Trykt i Information 17. juni 1982

 

 

Sovjets atomerklæring kan få stor betydning

 

Norsk socialdemokratisk leder ser en stor udfordring til de vestlige lande

 

Af  JØRGEN DRAGSDAHL
Informations udsendte medarbejder

 

NEW YORK, 16. juni – Den sovjetiske erklæring tirsdag, hvori man formelt afstår fra såkaldt første-gangs brug af atomvåben, er et ”glædeligt udspil”, som har ”stor betydning på det psykologiske plan” og er en ”udfordring” til de vestlige lande.

Det siger det norske Arbeiderpartis næstformand Einar Førde i et interview med Information. Han tillægger det sovjetiske initiativ betydeligt større vægt end statsminister Anker Jørgensen gjorde i en kommentar efter Gromykos indlæg ved FNs nedrustningssamling, idet han stillede spørgsmålstegn ved erklæringens reelle betydning.

Einar Førde siger, at den sovjetiske erklæring kom i et psykologisk vigtigt øjeblik, fordi nedrustningssamlingen er blevet skubbet til side af krigene i Sydatlanten og Libanon, og fordi der hidtil ikke har været større nyt i indlæggene.

Udfordring

”Erklæringen blev mødt med interesse og entusiasme af især delegerede fra Den tredje Verden”, siger Førde. ”Spørgsmålet om hvor vigtigt dens reelle indhold er – det er mindre vigtigt end udfordringen til de vestlige lande. Sovjetunionen har skaffet sig initiativet, og det er Vesten, som nu må komme med et udspil”.

Erklæringer om afstående fra føste-gangs brug vil have ”overmåde stor psykologisk virkning internationalt og kan få konsekvenser for hele nedrustningsarbejdet. Hvis Sovjetunionen tager konsekvensen af sin erklæring, da kan det få følger for mange emner – fjernelse af offensive våben samt give baggrund for tillidsskabende foranstaltninger. Den største hindring for en sådan udvikling er nu, om Vesten vil tage dem på ordet og komme med modydelser”, siger Einar Førde.

Abeiderpartiets næstformand tilføjer, at der trods Gromykos tale er grund til at mene, at fredsbevægelserne også i fremtiden må lægge pres på Sovjetunionen. ”Selv om man ikke kan rette de anklager, der kan rettes imod USA, også imod Sovjetunionen, så har Kreml et klart medansvar for, at vi er kommet i den aktuelle vanskelige situation”.

Det norske Arbeiderpartis har i Stortinget foreslået, at Norge tager initiativ til, at NATO gennemfører en undersøgelse af følgerne, hvis alliancen afstår fra første-gangs brug af atomvåben. Forslaget er blevet afvist.

Førde er meget optaget af den kritik af NATOs atomstrategi, som fremtrædende amerikanske eksperter har fremført. ”Vi kan ikke vente, at NATO fra dag til dag ændrer sin strategi”, siger han videre. ”Men NATO bør tænke kritikken igennem og foretage omvurderinger. Det er helt nødvendigt, at vi får mere dynamik end hidtil i bestræbelserne for fjernelse af atomtruslen”.

Arbeiderpartiets næstformand ser en ”overhængende fare” for, at f.eks. den omfavnelse af fredsbevægelserne, Anker Jørgensen præsterede i sin tale til FN mandag, bliver ”utroværdig”, fordi man ikke samtidig kan acceptere bevægelsernes konkrete krav.

”Det har nu i en tid været en nyhed, at nogle statsledere så positivt på fredsbevægelsen. Det vil utvivlsomt i løbet af et par måneder ikke længere være nok. Jeg er efter de seneste demonstrationer og efter at have fulgt FN-samlingen overbevist om, at nedrustningsbestræbelserne får den allerstørste betydning for politisk arbejde i de kommende år”, siger Førde videre. ”Det troede jeg ikke for blot et par måneder siden”.

Mangel på fantasi

Det vigtigste problem, som Førde ser, er forhandlingerne i Geneve angående mellemdistancevåben. ”Måske bliver det lige som under lønforhandlingerne i Skandinavien, hvor man har store modsætninger og megen dramatik, men alligevel når en løsning i sidste øjeblik. Men jeg vil ikke udtrykke nogen blåøjet optimisme over for udsigterne. Der er en fantastisk mangel på fantasi i de vest-allierede regeringer, når man ikke ser den turbulens, som kan være forude. Jeg kan ikke acceptere, at man svækker NATOs stilling i forhandlingerne, hvis man kritiserer raketbeslutningen”.

Førde siger i forbindelse med Anker Jørgensens tale i FN, at dens omtale af en atomfri zone i Norden ”var meget vag”. Men han finder det betydningsfuldt, at bestræbelserne overhovedet blev omtalt positivt, hvad den norske regerings indlæg ikke gjorde.

”Fordi rapporten fra Det Sikkerheds- og Nedrustningspolitiske Udvalg erklærede, at en atomfri zone ikke er en god idé, var det interessant, at Anker Jørgensen alligevel omtalte det. Men det er klart, at det danske socialdemokrati er det, som sammenlignet med de andre nordiske socialdemokratier, har udvist den mindste interesse”, siger Einar Førde og fortsætter:

”Embedsmændene i alle nordiske lande er meget skeptiske. Det er ikke nogen lille udfordring for partierne, at vi skal lave noget, uden at vi har embedsmændene med os. Men partierne må bevise over for fredsbevægelserne, at vi kan konkretisere vores politik for atomvåbens afskaffelse samt udarbejde en strategi”.

Læs også forsidelederen fra samme dag

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.