www.dragsdahl.dk                                 Hjem

Trykt i Information 7. juli 2008

 

Kultursammenstød på højskolerne

 

Hvis vi vil præge nydanskerne med ny dannelse på højskolerne, er det nødvendigt, at højskolen også kritiserer dansk kultur og sig selv

Af JØRGEN DRAGSDAHL

Selvrosen fra diverse højskolefolk er kvalmende. I flere indlæg, som Information har bragt, ignoreres kultursammenstødet, som huserer inden for vores mure.

Selv var jeg nok for høflig, da jeg trak torne ud af kronikken "Dannelse til verdensborger", som blev bragt den 1. juli. Kritikken af tingenes tilstand blev for indirekte.

Men i sin hyldest i Information den 5. juli til den moderniserede højskole end ikke antyder Svend Thorhauge fra Ry Højskole, at nydanskerne har skabt en stor udfordring, og nu i et par indlæg har Søren Lerche leveret tekstannoncer med et misvisende skønmaleri.

Her er en oplevelse fra det virkelige liv. Da kongerigets aviser tidligere i år genoptrykte en karikaturtegning, havde jeg samme morgen studiekreds med mit multikulturelle elevhold. De muslimske elever anså på tværs af deres store indbyrdes forskelle denne magtdemonstration for et slag i ansigtet.

En meget begavet ung mand, som nogle nok ville kalde for helt 'integreret', sagde kort efter, at han ikke længere følte sig dansk. Få forstod nemlig de unge muslimers vrede.

Denne episode er kun et af mange eksempler på hån og spot, som muslimer og 'fejlfarver' oplever. Håndterer vi det godt nok?

Danskerproblem

Det er min erfaring, at nydanskere foretrækker deres egne under opholdet.

Grønlænderne, som sendes til Danmark i betydeligt omfang, har et lignende adfærdsmønster. Er vi gode nok, når vi skal fremme det 'unikke møde' på tværs af alle skel? Og hvorfor danner mindretallene grupper?

Den sikre vej til blokering af samtale med etniske danskere er blot antydning af, at der også er et danskerproblem, som har rodfæste i racisme. Måske kan forståelsen fremmes, hvis vi undgår brugen af ordet 'racistisk' i debatten.

Det er trods alt et ord, som først kom i folkemunde i 1930'erne og er knyttet til teorier, der er bragt i dyb miskredit. Men forskere diskuterer, hvad de af mangel på bedre kalder 'den nye racisme', og som har rodfæste i kulturelle modsætninger.

Det særligt ondartede ved traditionel racisme er, at ofrene ikke har noget valg, fordi mennesket ikke kan ændre sin hudfarve.

Når problemet er undertrykkelse af religiøse eller kulturelle årsager, kan ofrene undslippe gennem omstilling.

Hvis flertallet mener, at de fremmedartede ikke kan eller vil omstille sig, opstår en situation, som kommer i betænkelig nærhed af den historiske definition på racisme. De etnisk-kulturelle særtræk kan så anses for medfødte og uforanderlige, hvorefter den dominerende gruppe vil forsvare en samfundsorden, der giver den selv magt over det fremmede.

Desværre beskriver denne tilstand rimeligt præcist forholdene i Danmark. Faren er, at kulturelle modsætninger giver næring til nye teorier, som knytter en opfattelse af overhøjhed til brug af magt, og at man i kampen for magten slipper dem-og-os-kræfter løs med destruktive følger for alle parter.

Troværdighedskløft

Det er sandt, at nogle nydanskere misforstår signaler fra flertallets repræsentanter. Men mange medbringer en erfaring om, at erklærede gode hensigter er uden dybde. Der er i forholdet mellem danskere og nydanskere en troværdighedskløft, hvor nydanskerne nemt bliver bekræftet i deres mistillid.

Det må eksempelvis vække undren, når Søren Lerche opreklamerer et journalistkursus på Grundtvigs Højskole, som angiveligt skal motivere og kvalificere nydanskere til at komme ind på journaliststudierne. Det lyder smukt og meget spændende.

Men samme Lerche har bl.a. i foråret 2008 haft et tilsyneladende helt lignende kursus på Krogerup. Hvor mange af dets elever kom så ind på studierne? Ifølge mine oplysninger: Ingen. Jeg kender disse elever og anser dem ud fra min erfaring gennem nogle årtiet i faget for endog meget store talenter. Alligevel kunne Lerche altså ikke kvalificere dem til optagelse. Har han selvkritik i den forbindelse? Eller er det læreanstalterne, som holder nydanskere ude med urimelige krav? Svarene på de spørgsmål kunne virkelig være spændende.

Vi er enige om, at uddannelserne og medieindustrien er præget af en 'dræbende hvidhed'. Så hvilke kvalifikationer er nødvendige, hvis nydanskerne efter optagelse skal modstå den dræbende danske mediekultur?

Begrænset frihed?

Hvis højskolerne skal fornyes effektivt, er behovet for ændringer på en række felter stort. Det er formentlig nødvendigt, at skolen i sin appel til nydanskere fremhæver, at skolen giver konkret kompetence, selv om vi ikke kan give formel kompetence - og det er ikke kun et knæfald for VK-regeringens værdisæt.

Nydanskere er i en eksistenskamp, og for mange ligner højskolen en omvej, som udsætter højere uddannelse og givtige job.

Højskolernes ry for ubegrænset frihed er heller ikke et plus. Vil oprettelse af pigegange, så forældrene kan sove roligt, være et uacceptabelt kompromis? Hvordan beskytter vi i en tid, hvor fotografier hurtigt kan blive cirkuleret, de nydanske elevers frie privatliv under opholdet? Og kan vi indrette bederum i et højskolemiljø, som ikke netop dyrker religion? På Krogerup blev det til et 'bollerum' for Gud-løse danskere.

Hvis vi vil præge nydanskerne med ny dannelse, er det nødvendigt, at højskolen også kritiserer dansk kultur og sig selv. Flertallets selvkritik er en forudsætning, hvis man vil gøre op med træk ved mindretallets kultur. Men kan vi undgå, at de 'danske' elever vender ryggen til, når de ikke længere kan sole sig i dansk selvglæde?

Nydanskere kan i dag få et højskoleophold betalt, men få søger ind. Hvorfor? Adskillige anekdoter tyder på, at en del 'danske' elever fravælger højskoler, hvor de kan møde unge fra Østeuropa eller nydanskere. Hvordan håndterer vi samtidigt den udfordring?

Jørgen Dragsdahl er journalist og lærer på Europahøjskolen.

Artiklen fremprovokerede en voldsom debat på Informations hjemmeside, idet militante feminister og neoracister brugte anledningen. Reaktionen kan begrunde en uddybning af ét punkt. Med tanken om "pigegange" lægges ikke op til en kønsopdeling af hele skolen – blot at man giver elever, som ønsker det, mulighed for ikke at bo på gange, hvor kønnene blandes og man f.eks. deler badefaciliteter. Dette forslag afspejler et udbredt ønske fra mange unge nydanskere.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.


www.dragsdahl.dk