www.dragsdahl.dk                                 Hjem

Sendt af Danmarks Radio, Orientering 27. maj 2009

 

Obama skal slås for atomforbud

 

 

 

Nordkorea er blevet fordømt efter atomprøvesprængningen i mandags. Men det kommunistiske styre står ikke alene i sin afvisende holdning til et forbud mod prøvesprængninger. USA er heller ikke med i en traktat, som skal indføre et totalt forbud. Det vil præsident Obama nu ændre, men der venter ham en hård kamp med traktatens modstandere i det amerikanske senat.

 

Af JØRGEN DRAGSDAHL

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 

Den amerikanske præsident var meget klar, da han i mandags fordømte Nordkoreas atomprøvesprængning. Den udgjorde, sagde Obama, et brud på international lov. Teknisk set havde han ret, fordi FN’s sikkerhedsråd har forlangt, at Nordkorea ikke prøvesprænger atomvåben. Men forbuddet kunne være meget stærkere.

Der er en international traktat, som forbyder prøvesprængninger. Men den er ikke trådt i kraft. Mellem årsagerne er, at USA ikke selv har godkendt traktaten. Som den store amerikanske avis New York Times bemærker på lederplads, så ville Obama stå noget bedre i sit forsøg på mobilisering af pres på Nordkorea, hvis USA med godkendelse af traktaten selv viser, at man vil overholde internationale regler.

Faktisk ser Obama gerne, at USA godkender traktaten. Men han har et ikke helt lille problem. Traktater skal godkendes af Senatet med to-tredjedeles flertal. For ti år siden afviste Senatet traktaten, og det er ikke sikkert, at Obama nu kan skaffe det nødvendige flertal. Kampen for godkendelse vil formentlig i de kommende måneder blive et hårdt opgør mellem tilhængere og modstandere af rustningskontrol.

Et totalt stop for prøvesprængninger har stået på storpolitikkens dagsorden siden 50’erne. Fordi afprøvning af nye bomber var nødvendig, mente tilhængerne af forbud, at et stop kunne begrænse våbenkapløbet og hindre, at flere lande blev atommagter. Der er for længe siden indført et forbud mod eksplosioner i atmosfæren, men det var først i 1996, at Nedrustningskonferencen i Geneve nåede frem til en traktat med forbud også mod sprængninger under jordens overflade. Inspirationen kom især fra deltagerne i traktaten mod spredning af atomvåben. Deltagere, som ikke selv havde atomvåben, krævede et totalt forbud, hvis de fortsat skulle underkaste sig ikke-spredningstraktaten.

Traktaten mod prøvesprængninger er blevet noget mere end en halv succes. 180 lande har underskrevet den, og der er oprettet en organisation, som bl.a. koordinerer et globalt samarbejde med flere hundrede målestationer, der skal kontrollere, at ingen prøvesprænger i det skjulte. Men forbuddet er ikke trådt i kraft. En bestemmelse i traktaten kræver, at 44 lande, som har atomvåben og/eller atomkraftværker først skal ratificere den. Ni af disse lande har ikke tiltrådt traktaten fuldt ud. Foruden USA er det Kina, Nordkorea, Egypten, Indien, Indonesien, Iran, Israel og Pakistan. Nogle af landene, deriblandt USA, har underskrevet, men tre af de 44 har end ikke taget dette skridt – det er Indien, Pakistan og Nordkorea.

Det er en udbredt antagelse, at USA’s tilslutning vil være afgørende for traktatens fremtid, og Obama har da også lovet, at USA vil føre an i bestræbelserne for at overbevise de andre 8 syndere. Forbuddets tilhængere i USA mener, at traktaten vil beskytte vitale amerikanske interesser, og at man ikke selv vil miste noget. Efter mere end 1.000 prøvesprængninger har amerikanerne siden 1992 overholdt et frivilligt moratorium, og, hævder tilhængerne, nye prøvesprængninger er ikke nødvendige. Man kan med computeres hjælp udvikle nye bomber og vedligeholde de gamle. Hvis USA effektivt skal anføre indsatsen mod spredning, er det nødvendigt, siger tilhængerne, at man er med i traktaten, og den vil begrænse andre landes muligheder for udvikling af atomvåben.

Senatets nej til traktaten for ti år siden kom under kup-lignende omstændigheder. Republikanerne udnyttede deres flertal, og afstemningen kom uden videre forarbejde og debat. Det var i høj grad en straffeaktion mod den daværende, af højrefløjen dybt forhadte, demokratiske præsident, Bill Clinton. Modstanderne havde opbakning fra bl.a. en stribe tidligere republikanske forsvarsministre, og de havde forberedt sig godt med mange tekniske og politiske argumenter.

Den politiske situation er i dag ændret en del. En uformel optælling af stemmer viser, at Obama kun mangler tre stemmer. Mellem dem, som måske kan overtales, er John McCain, som sidste år var republikanernes præsidentkandidat, og Richard Lugar, som er en ihærdig modstander af spredning. Dertil kommer, at nogle af de fremtrædende republikanere, som støttede modstanderne for ti år siden, i dag er for traktaten. Mellem dem er tidligere udenrigsminister Henry Kissinger. Reagans udenrigsminister George Shultz taler ihærdigt for traktaten. Adskillige ekspertrapporter med stor troværdighed har desuden i de seneste år tilbagevist mange af modstandernes tekniske argumenter. Det er i dag eksempelvis klart, at et forbud kan kontrolleres med meget stor sikkerhed.

Men ingen er helt sikre på, at Senatet vil godkende traktaten. Et tværpolitisk ekspertpanel nedsat af Kongressen undersøger USA’s behov for atomvåben fremover. I begyndelsen af maj rapporterede dets formand, tidligere forsvarsminister William Perry, at halvdelen af ekspertpanelet er imod godkendelse af traktaten. Modstanderne hævder, at der er nul chance for, at alle, som skal tiltræde traktaten, vil gøre det, så USA vil, hævder de, med godkendelse forpligte og binde sig selv uden gevinst. De hævder også, at der er uklare punkter i traktaten, som kan udnyttes af Rusland og Kina. Modstanderne vil utvivlsomt henvise til, at Obamas forsvarsminister, Robert Gates, som også var forsvarsminister i Bush-regeringen, i en tale sidste efterår fremhævede, at USA på langt sigt kan få brug for prøveeksplosioner.

Tilhængerne siger, at de vil tage indvendinger meget alvorligt, og at en afstemning først vil komme, når alt er grundigt undersøgt. Det kan blive en langvarig proces, men Obama har brug for en hurtig godkendelse, så USA’s indsats for atomafrustning og mod spredning kan vinde troværdighed. Hvis traktaten igen bliver afvist vil det være noget nær en katastrofe for hans sikkerhedspolitik.

Organisationen, som skal overvåge et totalt forbud mod atomprøvesprængninger, har en meget informativ side på internettet. Du kan finde den på http://www.ctbto.org/

Det faktisk sagte og sendte kan afvige fra manuskriptet.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.


www.dragsdahl.dk