | DEN KOLDE
KRIG - Forræderiet
Efter Den Kolde Krigs afslutning blev de socialistiske landes
sympatisører opfordret til selvkritik. Men opgøret med disse
sympatisører er blevet gennemført for længst. Tilbage står behov for et
bredere selvopgør, fordi også den "borgerlige lejr" vendte ryggen til
Østeuropa og bidrog med den mindst mulige indsats til NATO. (Leder i
Information)
1992
|
DEN KOLDE KRIG - Gensyn med Den
kolde Krig. 141 sider (Forlaget Eirene)
Dansk
sikkerhedsdebat fra Ronald Reagan og indsatsen mod atomoprustning til
kommunismens sammenbrud og KGB’s fallit. Belyst gennem 32 artikler af
Jørgen Dragsdahl fra perioden 1977-1990
redigeret og med indledning af David Jens Adler og Troels
Toftkær.
1991
Top
24.10.91 | DEN KOLDE
KRIG - Farlig Nedrustning
Nedrustning har skabt en akut krise i Sovjetunionen for især
officerer og ansatte i våbenindustrien. Russiske eksperter kritiserer
indgåede aftaler om nedrustning, fordi man angiveligt har glemt, at
meningen med rustningskontrol er fremme af sikkerhed og stabilitet. Men
nedskæringen af militæret har gjort de væbnede styrker til en trussel
mod samfundets stabilitet. Derfor er bistand fra Vest nødvendig, så
nedrustningens sociale omkostninger kan blive afbødet. (Leder i
Information)
27.07.91
| DEN KOLDE KRIG / PRESSEN - Jagt uden
presse-etik efter nyttige idioters skygge
Jagten efter "nyttige idioter", som bistod Øst-blokken, er gået
ind. Men hvor stærke skal beviserne være? Og kan man med samme ret og
metoder afsløre CIA's påvirkning af opinionen i Vesteuropa? (Artikel i
Information)
1990Top
22.10.90
| DEN KOLDE KRIG - KGB ikke
konkurrencedygtig
Informationer vendt mod NATO fra sovjetiske ambassadefolk var
ubrugelige for vestlige journalister - og de kunne slet ikke klare sig
i konkurrencen fra amerikanske eksperter, som kritiserede NATO's store
raketprojekt. To tidligere topfolk fra CIA stod bag et forslag, som
Danmark fremlagde i NATO. (Artikel i Information)
20.10.90
| DEN KOLDE KRIG - CIA og fredsbevægelsen
Den alliancefrie bevægelse imod NATO's raketprojekt blev reelt
grundlagt under et møde i marts 1979 mellem europæiske aktivister og
amerikanske eksperter. I Danmark blev argumenterne til de følgende års
debat leveret i et interview med en fremtrædende hollandsk
socialdemokrat. (Artikel i Information)
26.07.90
| DEN KOLDE KRIG - Fredsaktivister vil sikre
græsrødder indflydelse i et helt nyt Europa
Aktivister i både Øst og Vest har i årevis presset på en mur,
som pludselig er væltet - man er tumlet ind i en ny situation , som man
ikke ved, hvordan man skal håndtere. Udfordringerne blev diskuteret på
END-bevægelsens niende stormøde, denne gang i Estland. (Artikel i
Information)
30.05.90
| DEN KOLDE KRIG - Tænkende diplomati
Grundlaget for den nye forståelse mellem Øst og Vest blev lagt
af "et tænkende diplomati", mener Henning Gottlieb, formanden i Det
Sikkerheds- og Nedrustningspolitiske Udvalg (SNU). Det er et diplomati,
som findes lige under det officielle. Danmarks indflydelse i den nye
verdensorden kan blive styrket af folk, som har frihed til uformel
samtale og tør afprøve nye synspunkter. (Leder i Information)
19.04.90
| DEN KOLDE KRIG / RACISME - Når
Jyllands-Posten er i ekstremismens vold...
Ekstremismen er Jyllands-Postens evige forbandelse. I 1930'erne
udartede den til sympati for Hitler og jødeforfølgelserne. Denne
sympati dokumenteres i kronikken - efter opfordring fra bladets
daværende lederskribent, Bent Jensen. 50 år efter er ekstremismen
stadig en drivkraft på Jyllands-Posten, som tilsidesætter regler for
god journalistik og anstændig kommentator-virksomhed. (Kronik i
Information)
25.01.90 | DEN KOLDE KRIG - Estisk udfordring
Vesteuropas socialdemokrater er under anklage for at svigte de
baltiske landes frihedskamp. Det haster med en konkret indsats over for
Kreml og en direkte bistand til balterne. Mellem de mange mulige
bistandsformer er en atomvåbenfri zone - et ønske, som esterne
fremsætter, så Sovjets pres kan blive mindsket. (Artikel i
Information)
1989 Til top
11.08.89
| DEN KOLDE KRIG / PRESSEN - Moral eller
diplomati
Især sovjetiske forskere, som stod bag nytænkningen i
sikkerhedspolitikken, stillede krav til pressen. Man ønskede en fri
presse, som kunne udøve moralsk kontrol med udenrigspolitikken. (Leder
i Information)
17.03.89
| DEN KOLDE KRIG - Norge tør hvor Danmark
tier i NATOs nye atom-våben sag
Norges socialdemokratiske forsvarsminister Johan Jørgen Holst
vender sig imod modernisering af NATOs taktiske atomvåben - og
foreslår, at langtrækkende krydsmissiler fjernes fra skibe. Danmarks
borgerlige regering vil ikke tage stilling til NATO-projeket endnu.
(Artikel i Information)
03.03.89
| DEN KOLDE KRIG - Dansk magt
Mulighederne for sikkerhedspolitik via Folketinget virker
blokerede, efter dannelsen af KVR-regeringen. Men danskere kan
personligt påvirke storpolitikkens udvikling. Inspiration kan hentes
fra den ti år gamle erklæring, som den alliancefrie END-bevægelse
udsendte. "Afspænding nedefra" er en idé, hvis tid er kommet, og derfor
kommer initiativer i overensstemmelse med tankegangen fra en kreds, som
strækker fra Next Stop Sovjet til Fremskridtspartiets Kresten
Poulsgaard. (Leder i Information)
1988
Til top
04.07.88 | DEN KOLDE
KRIG - Østlandes fredsråd blev sat i skammekrogen af fredsmøde
Vild komik og bitre sammenstød på grund af problemer med
uafhængige fredsaktivisters udrejse fra Øst. Ledere i den polske
frihedsbevægelse, Jacek Kuron og Janusz Onyskiwiecz, fik udrejse, men
DDR blokerede totalt. (Artikel i Information)
21.06.88 | DEN KOLDE
KRIG - Mystik i Prag
Med propaganda efter nazistisk forbillede forsvarer
Tjekkoslovakiet et overgreb mod alliancefrie fredsaktivister, som holdt
møde i Prag. Handlingen står i skærende kontrast til den relativt frie
debat, som nu foregår i det sovjetiske fredsråds eget blad. (Leder i
Information)
02.06.88 | DEN KOLDE
KRIG / PRESSEN - Demokratiet er i
80'erne trængt ind i sikkerhedseliternes lukkede verden
Masseprotester er i Vest blevet en konstant trussel mod
upopulære sikkerhedspolitiske beslutninger, fordi den brede befolkning
nu kan følge med via pressen - og en lignende udvikling kan være
undervejs i Øst til gavn for fælles sikkerhed, konstaterede Dragsdahl i
et indlæg til den store sovjetiske avis Sovjetskaja Rossija. Artiklen
indgik i en dialog, som Gorbatjov lagde op til med
glasnost-politikken. (Artikel i Information)
03.05.88 | DEN KOLDE
KRIG - Blus på 4. maj
Må fredsbevægelsen anvende den nationale mindedag for
befrielsen fra Tyskland? En planlagt aktion mod atomvåben har vakt
protester. Men debatten handler også om, hvordan frihedskampens idealer
kan gøres relevante for vor tid. (Leder i Information)
26.04.88 | DEN KOLDE
KRIG - Sikkerhedsdebat
Hvordan forestiller politikerne sig, at Europa ser ud år 2000
sikkerhedspolitisk? Og hvilken vej skal vi følge til visionen? Med
bl.a. disse spørgsmål opfordrede Information under valgkampen i 1988
til en mere perspektivrig debat. Som inspiration bad avisen politikerne
kommentere et stort visionært dokument, som systemkritikere i Øst og
fredaktivister i Vest havde udarbejdet sammen. (Leder i
Information)
02.04.88 | DEN KOLDE
KRIG - Fredsblad er intellektuel spydspids i kampen mod militarisme i
Sovjet
Reportage om den sovjetiske fredskomités blad, der trods hårdt
pres fra det gamle system forsvarer pacifisme og angriber den militære
indoktrinering af børn. (Artikel i Information)
09.03.88 | DEN KOLDE
KRIG - Drama i Sovjet
Skal den sikkerhedspolitiske "nytænkning" i Sovjet tages
alvorligt? Forsvarets Efterretningstjeneste svarer åbenbart: Nej. Men
amerikanske eksperter mener: Ja. Og de sidstnævnte kan hente argumenter
fra en åbenbar magtkamp i Moskva mellem nye politiske ledere og
konservative officerer. (Leder i Information)
20.02.88 | DEN KOLDE
KRIG - Amerikansk krigshelt roser Folketinget for politik imod
a-våben
Den højt dekorerede amerikansk admiral Eugene Carroll afviste
under et besøg i Danmark, at dansk atompolitik undergraver NATO. Det
styrker bare alliancen, at alle udtaler sig, når man arbejder sig hen
imod en fælles holdning. (Artikel i Information)
1987
Til top
15.07.87 | DEN KOLDE
KRIG - Fredens sabotører
En uafhængig fredsgruppe i Moskva er blevet udelukket fra
deltagelse i den sovjetiske delegation til END-fredsbevægelsens årlige
konvent - denne gang i Coventry, England. Det er sket trods et løfte
fra den sovjetiske fredskomités formand. Der er tilsyneladende nogle
sabotører i fredskomiteen, som ikkke har omstillet sig til de nye tider
under Gorbatjov. (Leder i Information)
09.01.87 | DEN KOLDE
KRIG - Amerikanske eksperter kalder ny radar ved Thule for brud på
traktat med Sovjet
Første artikel i den store Thule-sag, som medførte, at
Folketinget med stort flertal vedtog, at den nye radar ikke måtte
forbindes med et eventuelt amerikansk anti-raket system. I samme
forbindelse udløste artikler i Information valg i Grønland og medførte,
at det grønlandske hjemmestyre fik større indsigt i dansk
sikkerhedspolitik. (Artikel i Information)
1986
Til top
12.09.86 | DEN KOLDE
KRIG - Et radikalt redskab
Partisekretæren i Det radikale Venstre, Jens Clausager, støtter
det ideologiske grundlag for undertrykkelse af den systemkritiske
gruppe Charta 77 i Tjekkoslovakiet. Det fremgår af hans udtalelser op
til Verdensfredskongressen. Værre endnu er det, at en meget bred del af
den danske fredsbevægelse tilsyneladende accepterer, at Charta 77 ikke
kan deltage. (Leder i Information)
26.04.86 | DEN KOLDE
KRIG - Danmark for NATO
Fredsbevægelsen har også udfordret dogmer på venstrefløjen.
Bevægelsen blev ikke hængende i årtiers pacifistiske ønsketænkning og
hetz imod NATO samt alt i vestlige uniformer. Man gik i dialog med
officerer og socialdemokrater. Forsvarsbehovet er blevet taget
alvorligt. Det er noget af årsagen til, at Socialdemokratiet nu har
fremlagt et oplæg til defensivt forsvar. (Leder i
Information)
1985
Til top
19.11.85 | DEN KOLDE
KRIG - Verden er bedre hjulpet uden våbenkontrol
Interview med den amerikanske strateg Edward Luttwak, som ser
med dyb skepsis på aftaler, der skal regulere det strategiske
våbenkapløb. Reagan-regeringens kritikere er gode sagførere for Sovjet.
De er gavnlige, fordi deres indsats hindrer, at USA kun ser sine egne
argumenter. Men de forsvarer også Sovjet alt for godt. (Artikel i
Information)
20.07.85 | DEN KOLDE
KRIG - Bliver fredsbevægelsen en Europa-bevægelse?
Den alliancefri fredsbevægelse END holdt sit årlige konvent i
Amsterdam, hvor deltagerne især ledte efter en strategi for ophævelse
af Europas deling i blokke. Lederne lagde op til selvkritisk debat.
(Artikel i Ny Tid)
20.07.85 | DEN KOLDE
KRIG - Gennembrud for Øst-dialog
END-konferencen i Amsterdam blev et gennembrud for dialogen
mellem den alliancefrie fredsbevægelse i Vest og systemkritikere i Øst.
Især kontakten med den tjekkoslovakiske gruppe Charta 77, som bl.a.
forfatteren Vaclav Havel grundlagde, har vist sig frugtbar. (Artikel i
Ny Tid)
1984
Til top
30.07.84 | DEN KOLDE
KRIG - Fred i vor tid
Fredsbevægelsen er bedst, når den graver ned til problemernes
rødder. Fra bevægelsens konvent i Perugia er udgået et klart budskab:
delingen af Europa hindrer en virkelig dialog om kontinentets fremtid.
(Leder i Information)
25.07.84 | DEN KOLDE
KRIG - Gladiatorkamp mellem ledende aktivister fra Øst og Vest
END-bevægelsens konvent var et historisk gennembrud for
fredsbevægelsen, fordi både systemkritikere og officielle
repræsentanter fra Øst deltog i debatten. Stærkt provokeret erklærede
ledende aktivist fra Vest: "Vi kan opnå langt bredere enhed i
fredsarbejdet, hvis vi går sammen med Reagan og Thatcher i en kampagne
for fjernelse af SS-20". (Artikel i Information)
25.07.84 | DEN KOLDE
KRIG - Charta 77 angriber nærsynet og dekadent pacifisme i Vest
Tjekkoslovakiske systemkritikere kalder den nye, alliancefrie,
fredsbevægelse i Vest for en milepæl "også i vore bestræbelser for
opnåelse af mere demokratiske og frie forhold i vor del af Europa".
(Artikel i Information)
14.06.84 | DEN KOLDE
KRIG - Fredsbevægelsens død
Fredsbevægelsen døde, fordi den blev inficeret af umoral - var
kedelig og selvgod. Man svigtede solidariteten med den sovjetiske
systemkritiker Sakharov og uafhængige fredsaktivister i Øst. Og
undskyldningerne for denne adfærd var let gennemskuelige - man ville
ikke støde kommunisterne væk. (Artikel i Ny Tid)
1983
Top
07.12.83 | DEN KOLDE
KRIG - Sovjetisk fredspolitik truet af egne raketter
Som reaktion på NATO's opstilling af amerikanske atomraketter i
Vesteuropa, erklærer Sovjetunionen, at man vil placere kortrækkende
atomraketter i Østeuropa. Det er en politik, som får opbakning fra den
officielle sovjetiske, såkaldte fredsbevægelse. Man accepterer dermed
en balance-tankegang, som helt svarer til NATO's. (Artikel i Ny
Tid).
15.10.83 | DEN KOLDE
KRIG - NATO-politikerne har ikke forklaret raketprojektet
tilstrækkeligt godt
Hvorfor er Sovjets SS-20 raketter en stor trussel? Daværende
forsvarsminister Hans Engell forklarer i langt interview, som blev
gengivet ordret, baggrunden for NATO's raketprojekt. Han redegør
desuden for, hvorfor regeringen ikke har haft succes med sine
forklaringer. (Artikel i Information)
14.09.83 | DEN KOLDE
KRIG - Fjendebilleder
Efter nedskydningen af det koreanske passagerfly KAL 007 piskes
i begge Øst-Vest konfrontationens lejre en stemning op, hvor "fjenden"
er indbegrebet af al ondskab. Det sovjetiske luftforsvar handlede med
militær automatik uden hensyntagen til de enorme politiske
konsekvenser. Præsident Reagan roses af liberale amerikanere, fordi han
har udvist selvbeherskelse. (Leder i Information)
01.09.83 | DEN KOLDE
KRIG - De professionelle soldater kritiserer raket-tilhængere
Professionelle soldater faglige sammenslutning, HHKF, tager
afstand fra en kreds af socialdemokrater, som er imod partiets kritik
af NATO's raketprojekt. HHKF fremhæver, at åben debat er demokratiets
styrke, men at nogle åbenbart ikke vil acceptere dette princip, når det
gælder beslutninger i NATO. (Artikel i Information)
15.08.83 | DEN KOLDE
KRIG - Bravo Reagan!
Effektiv indsats for rustningskontrol og nedrustning var målet,
da præsident Kennedy i 1961 fik oprettet en afdeling i
udenrigsministeriet, som skulle specialisere sig på dette felt. Siden
1973 har højrefløjen fået svækket afdelingen alvorligt, men nu vil
præsident Reagan tilføre den større bevillinger (Leder i
Information)
11.07.83 | DEN KOLDE
KRIG - Sakharovs brev
Kritik af den sovjetiske systemkritiker Andrej Sakharov er ikke
nem, hedder det på lederplads i Information. Angrebene på ham i
sovjetiske medier er så groft misvisende, at eventuelle kritikere i
Vest på frygte, at de kan bliver taget til indtægt for en kampagne, som
de intet fællesskab har med. (Bagsideleder i Information)
28.05.83 | DEN KOLDE
KRIG - "Sovjets sejr"
Statsminister Schlüter kaldte vedtagelsen af en skelsættende
dagsorden i Folketinget for en sovjetisk sejr. Men virkeligheden er,
hedder det på lederplads, at de ideologiske bagmænd, som står bag
dagordenen, betydeligt mere konkret end Schlüter har vist deres
anti-kommnistiske sindelag. (Forsideleder i Information)
03.05.83 | DEN KOLDE
KRIG - Kommunismen skal bekæmpes med stop for atomoprustning
Interview med den fhv. CIA-direktør William Colby. Han
opfordrede Folketinget til solidaritet med flertallet i
Repræsentanternes Hus, som, trods Reagan-regeringens modstand, var på
vej til godkendelse af et forslag om fastfrysning af atomarsenalerne.
Forslaget var blevet rejst af en omfattende folkebevægelse. Kommunismen
besejres ikke, erklærede han, ved at bygge nye våben vendt imod
Sovjetunionen. (Artikel i Information)
26.03.83 | DEN KOLDE
KRIG - Påskemarch
Præsident Reagan er fredsbevægelsens mest trofaste allierede,
og det er jo heldigt for den, idet man så får sympatisører hurtigere,
end venstrefløjen kan skræmme dem væk. Demonstranter bliver bortvist,
hvis de til bevægelsens store aktioner møder op med plakater mod
Sovjets SS-20 eller undertrykkelsen i Øst. (Leder i
Information)
02.03.83 | DEN KOLDE
KRIG - Fredsgruppe protesterer til Sovjet over fængsling
Organisationen Nej til Atomvåben kræver i et brev til den
sovjetiske ambassade en sovjetisk fredsaktivist løsladt. Aktivisten er
medlem af en gruppe, som arbejder uafhængigt af myndighederne.
Aktivisten beskyldes for at være i besiddelse af undergrundsblade og
undervise i forbudt litteratur. (Artikel i Information)
24.02.83 | DEN KOLDE
KRIG - Fredsrettigheder
Danske fredsaktivister og deres kollegaer i Sovjetunionen har
stærkt kritiseret, at danske myndigheder har afvist at give visum til
en sovjetisk repræsentant, som skulle deltage i en møderække. Denne
protest sammenlignes med tavsheden, når det gælder undertrykkelsen af
aktivister i Sovjet, som vil være uafhængige. Fredsbevægelsen er
international. Den kræver ikke nogen myndigheds blå stempel på sine
medlemskort. Og den bør være forenet med solidaritetens dyrebare bånd.
(Leder i Information)
23.02.83 | DEN KOLDE
KRIG - Alliancefri fredsbevægelse skærper kritik af Sovjet
Er den vesteuropæiske fredsbevægelses aktivister blot
"søvngængere", som lader sig bruge i Sovjetunionens magtspil?
Spørgsmålet rejses igen med en anklagers ihærdighed af selveste
chefideologen bag den uafhængige bevægelse imod atomvåben, historikeren
E.P. Thompson. (Artikel i Information)
15.02.83 | DEN KOLDE
KRIG - Fredens veje
Både den kommunist anførte Samarbejdskomité og
Socialdemokratiet er efter eget udsagn fredsbevægelser, men de har
begge et problem med troværdigheden. Samarbejdskomiteen er en
belastning for resten af fredsbevægelsen. Det er synd for
Samarbejdskomiteens egne aktivister, men det er særligt synd for de
udviklingsmuligheder, som andre grupper har. (Leder i
Information)
14.02.83 | DEN KOLDE
KRIG - Kamp mod anti-sovjetisme i centrum for fredsgruppe
Under landsmødet i Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed
blev Information kritiseret i formandens beretning. Han kritiserede
desuden den alliancefrie fredsbevægelse END, idet han byggede på et
angreb, som præsidenten i den sovjetiske fredskomité har leveret.
Hverken krigen i Afghanistan eller krisen i Polen blev analyseret eller
diskuteret. (Artikel i Information)
14.02.83 | DEN KOLDE
KRIG - Fredsgruppe støtter Sakharov
Femten ledende medlemmer af Kvinder for Fred har sendt den
sovjetiske leder Andropov et brev, hvor de opfordrer til, at
atomfysikeren Andrej Sakharov straks sammen med sin hustru får 'absolut
frihed'. Brevet sætter spørgsmålstegn ved, hvor troværdigt et
engagement for freden er, hvis autonome mennesker udsættes for
repressalier. (Artikel i Information)
03.02.83 | DEN KOLDE
KRIG - Alliancefrie fredsgrupper giver Sovjet svar på tiltale
Den alliancefrie fredsbevægelse i Europa vil føre kold krig mod
de socialistiske lande og trække fredsaktivister ind i "en blindgyde
med antisovjetiske og antikommunistiske paroler", erklærer lederen af
den sovjetiske fredskomite. Nej til Atomvåben i Danmark og den britiske
organisation END tager til genmæle. (Artikel i Information)
09.01.83 | DEN KOLDE
KRIG - Kun få konkrete svar i Moskva
Vestens nyhedsmedier kan detaljeret fortælle, hvordan
Sovjetunionen opruster. Kilderne til disse oplysninger er vestlige
embedsmænd. Men hvis man vil efterprøve informationerne i Moskva, så
støder man på en mur af tom retorik. (Artikel i Information)
1982
Top
21.12.82 | DEN KOLDE
KRIG - Aldrig mere en 9. april - løfte med ny værdi i dag
I 30'erne var Danmark en kanin, der trykkede sig. Efter den
tyske besættelse voksede slagordet, Aldrig mere en 9. april!, frem i
protest mod denne holdning. Vi gik derfor ind i NATO, så vi kunne få et
medansvar for storpolitikken. Men i dag ser det mere ud til, at
medlemsskabet er blevet et bur, som skal beskytte os mod verdens farer,
men vi trygt spiser os fede. (Kommentar i Information)
11.12.82 | DEN KOLDE
KRIG - Forsvars-afmagt
Partierne bag forsvarsforliget har vedtaget en nedskæring af
militærets budget med 320 millioner kroner. I afgørelsen ligger en
række politiske signaler, som er foruroligende, hvis man ønsker størst
mulig dansk sikkerhed i en stadigt mere faretruende verden. (Leder i
Information)
06.12.82
| DEN KOLDE KRIG - Kritik af Sovjets oprustning
under fredsdemonstrationerne
Demonstrationer mod atomoprustning afspejlede en hidtil uset bredde.
Men forskelle mellem deltagende organisationer blev også markeret
stærkere end før, idet Nej til Atomvåbens repræsentanter kritiserede
undertrykkelsen i de kommunistiske lande og uddelte pjece, som
agiterede for kritik af oprustning i både Øst og Vest. (Nyhedsartikel i
Information)
01.12.82
| DEN KOLDE KRIG - Fastfrysning skal stoppe
nye truende atomvåbensystemer
Den amerikanske forsker Randall Forsberg har analyseret kravene
til et effektivt stop for atomoprustning gennem en fastfrysning af
arsenalerne på deres nuværende niveau. Den største fordel er, at en
fastfrysning kan hindre udvikling af arsenaler, som truer modparten med
et lammende overraskelsesangreb. (Artikel i Information)
26.11.82
| DEN KOLDE KRIG - Krisen for NATOs
raketprojekt er USAs "egen skyld"
Fredsbevægelserne blev sat i defensiven af Reagans nulløsning
for raketter i Europa, men som forhandlingsgrundlag er forslaget
uanvendelgt, siger amerikanske eksperter i rustningskontrol under
Kongres-høring. Punkt for punkt gennemgik en af Nixon-æraens
topforhandlere, ambassadør Raymond Garthoff, USA's officielle
forhandlingsposition - og afviste den med henvisning til
rustningskontrollens principper. (Artikel i Information)
25.11.82 | DEN KOLDE KRIG - Moral og
atomvåben
Danmark er et land, som har vendt
kirkerne ryggen; måske er det årsagen til, at moralske værdier sjældent
inddrages i den offentlige debat. Regeringens håndtering i FN af et
forslag, som kræver fastfrysning af atomarsenalerne, er et eksempel på
umoral. Anker Jørgensen, som ville styrte regeringen, er en af de få,
som har forstået sagens principielle betydning. (Forsideleder i
Information)
03.11.82 | DEN KOLDE
KRIG - Danskere hader jo ufred
Analyse til norske læsere af baggrunden for
Socialdemokratiets nej til finansiering af NATO's raketprojekt. Det
afvises, at pres fra fredsbevægelsen er den vigtigste årsag. I stedet
for peges på en dansk, især socialdemokratisk, tradition for
ansvarsbevidst eftergivenhed, hvor lederne kommer protester i forkøbet.
Desuden er inspiration fra andre arbejderpartier i Europa en væsentlig
årsag. (Artikel i Ny Tid)
30.10.82 | DEN KOLDE
KRIG - Vesten skal vise mere mod til nedrustning
Interview med den socialdemokratiske, tidligere
udenrigsminister Kjeld Olesen. Samtalen fandt sted, da partiet, ifølge
mange senere vurderinger, befandt sig ved et vendepunkt i sit syn på
NATO's opstilling af mellemdistanceraketter. Olesen giver en vurdering
af Vestens styrke, fredsbevægelserne og forhandlingerne med
Sovjetunionen. Samtalen er således en central kilde til vurdering af
partiets holdning. (Artikel i Information)
15.10.82 | DEN KOLDE
KRIG- Østpolitik for fred
Med bekæmpelsen af strejkende arbejdere har polske ledere og
deres sovjetiske bagmænd vist, at de, som ofte før, fører en politik,
der bringer verden nærmere til en storkrig. Det er en udfordring for
vestlige fredsbevægelser. (Trykt i Information)
13.10.82 | DEN KOLDE
KRIG - Sovjets fredsvilje
Når en kommunistisk dirigeret fredsbevægelse kan holde en
konference, hvor bl.a. terror mod fredsaktivister i Øst, krigen i
Afghanistan og sovjetisk oprustning ignoreres - så er det, at tanken
melder sig: Hvorfor vil disse kommunister mon egentlig have vestlige
våben væk? (Leder i Information)
12.10.82 | DEN KOLDE
KRIG - Fredsbevægelser styrker kritisk dialog med Øst
Trods store problemer styrker den alliancefrie vesteuropæiske
fredsbevægelse sine kontakter til uafhængige grupper i Øst - bl.a.
Charta 77 i Tjekkoslovakiet og Solidarnosc i Polen. (Artikel i
Information)
12.07.82 | DEN KOLDE
KRIG - Fiasko for FN?
Nedrustningssamlingen udviste en skræmmende kontrast mellem
talernes advarsler mod oprustningen og arbejdet i de udvalg, som skulle
nå til konkrete resultater. Alle var skyldige. NATO klamrede sig til
sin atompolitik, som indebærer, at man vil være den part, som først
anvender atomvåben. Østblokken afviste med kolossal selvretfærdighed,
at den bidrager til krigsfaren, selv om Øst-lande i praksis og ord
samtidigt viser, at de tror på militær magtanvendelse. (Forsideleder i
Information)
29.05.82
| DEN KOLDE KRIG - Man skal ofre noget på
NATOs alter, men...
Interview med statsminister Anker Jørgensen. Hans
betingede støtte til fredsbevægelserne, kritik af kommunistisk
ensidighed og baggrunden for, at han udtaler kritik af Reagan. Om
atomvåben siger han, at "nu er det enten eller. Derfor mener jeg mere
end nogensinde, at hvis det ikke stoppes, så er det ragnarok, ja, så er
det udslettelse, jordens, menneskehedens". ( Artikel i
Information)
15.05.82 | DEN KOLDE
KRIG - Fredsbevægelsen i USA kan løse problemer for NATO
Den hastigt voksende fredsbevægelse i USA kan gøre spændingen i
NATO mellem USA og Vesteuropa mindre, mener den demokratiske senator
Joseph Biden. Artiklen sammenligner de amerikanske og europæiske
bevægelser. (Artikel i Information)
14.05.82 | DEN KOLDE
KRIG - Rustningskontrol
Bag forhandlingerne mellem supermagterne om atomvåben ligger en
videnskab, som kaldes "rustningskontrol". Den er skabt i et kompromis
mellem bevægelser for nedrustning og militærets sikkerhedsopfattelse.
Men dette kompromis er nu brudt sammen. (Bagsideleder i
Information)
05.04.82| DEN KOLDE
KRIG - Hold ferie i Øst (II)
Med henvisning til konkrete eksempler på undertrykkelse af freds-
og menneskerettighedsaktivister i Østblokken kritiseres fredsbevægelsen
for sin tilsyneladende ligeglade holdning. Fred og respekt for
menneskerettigheder hører sammen. Afspændingen har godt nok været
mulig, fordi vestlige regeringer søger samkvem med de eksisterende
regimer i Øst, men sammenkædning af fred og frihed er nødvendig for
uafhængige fredsaktivister. (Leder i Information)
02.04.82 | DEN KOLDE
KRIG - Systemkritikere advarer imod fredsmarch i Øst
Den tjekkoslovakiske gruppe Charta 77 erklærer i åbent brev til
den vestlige fredsbevægelse, at kun når en indsats for fred sættes i
forbindelse med menneskerettigheder, udgør den mere end en strategi for
magthavere. Hvis vestlige fredsaktivister vil deltage i fredsmarcher i
Østeuropa, som arrangeres i samarbejde med officielle fredsråd, så bør
de også undervejs kontakte systemkritikere, siger en repræsentant for
Charta 77. (Nyhedsartikel i Information)
29.03.82 | DEN KOLDE
KRIG - Hold ferie i Øst
Fredsmarcher gennem Østlande kan åbenbart kun arrangeres under
kommunisters kontrol. Kommunisterne i den danske fredsbevægelse har
vist, at de er den ene supermagts væbnere. Alternativet er, at man
individuelt holder ferie i Øst, så menneskelige bånd kan nedbryde
skellet gennem Europa. Erfaringerne kan så bagefter bearbejdes i
bevægelserne. (Forsideleder i Information)
24.03.82 | DEN KOLDE
KRIG - Fredsbevægelsen i Holland er en frihedsbevægelse
Den hollandske fredsbevægelse har haft succes - alligevel ser
dens ledere med pessimisme på fremtiden. Agitation mod atomvåben er
ikke nok. Man skal også aktivt arbejde for at nedbryde skellet mellem
Øst og Vest. (Artikel i det norske ugeblad Ny Tid)
23.03.82 | DEN KOLDE
KRIG - Fredens aktivister i svær dialog med Øst
Bajonetter fremmer tålmodighed, erklærede en polsk
fredsforsker, da han under en konference med vestlige forskere ville
forsvare krigsretstilstanden i Polen. Den britiske forsker Mary Kaldor
så én fordel ved krigsretstilstanden: Den har én gang for alle afsløret
militarismen i Øst. (Artikel i Information)
24.02.82 | DEN KOLDE
KRIG - Våben og menneskeforagt
Sovjetunionens statsinstitutioner er gennemsyret af
menneskeforagt. Kunder er kun til besvær. Adgang til
sikkerhedspolitiske informationer burde være en grundlæggende ret for
systemets egne eksperter og propagandister, som skal tale med
udenlandske journalister. Men selv denne kreds i eliten kan gribes i
elementær uvidenhed. (Artikel i Ny Tid)
22.02.82 | DEN KOLDE
KRIG - Advarsel imod march i Østeuropa for fred
Lederne af Europas stærkeste fredsbevægelse advarer under et
møde i København kraftigt vesteuropæiske fredsbevægelse mod deltagelse
i en fredsmarch, som den kommunistisk ledede del af fredsbevægelsen vil
arrangere i Østeuropa. Mient-Jan Faber fra den hollandske organisation
IKV siger, at et samarbejde med myndighederne i Øst vil være særligt
grotesk nu, fordi undertrykkelsen af uafhængige aktivister i Øst er
blevet forstærket. (Nyhedsartikel i Information).
13.02.82 | DEN KOLDE
KRIG - Fred og demokrati
Dele af fredsbevægelsen vil arrangere en fredsmarch gennem
Østeuropa. Initiativet kan få stor betydning for bevægelsens fremtid.
Men hvis den skal give næring til et håb om, at frugtbar dialog kan
føres med Østlandene, er en forudsætning, at marchen ikke bliver et
supplement til disse landes lidet troværdige propaganda. Marchens
deltagere skal have de elementære frihedsrettigheder, som
fredsbevægelsen nyder godt af i Vesteuropa. (Forsideleder i
Information).
30.01.82 | DEN KOLDE
KRIG - Europæisering
Skarpt udfald fra Lasse Budtz mod amerikansk
udenrigspolitik viser, hedder det på lederplads, at der i Europa er en
voksende følelse af, at efterkrigstiden er forbi. Den europæiske
identitet blomstrer. Europa må igen stå på egne ben. Opdelingen af vor
verdensdel og supermagternes dominans er uacceptabel. (Artikel i
Information)
29.01.82 | DEN KOLDE
KRIG - Utroligt hykleri omkring Polen
Interview med Socialdemokratiets udenrigspolitiske ordfører
Lasse Budtz. Det transatlantiske forhold knagede højlydt fra 1982,
fordi USA under præsident Reagan førte en hårdere kurs mod
Sovjetunionen end især vesteuropæiske socialdemokrater ønskede. Budtz
henviste i sin kritik til forskelsbehandling af Polen, El Salvador og
Tyrkiet. (Artikel i Information)
20.01.82 | DEN KOLDE
KRIG - Kampen for fred kan ikke skilles fra kampen for demokrati
Efter det polske regime indførte krigsretstilstand og forbød
den frie fagbevægelse Solidaritet, blev den såkaldte fredsbevægelse i
Europa for alvor delt. Den alliancefrie bevægelse mod atomvåben
solidariserede sig med systemkritikerne i Øst og optog kontakt med dem
i erkendelse af, at fred og frihed hænger sammen. (Artikel i Ny
Tid)
1981
Top
23.12.81 | DEN KOLDE
KRIG - Kommunistforagt
Kommunisterne i fredsbevægelsen hævder, at de er udsat for en
mccarthyistisk hetz. Men kritikken af dem udspringer tit af foragt - og
kommer ofte fra folk, som absolut intet har til fælles med fortidens og
nutidens kolde krigere. Fredsbevægelsen bør gå forrest i kritikken af
undertrykkelsen i Polen, men det blokerer DKP for. (Leder i
Information)
14.10.81 | DEN KOLDE
KRIG - Kemisk krig
Ingen bør være i tvivl - hvis Vietnam og Sovjetunionen har
anvendt dødbringende kemiske våben, så er det en forbrydelse mod
menneskeheden, som principielt helt er på højde med nazisternes og Pol
Pots, hedder det på lederplads. Til grund for anklagen ligger en
reportagetur til Thailand, hvor tegn på kemisk krig mod hmong-folket i
Laos blev undersøgt. (Leder i Information).
13.06.81 | DEN KOLDE
KRIG - Afspændingens død er hverken USA's eller Sovjets skyld
Interview med Marshall Shulman - den ledende Sovjet-ekspert i
udenrigsministeriet under præsident Carter. Han mener ikke, at
sovjetiske ledere tror på sejr i atomkring, og han hævder, at
forhandlinger om atomvåben i Europa vil volde større besvær end
SALT-forhandlingerne om strategiske atomvåben. (Artikel i
Information)
11.05.81 | DEN KOLDE
KRIG - Flertal i Vesteuropa går imod NATO's raket-planer
Opinionsundersøgelser foretaget af den amerikanske
informationstjeneste ICA viser, at NATO's planer om opstilling af
atomraketter i Vesteuropa mødes med bred modstand. Selv hvis Sovjet
invaderer Polen støtter kun én ud af ti, at forhandlingerne bliver
aflyst. (Artikel i Information)
28.04.81 | DEN KOLDE
KRIG - Impulser til ændret amerikansk politik må komme fra Europa
Den amerikanske forskningsleder John Steinbrunner mener, at
selv Danmark og bevægelserne mod atomvåben kan påvirke
Reagan-regeringens politik i mere nuanceret og tidssvarende retning.
Men anti-amerikanisme i Vesteuropa kan virke i modsat retning. USA har
ikke råd til et hæmningsløst våbenkapløb og selv Reagan må på et
tidspunkt gribe til rustningskontrol. (Artikel i Information)
22.04.81 | DEN KOLDE
KRIG - Krigsfaren nærmere end behageligt er
Den amerikanske forskningsleder John Steinbrunner analyserer
krigsfaren i interview. Han mener ikke, at den militære magtbalance har
udviklet sig, så NATO er blevet underlegen. Det er Sovjetunionen, som
har de alvorligste sikkerhedsproblemer. Han afviser, at NATO har brug
for flere atomvåben. (Artikel i Information)
02.04.81 | DEN KOLDE
KRIG - Hvad er kommunisternes rolle i solidaritetsarbejde?
Hvorfor vækker et halvt hundrede amerikanske soldater i El
Salvador mere ståhej end 85.000 sovjetiske i Afghanistan? I et svar på
kritik fra læsere, efterlyser Dragsdahl en strategi, som effektivt kan
påvirke begge supermagter. (Artikel i Information)
09.03.81 | DEN KOLDE
KRIG - Supermagtskrige
Bag krigene i Afghanistan og El Salvador ligger en både
umoralsk og kortsynet supermagtsfilosofi. Begge krige udgør derfor en
udfordring for venstrefløjen i Vesteuropa. Denne leder viste sig meget
kontroversiel på den danske venstrefløj. Adskillige læsere reagerede
vredt. (Leder i Information)
05.03.81 | DEN KOLDE
KRIG - Sovjets nyeste atomvåben
Sovjetunionen har indledt en meget omfattende modernisering af
atomvåben, som kan anvendes i Europa. Det oplyser den seneste
årsrapport fra USA's værnschefer. Trods anskaffelse af nye amerikanske
raketter til placering i Europa, vil det sovjetiske forspring stadig
vokse. (Artikel i Information)
28.02.81 | DEN KOLDE
KRIG - Atomvåben i Europa tillægges øget vægt
USA og de vesteuropæiske allierede bidrog i starten af
1980'erne til våbenkapløbet med en række projekter, som skulle udvide
atomarsenalet. De amerikanske værnschefer beskrev i en årsrapport
planer, som skulle modernisere atomartilleriet, jagerbombere, raketter
og flåden. (Artikel i Information)
14.02.81 | DEN KOLDE
KRIG - Sovjets propaganda stærkt argument for neutronbomben
Reagan-regeringen har tilbudt NATO udstationering af
neutron-våben. Der er udsigt til en gentagelse af debatten fra 1977-78,
hvor den sovjetiske kampagne mod neutronbomben blev det stærkeste
argument for dens anskaffelse. Men den sovjetiske kampagne byggede mere
på propagandistisk iver og uvidenhed end militære realiteter. (Artikel
i Information)
06.02.81 | DEN KOLDE KRIG - Atomkrig uden tårer?
Neutronbombens forunderlige ry
Både tilhængere og modstandere af den såkaldte neutronbombe har
forvansket dens faktiske virkninger. Tilhængerne har overdrevet bombens
fordele sammenlignet med traditionelle atomvåben, og modstanderne har
vendt disse argumenter om, så de kunne anvendes til kritik. (Artikel i
Information)
1980
Top
02.07.80 | DEN KOLDE KRIG -
Forbandelsen ved DKP
Så længe kommunisterne forsvarer den sovjetiske invasion i
Afghanistan, bør de fryses ud af fredsbevægelsen, hedder det på
lederplads. Hvis vi skal undgå en ny verdenskrig, er det helt
nødvendigt, at også Sovjetunionen ændrer politik. Det er en af
fredsbevægelsens vanskeligste opgaver fremover at bidrage til den
proces. (Forsideleder i Information)
21.05.80 | DEN KOLDE KRIG - Løbsk
atomkapløb hvis SALT-processen ikke snarest genoptages
Danmark kan spille en betydningsfuld rolle for at få
våbenkapløbet under kontrol, siger den amerikanske ekspert i
rustningskontrol, Paul Warnke i interview. Han understreger, at nye
initiativer bør tages i NATO, så et kapløb også i Europa kan blive
afværget. (Artikel i Information)
27.02.80 | DEN KOLDE KRIG -
Danmarks "forsvar"
Med en artikel af major Michael Clemmesen gik Forsvaret i
februar 1980 ind i den forsvarsdebat, som var under udvikling i
Informations spalter. På lederplads blev initiativet hilst velkommen
med kritik af venstrefløjen , som "stort set" kun optræder med gold
kritik af Forsvaret. Officerer drives ikke blot "af begær efter flotte
nye våben"; de beskæftiger sig også med reelle problemer. (Leder i
Information)
01.02.80 | DEN KOLDE KRIG - 28 års
atomkapløb uden civil kontrol
USA har i 28 år haft atomvåben i Europa beregnet til anvendelse
lokalt. NATO er endnu ikke nået til enighed om konkrete retningslinjer
for våbnenes brug i krig. I løbet af de 28 år er deres anvendelse i en
krig begrænset til Europa blevet stadigt mere sandsynlig. Men denne
udvikling har fundet sted uden videre offentlig debat af perspektivet.
De civile politiske organers rolle har været begrænset til en sen
godkendelse af initiativer, som våbentekniske fremskridt og nogle få
eksperters overvejelser har været drivkraften bag. Ofte er usandfærdige
argumenter brugt, når nye våbens anskaffelse skulle forklares. (Artikel
i tema-udgave af Information med fokus på dansk sikkerhedspolitik)
1979 Top
27.11.79 | DEN KOLDE KRIG -
Forvirrende og vildledende grundlag for NATO-raketter
Op til NATO-mødet, hvor placering af amerikanske atomraketter i
Vesteuropa skulle besluttes, føg det med påstande og statistik. Sammen
med to forskere gennemgik Dragsdahl nogle af informationerne, som
skulle begrunde NATO's initiativ. (Artikel i Information)
23.11.79
| DEN KOLDE KRIG - Amerikansk top-ekspert
går imod NATOs raketplaner
Lige
før danske socialdemokrater skulle beslutte Danmarks holdning til NATOs
raketprojekt, rykkede den fremtrædende amerikanske rustningsekspert
Paul Warnke kritikerne til undsætning. Han afviste, at sovjetiske SS-20
raketter udgjorde en ny trussel og foreslog, at NATO undersøgte
mulighederne for en forhandlingsløsning, inden fremstilling af nye
raketter blev besluttet. (Artikel i Information)
14.11.79 | DEN KOLDE KRIG -
Bitterhed i Hollands arbejderparti over nordiske broderpartier
Lederen af det hollandske arbejderparti retter i interview
uhørt skarp kritik mod danske socialdemokrater, fordi de ikke har
støttet hans parti imod NATO's planer om anskaffelse af nye atomvåben.
Udtalelserne havde stor gennemslagskraft i både Norge og Danmark.
(Artikel i Information)
01.11.79 | DEN KOLDE KRIG - Har vi
råd til sikkerhedspolitisk debat i Danmark?
Kritik af USA's, NATO's og Danmarks sikkerhedspolitik blussede
op i efteråret 1979. Information var debattens centrale arena - mange
medier ignorerede fortsat sikkerhedspolitikken eller angreb alle, som
lagde op til debat. Artiklen er en introduktion til dækningen af
sikkerhedspolitik i bladet - og udgjorde den indledende artikel i et
særtillæg. (Artikel i Information)
01.11.79 | DEN KOLDE KRIG -
Politikere efterlyser dansk forsvarsdebat
Efter invitation fra Information kastede en række politikere
sig i efteråret 1979 ud i en forsvarsdebat i bladets spalter. Lasse
Budtz var eksempelvis hurtigt ude med standpunkter, som senere blev
Socialdemokratiets. Ingen ministre eller medlemmer af store borgerlige
partier gik, trods gentagne opfordringer, ind i debatten. Artiklen
bringer pluk fra debatten. (Artikel i Information)
15.10.79 | DEN KOLDE KRIG -
Politikerne "uvidende" om våbenkapløbet
Næsten alle Folketingets medlemmer føler sig "magtesløse og
uvidende", når det gælder våbenkapløbet, erklærede den
socialdemokratiske toppolitiker Ole Espersen. Danmarks Radio har også
været for tilbageholdende, når det gælder oplysning, information og
engagement på dette felt, tilføjede Espersen, der også var formand i
Radiorådet. (Interview i Information)
13.10.79 | DEN KOLDE KRIG - Nej til
NATOs raketter vigtigt signal til USA
Interview med tre fremtrædende sikkerhedspolitiske eksperter
fra USA. Herbert Scoville, fhv. vicedirektør i CIA, opfordrer danskerne
til at sige: "Vi ønsker ikke flere raketter, vi ønsker ikke en ny runde
i våbenkapløbet, vi føler os ikke truet af Sovjetunionen". (Artikel i
Information)
30.04.79 | DEN KOLDE KRIG - Djævelens
værk
NATOs forsvarsministre har netop vedtaget anskaffelse af nye atomvåben.
Seriøse amerikanske iagttagere udtrykker dyb bekymring over, at
atomkrig er blevet tænkelig. Også Sovjetunionen anskaffer nye
atomvåben, som viser, at landets "fredspolitik" næppe er andet end
kynisk propaganda. Men fraværet af interesse i Danmark for denne
udvikling kan hurtigt blive ændret af en bevægelse mod atomoprustning.
(Forsideleder i Information)
14.04.79 | DEN KOLDE KRIG -
Atomvåben
Forspring i atomkapløbet givet politiske fordele - hævder
amerikanske topledere. Modernisering af amerikanske atomvåben i Europa
skal ses i dette perspektiv, argumenterer Dragsdahl på lederplads i
Information. Artiklen er samtidig introduktion til en række artikler i
samme dags avis med fokus på atomkapløbet. (Artikel i
Information)
14.04.79 | DEN KOLDE KRIG -
Hvordan starter atomkrigen?
Fremtrædende amerikanske forskere og officerer diskuterede på
konference, hvordan det "utænkelige" er blevet tænkeligt. Som udløsende
årsager til en atomkrig pegede de på Vestens økonomiske samt politiske
krise, våbenkapløbet og psykologisk pres. (Artikel i
Information)
14.04.79 | DEN KOLDE KRIG -
Hvordan udkæmpes atomkrigen?
Trods detaljerede planer for, hvordan en atomkrig skal
udkæmpes, er uvisheden meget stor, fremhævede amerikanske eksperter på
konference i USA. Tidligere næstkommanderende for USA's styrker i
Europa, generalløjtnant Arthur Collins, beskriver, hvordan en europæisk
atomkrig med taktiske våben, måske, vil forløbe. (Artikel i
Information)
28.03.79 | DEN KOLDE KRIG - Tom
propaganda og ekstremisme hindrer venstrefløjens sikkerhedspolitiske
debat
I et opgør med venstrefløjen afviser Dragsdahl, at "Ud af NATO"
slagord kan udgøre en konstruktiv sikkerhedspolitik. Måske er Danmarks
sikkerhed bedst varetaget ved, at man i NATO får bremset de mest
militaristiske kræfter. Der opfordres til åben og fordomsfri debat.
(Artikel i Information)
10.03.79 | DEN KOLDE KRIG -
Politikerne har mistet kontrollen med NATO
Fremtrædende hollandsk socialdemokrat præsenterer i interview
en sikkerhedspolitisk opfattelse, som dengang lå fjernt fra danske
socialdemokraters. Men hans synspunkter blev i de følgende år
grundlæggende for kritikken af NATO's atomoprustning og USA's ledelse
af alliancen. (Artikel i Information)
1978 Top
13.07.78 | DEN KOLDE KRIG - Stalins
ånd
To systemkritikere er blevet stillet for retten i Moskva, efter
de udfordrede grænser, som det totalitære styre har trukket. Sovjetisk
presse hylder samtidig amerikanske forskere, som kritiserer præsident
Carter, men hvis de havde udfoldet lignende aktivitet i Sovjetunionen,
var de blevet skudt for længst. (Forsideleder i Information)
31.05.78 | DEN KOLDE KRIG - Sovjets
hemmelighedskræmmeri hjælpet NATOs propagandister
Inden en rejse til Moskva var Information blevet lovet møder
med sovjetiske militære talsmænd, så vi kunne få en konkret beskrivelse
af, hvordan man i Warszawa-pagten opfatter den militære balance og
våbenkapløbet. Men de lovede møder udeblev. I stedet leverede en række
militære kommentatorer fra medierne vage og generaliserende
betragtninger. (Artikel i Information)
18.04.78 | DEN KOLDE KRIG -
Terroristerne
NATO-møde i Danmark skal diskutere neutronbomben. Mellem
deltagerne er den amerikanske forsvarsminister og en toprådgiver, som
begge har ansvaret for krigsforbrydelser under Vietnam-krigen. Er de så
velkvalificerede moralsk, at man tør overlade dem ansvaret for at tage
beslutninger bag lukkede døre, når følgerne for menneskehedens fremtid
kan være vidtrækkende? (Forsideleder i Information)
27.02.78 | DEN KOLDE KRIG -
Neutronbomben
Argumenter mod neutronbomben kan ikke blot afvises med, at de
kommer fra sovjetisk propaganda. De vægtigste modargumenter er nemlig
kommet fra vestlige eksperter, og de er indtil nu uimodsagte. Mellem
disse argumenter er en frisk analyse fra de amerikanske værnschefer,
som viser, at NATO stadig har et "forspring" i våbenkapløbet, når det
gælder taktiske atomvåben. (Leder i Information)
1977 Top
17.11.77 | DEN KOLDE KRIG - Den
"nya æra" trues af en ny kold krig
Interview med Øst-Vest samhandelens arkitekt, advokaten Samuel
Pisar. Præsident Carters menneskeretspolitik har givet bagslag, og de
oprindelige visioner for økonomisk samkvem er ikke blevet til
virkelighed. Det politiske klima er blevet så forværret, at enhver, som
taler med sovjetiske repræsentanter, må føle sig til højbords med
djævelen selv, siger den polsk fødte jøde og amerikanske statsborger,
som selv er dybt engageret i menneskerettighederne. (Artikel i
Information)
24.09.77 | DEN KOLDE KRIG -
Kvæstede Giganter
De gamle mænd i Kreml har erklæret åben krig imod de såkaldte
afvigere, og KGB er gået i offensiven. Præsident Carter er flere gange
af vestlige Sovjet-eksperter blevet advaret imod netop denne reaktion
på hans menneskerettighedspolitik. Det bemærkelsesværdige ved
udviklingen er, hvad den fortæller os om kvaliteten af
beslutningsprocesserne i toppen hos de to supermagter. (Leder i
Information)
18.08.77 | DEN KOLDE KRIG -
Bevægelsen imod A-kraft - en enestående mulighed for at tvinge
supermagterne til A-nedrustning
Den globale massebevægelse imod atomkraft har sikret sig
politisk uafhængighed og folkelig bredde. I den ligger spiren til et
svar på den pression, som militær eliter og deres håndlangere i politik
samt presse udøver. Den sunde dømmekraft, som kan se farerne ved
atomkraft, må også kunne se farerne ved atomvåben. (Boganmeldse i
Information)
18.02.77 | DEN KOLDE KRIG -
Terrorbalancens strateger planlægger, som var det en fodboldkamp
Hvem fører i våbenkapløbet? Højrefløjens eksperter hævder, at
Sovjetunionens oprustning overgår USA's, men nu er en række andre
politikere og eksperter gået i modoffensiven. Begge parter er igang med
et farligt spil, hævder de, men man bør ikke overse, at USA i flere
henseender er førende i kapløbet mellem atomarsenaler. (Artikel i
Information)
11.02.77 | DEN KOLDE KRIG - "Vi vil
udslette Europa for at redde Europa"
Amerikansk admiral hævder, at selv en kort krig vil være for
lang for Danmark. Enhver krig i Europa vil fra starten blive ført med
atomvåben. Admiral LaRocque fremhæver, at Danmark lige nu kan spille en
vigtig rolle, hvis vi går imod tendensen til oprustning. (Interview i
Information)
09.02.77 | DEN KOLDE KRIG - I ly af
champagneglassene har Sovjet taget våbenføringen
CIA-analyse af våbenkapløbet blev i 1976 kraftigt påvirket af
en gruppe civile og militære eksperter, som blev hentet "udefra" til
kritik af CIAs metoder. Den såkaldte "Team B" analyse fik vidtrækkende
politisk betydning. Senere forskning har vist, at analysen stærkt
overdrev den sovjetiske oprustning. Indvendinger mod "Team B" blev
allerede i 1977 rejst af kongresmedlemmet Les Aspin, som senere under
præsident Clinton blev forsvarsminister. (Artikel i
Information)
15.01.77 | DEN KOLDE KRIG - Interview med Ronald Reagan
Den kommunistiske trussel undergraver Europas sikkerhed,
erklærer Ronald Reagan i interview med Information. Artiklen påpeger,
at Reagans karriere viser ethvert tegn på ikke at være ovre. Han mener,
at der er risiko for, at USA kan blive en kapitalistisk ø i et rødt hav
og kalder truslen fra Sovjetunionen ekstremt alvorlig. (Interview i
Information)
1976Top
31.12.76 | DEN KOLDE KRIG - Carters udenrigspolitik kan ryste
Den Tredje Verdens diktaturer
Direkte støtte, som Det Hvide Hus kontrollerer, har afgørende
betydning for undertrykkende regimers overlevelse. Præsident Carter har
lovet, at han vil håndhæve respekt for menneskerettigheder og begrænse
USAs våbensalg til diktaturer. Artiklen giver en række tal for USA's
støtte til diktaturer. (Artikel i Information)
Top
|