Trykt i Weekendavisen 5. november 1999

Raketter over Thule

Sikkerhed. Amerikanske planer om et nyt raketforsvar på Thulebasen vil blive indbragt for Højesteret, hvis de blokerer for tilbagegivelsen af basen til Thule-fangerne.

Af JØRGEN DRAGSDAHL

LANGT mod nord ligger et sted, som polarforskeren Knud Rasmussen efter inspiration fra den romerske digter Vergil kaldte »Thule« - verdens ende. Men for områdets oprindelige indbyggere har det gennem århundreder været verdens centrum - stedet, hvor de indtil fordrivelsen i 1953, da en amerikansk militær base skulle udvides, havde deres centrale boplads midt i et rigt fangstområde. Forskellen mellem grønlændernes og omverdenens opfattelse af Thule har flere gange givet anledning til politiske sammenstød. Amerikanske planer om et forsvar mod raketter, som ifølge foreløbige planer øger Thule-basens militære betydning, har åbnet for en ny konflikt, som er eksploderet samtidig på flere niveauer:

Formanden i det grønlandske landsstyre, Jonathan Motzfeldt, vil give Rusland vetoret over USA’s fremtidige udnyttelse af basen. Han udfordrer Danmarks formelle suverænitet over Grønland ved bl.a. at fremhæve, at affæren vil indgå i overvejelserne om løsrivelse fra Danmark eller større selv- styre. Hvis Motzfeldt ikke skarpt går imod de amerikanske planer, kan regeringskoalitionen mellem hans eget parti Siumut og det mere radikale Inuit Ataqatigiit (IA) vælte. Alternativt kan Motzfeldt selv blive fjernet. Når det gælder USA, bliver de amerikanske planer angrebet i skarpe vendinger af Aqqaluk Lynge, som repræsenterer den oprindelige befolkning i hele det arktiske område. Planerne vil blive taget op ved Højesteret, hvor de oprindelige beboere fører sag for bl.a. at få tilbagegivet base-området.

Ukrænkelig natur

Set med storpolitikkens øjne er Thule kun en detalje i et opgør mellem Rusland og USA. Opgøret gælder "grundloven" i bestræbelserne for atom-nedrustning, ABM-traktaten fra 1972.

Uenigheden skyldes forskellige vurderinger af "truslen" fra lande, som måske vil anskaffe langtrækkende raketter rettet mod USA, og stærkt modstridende opfattelse af, hvordan man militært og teknisk kan neutralisere denne mulige udfordring.

Grønlandske politikere følger godt med i denne konfrontation - ud fra et noget andet perspektiv end deres kolleger i København, Moskva eller Washington. De har kendskab til en verden, som kun meget få uden for Grønland har oplevet. Bedst er det beskrevet af den grønlandske politiker Henrik Lund fra Qaqortoq: "Når man oplever naturgevalterne og ser mennesket lille mod havets, isens og bjergenes kræfter, så føler man et stærkt ønske om at beskytte og bevare alt levende. Denne grundholdning betyder, at grønlænderen intet forhold har til det moderne militær og den livsholdning, militærapparatet er udtryk for".

Det er den holdning, som Landsstyrets formand Jonathan Motzfeldt er oppe imod, når han forsøg at fastholde de gode forbindelser til både USA og Danmark. Derfor er mange af hans udtalelser i denne sag tvetydige. Til Weekendavisen giver han således det ene øjeblik udtryk for bekymring over USA’s planer og sine muligheder for indflydelse: "Det er vanskeligt at blive hørt, når man er fuldstændig modstander af krig". I det næste øjeblik siger han alligevel ja til planerne, "hvis det tjener fredens og sikkerhedens interesser".

Motzfeldt er kendt for at være en snu rad. Det fremgår klart af fire "ufravigelige" krav, som han stiller. For det første skal Grønland "selvfølgelig" være med ved bordet, når Danmark og USA forhandler konkrete amerikanske anmodninger. For det andet skal Rusland acceptere de amerikanske planer. For det tredje skal man "finde en løsning på en række spørgsmål, ikke mindst de miljømæssige". Mellem disse spørgsmål er behovet for, at fangerne i Thule-området får adgang til deres gamle fangstpladser i nærheden af og på selve basen. Det er rent faktisk et fjerde krav, som længe er blevet fremført, og Motzfeldt siger diplomatisk, at han "ikke håber, at amerikanernes planer vil give problemer for fangernes ønsker".

Danmark har selv givet Motzfeldt et oplæg til det mest vidtgående krav, nemlig et russisk veto. Det er, set fra hans synsvinkel, slet ikke så vidtgående, fordi man fra dansk side har haft et optimistisk syn på mulighederne for et amerikansk-russisk kompromis. "Det er mit indtryk, at en dialog mellem Rusland og USA er i gang", siger Motzfeldt. Formanden er imidlertid også bekendt med, at russerne totalt afviser en ændring af traktaten, som forbyder et landsdækkende raketforsvar, og sammen med Kina har rejst sagen i FN. Hans kommentar til den udvikling lyder: "Det er principielt altid bekymrende, når det bliver trappet op til noget, som ligner den kolde krigs forhold".

Skarp kritik

Landsstyrets formand er i denne sag ikke Grønlands eneste stemme. Der er andre, som ikke skal balancere i storpolitikken og som mere direkte kan protestere.

En af dem er Aqqaluk Lynge. Han er præsident i Inuit Circumpolar Conference, som repræsenterer de oprindelige folkeslag i Grønland, Alaska, Canada og Rusland. Da det amerikanske radaranlæg for tolv år siden sidst blev kontroversielt i forbindelse med Reagan-administrationens såkaldte stjernekrigsplaner var Aqqaluk Lynge formand i partiet IA, som dengang også var i koalition med Siumut med Motzfeldt på formandsposten i Landsstyret. Motzfeldt var imødekommende over for USA’s og Danmarks holdning. I et interview kritiserede Lynge, som da var formand i IA og havde en ministerpost, Motzfeldt, der blev rasende, afbrød regeringssamarbejdet og udskrev valg. Det satte en politisk lavine i gang. Et oprør i Siumut kostede Motzfeldt hans post, og politikerne krævede større indflydelse på udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål af betydning for Grønland.

Lynge kalder i et interview med Weekendavisen de nye amerikanske planer "alarmerende" og "helt uacceptable". Vi troede, siger han, at "den kolde krig var et overstået kapitel, men nu ser vi, at den intensiveres i de kolde områder". En målsætning for hans organisation er, at det arktiske område skal afmilitariseres. Derfor beklager han, at "USA ikke lever op til sin moralske pligt som den eneste supermagt". Pligten er, at man både skal lytte til de oprindelige folkeslags ønsker og sikre en "fredelig udnyttelse af Arktis".

Lynge mener også, at Motzfeldt og den danske udenrigsminister skulle have sagt klart nej til USA. Som kontrast fremhæver han, at nabolandet Canadas udenrigsminister, Lloyd Axworthy, har kritiseret USA’s planer mere direkte.

I en tale den 22. oktober kritiserede Axworthy på flere punkter amerikanernes holdning til atomvåben, og tog i denne forbindelse afstand fra "undergravelse" af ABM-traktaten med "ændringer, som er uforenelige med dens hensigter".

Gennem en henvendelse til deltagerne i ICC vil Lynge sørge for, at den oprindelige befolknings repræsentanter tager sagen op lokalt. De amerikanske planer omfatter oprettelse af en raketbase i Alaska, og ifølge canadiske kilder vil radaranlæg i Canadas nordområder også blive inddraget. "Streng overholdelse" af både ABM-traktatens "ånd og bogstav" er faktisk en del af ICC’s politiske grundlag. Når det gælder Grønland kræver han udskrivelse af valg i Grønland, fordi Motzfeldt igen har været for imødekommende over for USA og Danmark. Opfordringen er rettet til hans eget parti, IA. Op til redaktionens slutning var hans henvendelse under overvejelse i partiets ledelse.

Højesteret

Fangerne i Thule-området har flere magtfulde stemmer. Det er i første omgang deres danske sagfører Christian Harlang, som den 20. august ved Østre Landsret opnåede dom for, at befolkningen ved Thule er omfattet af FN’s konventioner angående oprindelige folks rettigheder. Sagen er appelleret til Højesteret med et proceskrav, som omfatter tilbagegivelse af base-området til fangerne.

"Gennemføres de amerikanske planer i mine klienters landområder vil det være i direkte strid med gældende menneskerettigheder, den danske regerings proklamationer ved festlige lejligheder og almindelig anstændighed", siger Harlang til Weekendavisen. Han kritiserer også, at både Motzfeldt og den danske udenrigsminister, når de åbner for et ja til USA’s planer, "tilsyneladende" har glemt retssagen. Fangernes krav kan, ifølge Grundloven, kun afvises gennem ekspropriation, siger Harlang, og da skal det ske gennem lov, mod fuld erstatning og med henvisning til, at almenvellet gør det tvingende nødvendigt. Især hensynet til "almenvellet" åbner for, at man ved Højesteret kan føre sag mod amerikanernes påståede behov for et raketforsvar, som inddrager Thule, oplyser Harlang. I den forbindelse kan det, siger han, få stor betydning, at USA først må bryde en traktat, som store dele af verden tillægger afgørende betydning for verdens sikkerhed.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.