www.dragsdahl.dk                                 Hjem

 Trykt i Information den 9. januar 1987 [i]

Amerikanske eksperter kalder ny radar ved Thule for brud på traktat med Sovjet

Danmark har sammen med andre NATO-lande et særligt ansvar for, at ABM-traktaten overholdes, siger amerikansk ekspert.

Af JØRGEN DRAGSDAHL

En bred politisk front af amerikanske eksperter i rustningskontrol mener, at et amerikansk radar-anlæg ved Thule, som netop er blevet bygget færdigt, er i strid med bestemmelserne i ABM-traktaten fra 1972.

Enigheden strækker sig fra Brent Scowcroft, der var præident Fords sikkerhedspolitiske rådgiver, til f.eks. Gerard Smith, som under præsident Nixon forhandlede traktaten, og i dag er en førende kritiker af Reagan-administrationens rustningsinitiativer.

Kritikken er ved årsskiftet blevet rejst i amerikanske medier, og det er politiske iagttageres vurdering, at kontroversen vil spille en betydelig rolle, når Kongressen under demokraternes dominans i den kommende tid går til angreb på Reagan-administrationens behandling af rustningskontrol.

Bred utilfredshed

Eksperterne er stort set også enige om, at et sovjetisk radar-anlæg ved Krasjonarsk i Sibirien er i strid med traktaten.

Anklagerne i forbindelse med Thule og et kommende lignende anlæg ved Fylingdales i Storbritannien fremføres nu, fordi der er bred utilfredshed med Reagan-administrationens holdning til traktaten. Eksperterne mener, at uenigheden mellem supermagterne kunne være løst tidligere i mindelighed, og de frygter, at administrationen gennem beskyldninger mod Sovjetunionen i forbindelse med Krasjonarsk lægger op til brud med traktaten.

Sammen med to andre fremtrædende eksperter, professor Nye fra Harvard Universitet og William Perry, der havde en høj post i forsvarsministeriet indtil for nylig, har Scowcroft udarbejdet en rapport, som analyserer Reagans stjernekrigsprojekt SDI. Heri konstateres, at "ABM-traktaten udgør ikke et stærkt juridisk grundlag for udskiftning af de eksisterende radarstationer ved Thule og Fylingdales med nye" såkaldte phased-array radarer.

Man anser det sovjetiske radar-anlæg ved Krasnojarsk for et alvorligere brud på traktaten, men anfører om Thule og Fylingdales, at "hvis disse radar-stationer havde været på sovjetisk side, havde vi næsten med sikkerhed rejst en sag".

Holdningsændring

Mellem kritikerne er John B. Rhinelander, som var juridisk rådgiver for delegationen, der forhandlede traktaten med Sovjet. Han har tidligere udtrykt tvivl om, hvorvidt anlægget ved Thule er i overensstemmelse med traktaten, og han giver nu efter en langvarig undersøgelse af spørgsmålet udtryk for utvetydig kritik.

"Da jeg for to år siden så på denne sag, mente jeg, at det var en slags 50 procent for og 50 procent imod afgørelse, mens Krasjnojarsk med 90 procents sikkerhed udgjorde en overtrædelse. Jeg er nu overbevist om, at moderniseringen af disse radaranlæg er uforeneligt med traktaten", siger Rhinelander.

Hans foresatte under forhandlingerne, Gerard Smith, siger, at der er "substans" i sovjetiske beskyldninger mod USA for traktatbrud i Thule.

Alvorlig bekymring

En af USA’s førende eksperter i kontrol med indgåede aftaler, Michael Krepon fra Carnegie Endowment i Washington, siger, at radar-anlægget "rejser alvorlige bekymringer i forbindelse med overholdelsen". Hvis Sovjetunionen havde gjort, hvad USA gør ved Thule, så "ville Reagan-administrationen bestemt have kaldt det traktat-brud". Selv vil han gerne undgå udtrykket "brud", fordi en sådan beskyldning gør en diplomatisk løsning vanskeligere. Han mener ikke, at Reagan-administrationen har arbejdet for en diplomatisk løsning af uenighed omkring traktatens tolkning.

Endnu en kritiker er Peter D. Zimmerman, som indtil for kort tid siden arbejdede i udenrigsministeriets kontor for rustningskontrol, ACDA. Medens han endnu var ansat, undersøgte han sagen med henblik på udformning af en holdbar begrundelse for anlæggets lovlighed, men "jeg kunne ikke opbygge en sammenhængende, logisk argumentation, som byggede på traktatens tekst eller forhandlingernes forløb".

James P. Rubin er forskningsleder ved Arms Control Association, der er en sammenslutning af bl.a. forhenværende embedsmænd og forhandlere med ekspertise i rustningskontrol. Han siger, at "USA’s argumentation for anlæggene er kun marginalt bedre end Sovjetunionens undskyldning for Krasjonarsk".

Den amerikanske overtrædelse af traktatens bestemmelser er betydningsfuld, siger han, fordi "begge parter har store våbenprogrammer, som kan medføre, at traktaten helt ophæves. De kontroversielle radar-anlæg ved Thule og Krasjonarsk bliver dermed prøveklude for, hvorvidt traktaten skal respekteres eller skubbes til side. Det er de første skridt til traktatens undergravelse".

Han påpeger videre, at "USA’s allierede i NATO gentagne gange har sagt, at Krasnojarsk er en overtrædelse, og at den er betydningsfuld. Derfor er det deres pligt, at de giver udviklingen perspektiv, når også USA omgår traktatens bestemmelser. NATO-landene har gentagne gange understreget, at de lægger meget stor vægt på, at denne traktat opretholdes, men USA’s interesse i traktaten er meget, meget svag".

Vidtgående modernisering

Kritikerne mener, at radar-anlægget ved Thule er i strid med traktaten, fordi dens bestemmelser nøje redegør for, hvor såkaldt "phased array" radar må bygges og af hvilke årsager. Den nye radar ved Thule er i strid med traktaten, fordi dens bestemmelser nøje redegør for, hvor såkaldt "phased array" radar må bygges og af hvilke årsager. Den nye radar ved Thule er af denne type, og den dækkes ikke af traktatens anvisninger.

Den officielle amerikanske holdning er, at anlægget ved Thule kun udgør en modernisering af et allerede eksisterende anlæg, og at traktaten ikke forbyder modernisering.

Information har ved hjælp af den amerikanske lovgivning om offentlighed i forvaltningen skaffet hidtil hemmelige dokumenter, som belyser "moderniseringens" omfang og forløb. Heraf fremgår det, at indførelse af det kontroversielle radar-system blev besluttet sent og er mere vidtgående end først planlagt.

 

[i] Artiklen blev indledningen til en meget omfattende serie, der rejste debat i Folketinget og udløste valg i Grønland.


Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.


www.dragsdahl.dk