Artikler 1976 - 1999 

1999  Top 

22.12.99 | NATO - Kold fred med Rusland
Topmødet i den europæiske samarbejdsorganisation OSCE fik underskrevet en pagt om europæisk sikkerhed og en moderniseret udgave af CFE-traktaten, der lægger lofter over de militære styrker. Rusland holdning til de to aftaler tyder på, at landet vender ryggen til de europæiske landes fællesskab. (Artikel i Hjemmeværnsbladet)

15.11.99 | ATOMVÅBEN - Gensyn med A-våben
Der er stadigt flere tegn på, at atomvåben kryber ud af historiens skraldespand, hvor de blev placeret i tiden efter Den Kolde Krigs afslutning. Amerikanske kritikere af denne udvikling hævder, at NATO ikke kan gennemføre en effektiv indsats mod spredning af atomvåben, så længe man selv anser dem for nødvendige. Hvis verdens stærkeste militære alliancen ikke kan klare sig uden, hvorfor skal så Rusland, Kina, Israel, Indien, Pakistan, Nordkorea, Syrien, Egypten, Saudi-Arabien, Irak, Iran eller Japan? (Artikel i Hjemmeværnsbladet)

12.11.99 | MISSILFORSVAR / MISSILSKJOLD - Forsvar er det værste forsvar
En officiel amerikansk trusselsvurdering, som af Danmark blev stemplet 'Fortroligt', vurderer, at USA i de kommende år "sandsynligvis" vil blive udsat for en rakettrussel fra Iran. Men rapporten peger også på, at truslen bliver mere nærværende, hvis Rusland og Kina leverer raketteknologi til "slyngelstater". Der er risiko for, at et amerikansk missilforsvar kan fremprovokere, at Rusland og Kina i et modtræk leverer denne teknologi. (Artikel i Weekendavisen)

05.11.99 | MISSILFORSVAR / MISSILSKJOLD - Raketter over Thule
Udsigterne til brug af Thule-radaren i et amerikansk missilforsvar har udløst stærke reaktioner i Grønland. Landsstyrets formand rejser en række krav, og Thule-fangernes advokat, som arbejder for tilbagegivelse af Thule-basen til dens oprindelige beboere, vil anvende et amerikansk brud med ABM-traktaten ved Højesteret. (Artikel i Weekendavisen)

29.10.99 | MISSILFORSVAR / MISSILSKJOLD - Danmark i atomklemme
Under et dække af dyb hemmeligholdelse forhandlede USA og Danmark brug af et radaranlæg ved Thule i Clinton-regeringens anti-raket projekt. Det var dog ikke en hemmelighed for amerikanske forskere, og planerne var blevet fremlagt under høringer i Kongressen. (Artikel i Weekendavisen)

22.10.99 | ATOMVÅBEN - Hyklerne i NATO
USA's tidligere forsvarsminister Robert McNamara angriber i interview skarpt NATO's retningslinjer for første-brug af atomvåben. Alliancens holdning bidrager til spredning af atomvåben, mener han sammen med andre amerikanske eksperter. (Trykt i Weekendavisen)

15.10.99 | DEN KOLDE KRIG - CIA's kulturkamp
I den kulturelle friheds navn støttede CIA under Den Kolde Krig Vestens intellektulle. Milliarder af dollar blev brugt til udgivelse af bøger, koncerter, blade osv. Det dokumenterer den britiske forfatter Frances Stonor Saunders i en ny bog, hvori hun hævder, at CIAs indsats undergravede respekten for demokratiets værdier. Erindres bør det dog, påpeger Dragsdahl i en anmeldelse af bogen, at Østeuropas intellektuelle bekæmpede kommunismens løgne med trofasthed over for gamle intellektuelle idealer. (Boganmeldelse i Weekendavisen)

08.10.99 | ATOMVÅBEN - Ude af kontrol
Det amerikanske Senat vil ikke godkende traktaten mod prøvesprængning af atomvåben. Gennem årtier er den blevet anset for et vigtigt redskab, som skal forhindre spredning af atomvåben. Senatets modstand bekræfter, at atomfaren igen vokser. (Artikel i Weekendavisen)

24.09.99 | DEN KOLDE KRIG - Spionerne til pressen
KGB's indflydelse faldt støt under den kolde krig, viser en ny bog, som bygger på et omfattende arkivmateriale fra KGB - udsmuglet af en medarbejder. Pressens omtale af værket har imidlertid skabt det modsatte indtryk. Spionjagten er blevet inspireret af KGB-afhopperen Oleg Gordievsky, som har flere domme for injurier, bl.a. imod George Robertsom, som blev NATO's generalsekretær. (Artikel i Weekendavisen)

17.09.99 | POLEN - Urskoven råber hjælp
Reportage fra Bialowieza - det europæiske lavlands sidste oprindelige skov. Biologer og forstfolk er i kamp. Skal en lille nationalpark udvides, så hele skoven bliver fredet? Eller kan dens enestående karakter bedst beskyttes med "bæredygtig skovdrift". Danmarks Miljøstyrelse har indledt en ny fredsbevarende mission. (Trykt i Weekendavisen)

10.09.99 | NATO - Fejemaskinens problemer
Meget store beløb vil i de kommende år med henvisning til erfaringerne fra Kosovo-krigen blive investeret i modernisering af NATO's militære styrker. Kosovo har imidlertid også leveret stærke argumenter for et civilt beredskab, som bedre end det militære kan anvendes til forebyggelse og styring af etniske konflikter. (Artikel i Hjemmeværnsbladet)

06.08.99 | RACISME - Udflugt til friheden
Reportage fra rejse med sigøjnere i det sydlige Polen. Der var lykkelige timer ved lejrbålet - og besøg på kirkegårde, hvor ofrene for nazisternes jagt på sigøjnere ligger begravet. Mellem nazisternes forgængere kan man finde danskernes Christian IV, som bød, at sigøjnernes ledere skulle henrettes. (Artikel i Weekendavisen)

30.07.99 | POLEN - Tilbage til riddertiden
Reportage fra de nye polske ridderes slag ved Grunwald. Tusindvis af unge polakker har kastet sig over riddertiden. Med sværd i hånd er de på jagt efter en renere verden og en identitet med rødder i Polens blodige historie. Helt uden storpolitiske drømme er de ikke. (Trykt i Weekendavisen)

07.07.99 | NATO - NATO's tredje vej
Kosovo-krigen markerer et nyt sikkerhedspolitisk skel, som har bragt politiske yderfløje i fælles opposition mod NATO. NATO gik i krig, fordi alliancens ledere så en trussel mod vores egen sikkerhed i et orgie af fremmehad. (Artikel i Hjemmeværnsbladet)

10.06.99 | NATO - Europa-hæren spøger igen
Forsvarsminister Hans Hækkerup har lagt op til en folkeafstemning, som skal afgøre, hvorvidt Danmark kan deltage fuldt ud i et EU-forsvar. Hvis de danske forbehold, som forbyder deltagelse i et EU-forsvar opretholdes, sætter vi os uden for indflydelse, siger tilhængerne. Nogle modstandere frygter, at EU bliver en militær supermagtstat på lige fod med USA. Nogle tilhængere håber det. (Artikel i Hjemmeværnsbladet)

04.05.99 | NATO - Folkemord
Krigen i Kosovo gælder ikke kun de fordrevnes og NATOs fremtid. Den vil også skrive de sidste linjer i kapitlet om folkemordenes århundrede, og noget tyder på, at alliancens ledere har lært af deres medansvar for tragedien i Rwanda. (Artikel i Hjemmeværnsbladet)

09.04.99 | PRESSEN - Pressens slagmark
Vestens første offer i krigen mod Milosevic var NATO's troværdighed. Alliancen havde ikke forberedt sin informationskrig godt, og dens talsmænd var fanget i et dilemma: De fremhævede dagligt, at serberne begår grusomme handlinger mod albanerne, men dermed fik de også fremhævet, at bomber fra fly er et utilstrækkeligt svar. (Trykt i Weekendavisen)

17.03.99 | NATO - NATO's diskutable fremtid
Siden alliancen blev indgået i 1949, er dens runde fødselsdage blevet fejret med et festfyrværkeri af forkerte spådomme. Op til starten på en ny ti-årsperiode er to forskellige visioner for dens fremtid igen i konflikt. Hvorvidt limen, som binder deltagerne sammen, kan holde, vil fortsat være betinget af, at parterne i det transatlantiske fællesskab vedligeholder deres opfattelse af fælles værdier og betydningen af et samarbejde, som tilgodeser deres interesser. (Artikel i Hjemmeværnsbladet)

19.02.99 | NATO - Den sidste olie
Kaukasus og Centralasien udgør den mest sandsynlige kampplads for NATO i det 21. århundrede, mener nogle eksperter. Gennem NATO's Partnerskab for Fred program udvikles de militære forbindelser til områdets regimer. Den officielle vision handler om fred, velstand og velfærd for alle. Men for nogle strateger er det led i et klassisk storpolitisk magtspil, som skal sikre olieforsyninger og herredømme op til "Ruslands bløde underliv". (Artikel i Weekendavisen)

05.01.99 | ATOMVÅBEN - Tyskland atter frit
Den nye rød-grønne regering i Tyskland brød et tabu med et oplæg til debat af NATO's doktrin for brug af atomvåben. Nogle iagttagere anså udspillet for tegn på tysk nationalisme. Men det har opbakning fra amerikanske eksperter, og det afspejler tyskernes historiske erfaringer: Man er på vagt imod de ulykker, som militær planlægning uden offentlig debat og demokratisk kontrol kan medføre. (Artikel i Hjemmeværnsbladet)

1998 Top 

22.12.98 | POLEN – Fløjlsgenerationen
Reportage. Ti år efter systemskiftet i Polen er landets unge opdelt i tre grupper, som foragter og frygter hinanden. De intellektuelle har brudt med en tradition, som har rødder længere tilbage end den frie fagbevægelse Solidaritet. Sociale lighedsidealer er dem totalt fremmede. For andre går den eneste vej frem via prostitution og kriminalitet. Og så er der de ny-riges børn, som stræber efter den akademiske verdens symboler. (Trykt i Weekendavisen)

16.12.98 | TERRORISME - Slyngler i sigtekornet
Hvem er den nye fjende? Efter Den Kolde Krigs afslutning fokuserede USA på såkaldte slyngelstater, og i slutningen af 90'erne nåede dette trusselsbillede også frem til Danmarks forsvar. Men da havde fremsynede amerikanske forsvarseksperter fået øje på en ny og mindre konkret fjende. De fleste fremtidige konflikter vil opstå på tværs af religiøse og kulturelle skel - ikke statslige grænser, erklærede de. (Artikel i Hjemmeværnsbladet)

19.11.98 | NATO - Sabelraslen og troværdighed
FN's generalsekretær har påpeget, at man kan nå meget med diplomati - men endnu mere med diplomati, som bakkes op af militær magt. NATO truede den serbiske leder Milosevic med sine flystyrker i forbindelse med Kosovo. Alliancens troværdighed var truet. Men er den nu reddet? Artiklen beskriver en række problemer og krav i forbindelse med troværdig sabelraslen. (Artikel i Hjemmeværnsbladet)

06.11.98 | DEN KOLDE KRIG - Arven efter den kolde krig
Den anti-kommunistiske amerikanske senator Daniel Patrick Moynihan har i en meget original bog gjort op med hemmelighedskræmmeriet under Den Kolde Krig. Hans konklusioner har også stor værdi for den danske debat: Kulegravning og offentliggørelse af de hemmelige tjenesters virke er nødvendig af hensyn til respekten for demokratiets ideelle spilleregler. Var registrering af kritikere nødvendig? Hvilke oplysninger havnede i arkiverne? Hvad blev de brugt til? Og især: Hvilken pris har demokratiet betalt for, at en del mennesker blev anset for potentielle fjender? Hvad var udbyttet? (Artikel i Weekendavisen)

09.10.98 | SIKKERHEDSPOLITIK - Krystalkugler på nettet
Forsvarets fremtid var i 1998 genstand for mange rapporter i USA og andre NATO-lande. I Danmark barslede en forsvarskommission med en rapport. I næsten alle analyser fremhæves, at fremtiden er uvis og at de mulige udfordringer er mangfoldige. Derfor, konstaterer man videre, bør de militære styrker være fleksible, så de kan indsættes i et bredt spektrum af mulige konflikter. Artiklen giver en række adresser på internettet for de vigtigste rapporter. (Artikel i Hjemmeværnsbladet)

25.09.98 | RACISME - Jøderne kommer
Polens jødiske samfund er genopstået - med en børnehave, skoler og nysgerrighed efter genopdagelsen af en glemt identitet. Men etniske polakker og jøder er også kommet i konflikt. Anti-semitismen vokser, og jøderne anses for en trussel imod intet mindre end den polske nations eksistens og selvværd. (Artikel i Weekendavisen)

08.09.98 | NATO - Demokratisk alliance
De kommende år vil byde på uro i forsvaret, heftig kritik af NATO og hård strid mellem allierede. Årsagen er, at både de væbnede styrker og alliancen skal omstille sig til en ny tids udfordringer. (Artikel i Hjemmeværnsbladet)

24.07.98 | POLEN - Kommunismens hævn
Lederen af den polske højrefløj, Marian Krzaklewski, lægger op til en offensiv mod kommunister, som, ifølge ham, har infiltreret regeringen og dens støttepartier. Men nogle af heltene fra frihedskampen går imod hans kampagne. Karol Modzelewski hævder således, at "paradoksalt nok er den kommunistiske arv meget levende i anti-kommunisters sind". (Artikel i Weekendavisen)

13.07.98 | NATO - Djævlen ligger i detaljen
CFE-aftalen om nedrustning i Europa skal moderniseres. Forhandlingerne, som er blevet kaldt verdens mest kedelige, er på vej ind i slutfasen. Den bærende hensigt bag aftalen er, at frygten for overraskende angreb skal begrænses, men i mange henseender vil selv den nye aftale ikke udgøre et svar på Europas aktuelle sikkerhedsproblemer. (Artikel i Hjemmeværnsbladet)

10.07.98 | NATO - Kampen om Europas hjerte
Under et besøg i Moskva har den polske præsident, Alexander Kwasnievski, opnået, hvad han kalder et gennembrud i de to landes forhold. Rusland har, siger polske eksperter, opgivet sine imperialistiske drømme. Men det er muligt, at nye illusioner huserer i Rusland. (Trykt i Weekendavisen)

01.07.98 | NATO - NATO Resists Pressures To Militarise Central Europe
Prospects for NATO enlargement were in the 1990's tied to an expected boom in weapons purchases by new members. These expactations were spread by establishment media, anti-NATO activists and former communists in Eastern Europe, now in office as pro-NATO democrats. But, as this study for the British American Security Information Council documents, the expectations were mostly a result of propaganda. NATO has in fact deliberately discouraged early investments in big new weapons-systems. The study quotes at length from classified NATO documents, and looks at the role a prominent Lockheed Martin representative, Bruce Jackson, has played. (Report published by BASIC)

26.06.98 | NATO - NATO på glidebanen
Konflikten i Kosovo rejser de mest centrale spørgsmål i forbindelse med NATOs fremtid. Det globale samfund har brug for en politibetjent. Betyder FN’s afmagt, at NATO skal overtage den rolle? Det er et spørgsmål, som mange i NATO vil kalde alt for teoretisk. Man foretrækker løsning af konkrete problemer, når de melder sig. Men denne pragmatiske holdning skaber en praksis, hvor tilsidesættelse af FN bliver normen. (Artikel i Weekendavisen)

04.06.98 | NATO - Kulturkamp i Alliancen
Optagelse af Rusland i NATO er svær, fordi organisationen er meget mere end en traditionel militær alliance. NATO har udviklet institutionelle træk. Nogle fremhæver, at NATO overlevede den kolde krigs afslutning, fordi samarbejdet er blevet til en institution, som selv søger nye opgaver og eksistensberettigelse. Døren er blevet åbnet for, at Rusland kan få en læreplads. (Artikel i Weekendavisen)

28.05.98 | NATO - Plantonisk partnerskab
Hvad vil NATO og Rusland med hinanden? Et år efter indgåelsen af en historisk samarbejdsaftale har de stadig ikke bestemt sig. Artiklen omtaler en række "hemmelige" taler og dokumenter, som belyser samarbejdets tilstand. (Artikel i Weekendavisen)

10.03.98 | SIKKERHEDSPOLITIK - Informationskrig
For militære strateger er vor tids største udfordring, hvordan informationsalderen vil forandre menneskets kampformer. Når de skal finde svar, går de ofte tilbage i historien. De fremhæveder eksempelvis mongolerne, som i det 13. århundrede udslettede numerisk overlegne og kraftigere bevæbnede modstandere. Mongolerne klarede sig i kraft af informationer og mobilitet. Deres spejdere udforskede fjendens stillinger, leverede hurtigt informationerne til hovedkvarteret, som derefter sendte rytterne mod sårbare punkter. Teoretikerne ser en parallel til moderne krig, hvor modstanderen blændes og man selv har totalt, detaljeret overblik, så små mobile enheder kan slå til. (Artikel i Hjemmeværnsbladet)

10.02.98 | TERRORISME - Hjemlandets værn skal styrkes
Det amerikanske hjemmeværn, Nationalgarden, kan få nye opgaver, fordi truslen mod selve USA fra terrorister og slyngelstater tilsyneladende vokser. Det er især risikoen for brug af biologiske våben, der bekymrer. (Artikel i Hjemmeværnsbladet)

06.02.98 | TERRORISME - Gullivers mareridt
Hvis USA angriber Irak, vil Saddam Hussein måske svare med biologiske våben. Terroristers brug af masseødelæggelsesvåben er den nye trussel, som kan afbalancere USA's enorme militære slagkraft. (Trykt i Weekendavisen)

16.01.98 | POLEN - Biskopper opgiver kirkestaten
Den katolske kirke har accepteret både EU og demokrati - efter hårdt pres fra befolkningen, som har afvist kirkens politiske ambitioner, og efter et kraftigt vink fra paven selv. Når det gælder EU vil kirken arbejde for, at europæisk integration sker inden for rammerne af en kristen union. (Artikel i Weekendavisen)

1997 Top 

23.12.97 | NATO - Lego og skak
Alliancens fremtid ligger i øst - om det er enigheden bred. Men hvad skal NATO's rolle være? Skal man være verdens politimand? Eller skal man arbejde for stabilitet i kun Eurasien? Skal man gøre op med traditionel magtpolitik? Amerikanerne er indbyrdes uenige, og europæerne mener, at USA's visioner er for vidtgående. (Trykt i Weekendavisen)

12.12.97 | ATOMVÅBEN - Atomvåbnenes nye forsvar
Afskrækkelse rettet mod brug af kemiske og bakteriologiske våben er blevet et argument for opretholdelse af en atomslagstyrke. I et direktiv har præsident Clinton formelt stadfæstet denne opgave. Men kritikere mener, at USA dermed bidrager til spredning af atomvåben, og Clintons initiativ undergraver troværdigheden af USA's nedrustningsløfter. (Trykt i Weekendavisen)

05.12.97 | NATO - Alliance i Eventyrland
NATO's strategiske koncept fra 1991 er forældet. Et nyt skal gøres klar op til et topmøde i 1999. Alliancen står foran en række afgørende valg, som skal lægge retningslinjer for dens fremtid. (Trykt i Weekendavisen)

28.11.97 | NATO - Vision skudt i sænk
Forsvarsminister Hans Hækkerup ville gøre NATO-hovedkvarteret i Karup til et sikkerhedspolitisk laboratorium for nedbrydning af gamle skel i Europa. Baltiske officerer - og russiske - skulle indgå i hovedkvarterets daglige arbejde. Men forslaget stødte på kraftig modstand fra bl.a. britisk side. (Artikel i Weekendavisen)

12.09.97 | POLEN - Stadig "dem" og "os" i Polen
Interview med en af frihedskampens store veteraner, Jacek Kuron. Han kritiserer to-delingen af politiske spørgsmål i "dem" og "os". Det er ikke godt for dialog og er en kilde til fjendebilleder, siger han. Tanken er, at hvis DE tænker forskelligt, hvis DE handler forskelligt, så er DE fjender, som skal bekæmpes. (Artikel i Weekendavisen)

14.03.97 | POLEN - Invitation til dansk-polsk østoffensiv
I interview med Weekendavisen inviterer den polske statsminister dansk erhvervsliv til et fælles fremstød i øst. Polakkerne har den nødvendige viden og danskerne har ressourcer, som polske virksomheder selv mangler. Han trækker også de naturlige skel i polsk politik op - men de ignoreres til skade for Polens demokrati af historiske årsager. (Artikel i Weekendavisen)

07.03.97 | POLEN - Kæmpen sover ikke evigt
Bliver danskerne en nation af kirsebærplukkere, som må tage job i Polen? Dette fremtidsperspektiv rejses af den dansk-polske erhvervsleder Wojciech Kuczynski, som kritiserer dansk arrogance i holdningen til Polen. Danske investeringer i landet vokser hastigt, men den danske strategi er kortsigtet, mener Kuczynski, idet han efterlyser et mere ligeværdigt partnerskab. (Artikel i Weekendavisen)

07.02.97 | ATOMVÅBEN - Farvel til atomvåbnene
En tidligere chef for USA's atomslagstyrke, general Lee Butler, har sat sig spidsen for en ny kampagne mod atomvåben. Han peger bl.a. på, at det fremmer spredning af atomvåben til flere lande, når de nuværende atommagter hævder, at de har brug for våbnene selv: "Mens vi går ind for afskrækkelse, som var det et ufejlbarligt universalmiddel, er der andre, som lytter, og som efter omvendelse til vor teologi bygger deres arsenaler op og står på spring for at genantænde det nukleare våbenkapløb - og genopvække atomkrigens uhyre". (Trykt i Weekendavisen)

1996 Top 

27.12.96 | USA - Amerikansk konservatisme er død
Revolutionære har overtaget magten i USA's konservative bevægelse, hævder forfatteren Michael Lind, som selv var en af konservatismens mest lovende unge ideologer, men nu er hoppet af. I en stribe bøger har han gennemført et opgør med fanatikerne og fremlagt sin egen samfundsvision. (Artikel i Weekendavisen)

13.09.96 | PRESSEN - Uvelkomne sandheder
Pressefrihed er ikke noget, som man bare har. Det er noget, som man hele tiden skal kæmpe for. Det fremgik klart af et medieseminar arrangeret for Østersø-landene. De nye demokratier har ikke afklaret, hvor grænserne for pressens rettigheder og pligter går. Repræsentanter for diktaturet i Hviderusland henviste til, at ethvert demokrati begrænser pressefriheden. (Artikel i Weekendavisen)

06.09.96 | DEN KOLDE KRIG - Galskab
Anmeldelse af fire bøger, som ser på den koldes krigs afslutning. Tilsyneladende drev Reagan-regeringen bevidst de gamle, syge sovjetiske ledere ud i dyb paranoia. Ifølge tidligere direktør i CIA, Robert Gates, udgjorde en vestlig atomøvelse, Able Archer, i efteråret 1983 "den kolde krigs potentielt mest farlige" episode, fordi Sovjet misforstod formålet og satte atomstyrker i alarmberedskab. (Artikel i Weekendavisen)

12.07.96 | ATOMVÅBEN - Atomvåben under anklage
Den internationale domstol i Haag har erklæret, at trusler med eller brug af atomvåben "generelt" er i strid med international lov. Kendelsen kommer på et tidspunkt, hvor der er flere tegn på, at dynamikken i atomnedrustning er svækket. (Trykt i Weekendavisen)

05.07.96 | PRESSEN - Mistillidens jubilæum
For 25 år siden blev Pentagon-rapporten, som afslørede mange løgne bag Vietnam-krigen, offentliggjort af amerikanske aviser. Det er en milepæl i pressens historie, fordi statens hemmelighedskræmmeri blev udfordret. Troværdighedskløften blev et fast begreb i amerikansk politik. (Trykt i Weekendavisen)

31.05.96 | RACISME - Jødehad uden jøder
Den ledende repræsentant for ti millioner polakker i USA har gjort polsk anti-semitisme til et aktuelt problem af endog storpolitisk betydning. Edward Moskal, formand i Polish American Congress, beskylder Alexander Kwasnievski for "underdanighed" over for polske jøder. Affæren har, midt under Polens bestræbelser for optagelse i NATO, rippet op i historiske sår. (Artikel i Weekendavisen)

16.02.96 | DEN KOLDE KRIG - Hvem tør kaste den første sten?
Opgøret med den kommunistiske fortid i Østeuropa. Boganmeldelse. Den amerikanske journalist og forfatter Tina Rosenberg beskriver i kommenterende reportage dilemmaer i indsatsen mod "agenter" for det hemmelige politi. Åbningen af arkiver fra Den Kolde Krig har i flere tilfælde fået følger, der er i strid med en retsstats principper. (Artikel i Weekendavisen)

1995  Top 

13.10.95 | POLEN - Fromheden og uhyret
Reportage fra det polske præsidentvalg i 1995. Det så længe ud til, at en kvinde, Hanna Gronkiewicz-Waltz, ville blive de kristne og borgerlige vælgeres kandidat i det endelige opgør med Alexander Kwaniewski, erklæret socialdemokrat og tidligere kommunist. Men hendes mangel på politisk erfaring medførte nederlag til den siddende præsident, Lech Walesa. (Artikel i Weekendavisen)

06.10.95 | NATO - Demokrati via NATO
Polens medlemskab af NATO skal bane vej for demokratisk kontrol med de væbnede styrker. I flere år har forsvarsministre arbejdet for nedbrydning af militærets enerådige status - men de er blevet modarbejdet af hærens ledelse og præsident Walesa. (Artikel i Weekendavisen)

29.09.95 |NATO - Sikkerhed på polsk
Alternativet til Polens medlemskab af NATO er genoprustning og løbsk nationalisme, siger polakkerne. Men samtidigt spiller de ikke på en trussel fra Rusland. Det er led i en bevidst strategi. De vil ikke give argumenter til kredse, som hævder, at polakkerne nærmest genetisk er anti-russiske. (Artikel i Weekendavisen)

18.08.95 | POLEN - Revolutionens problembarn
Lech Walesa var folkets idol, da han anførte den frie fagbevægelse Solidaritet. Som præsident er han blevet en forhadt syndebuk. Engang nære medarbejdere leverer i dag hård kritik af manden, som måske mest ved tilfældighedernes spil blev en frihedshelt. (Trykt i Weekendavisen)

01.06.95 | ATOMVÅBEN - NATO's a-våben skal også væk
Traktaten mod spredning af atomvåben (NPT) blev i 1995 på en konference i New York forlænget til evig tid. Under pres accepterede atom-magterne, at de mere ihærdigt skal arbejde med total udryddelse af deres egne atom-arsenaler. Konferencen viste, at en årsag til, at nogle stater ikke anser nedrustningsløftet for troværdigt, er NATO's atomvåben. (Artikel i CS-bladet)

23.02.95 | DEN KOLDE KRIG / PRESSEN - Enden er nået for fænomenet Gordijevski
Britisk presse har kastet sig over KGB-afhopperen Oleg Gordijevski, efter han har kaldt Labour-lederen Michael Foot for KGB-agent. Det er noget sent, at Gordijevski fordømmes. Hans troværdighed er længe blevet draget i tvivl af især amerikanske eksperter. Kritikken er aldrig nået frem til dansk presse, hvor især Jyllands-Posten ofte har fremhævet hans dyder. (Artikel i Information)

20.01.95 | RACISME - Mødet i Majdanek
Hvad kan man bruge en koncentrationslejr til? En polsk teolog har i sin søgen efter svar gjort Majdanek-lejren til mødested for dialog på tværs af religiøse skel. "Vi kan i Majdanek lære, hvem vi er", siger han. (Trykt i Weekendavisen)

09.01.95 | DEN KOLDE KRIG - Kontakt med KGB gav udbytte
Svar på angreb fra Bent Jensen i Jyllands-Posten, hvor han spurgte om, hvad udbyttet af samtaler med folk fra KGB var. Han hævdede også, usandfærdigt, at han aldrig havde fået svar. Det største udbytte var, at man kunne udforske "mennesket" under indoktrineringens lag. (Artikel til Jyllandsposten)

1994  Til top 

13.12.94 | DEN KOLDE KRIG - Forligserklæring
Ekstra Bladet beklagede i december 1994 ved Østre Landsrets formidling "uforbeholdent" en række beskyldninger, som bladet havde fremsat i 1992-93. Desuden accepterede Ekstra Bladet, at domstolen skulle fastlægge godtgørelse til Dragsdahl samt sagens fulde omkostninger. (Dokument)

06.04.94 | PRESSEN - Den medieskabte verdensuorden
Vor tids største udfordring for pressen er at søge efter truslerne, som lurer i dagens begivenheder, i håb om at forhindre i det mindste nogle af morgendagens katastrofer. Men hvis det er målestokken for god journalistik, så står vor tids nyhedsmedier til dumpekarakter, skriver den amerikanske journalist Michael O'Neill i ny bog. (Artikel i Information)

1993  Til top

24.06.93 | PRESSEN - EF's offentlighedsregler mangler amerikanske garantier
USA's offentlighedslov har sikret arkivadgang trods f.eks. Reagan-administrationens forsøg på hemmelighedskræmmeri. Offentlighed i forvaltningen sikres af en række garantier, som er indbygget i den amerikanske lov. Staten naturlige tendens til lukkethed modarbejdes af institutioner, som udøver et modpres for åbenhed. (Artikel i Information)

17.06.93 | PRESSEN - Offentlighedsloven er en hjørnesten i USA's demokrati
Amerikanerne har langt bedre arkivadgang end europæerne. Noget af årsagen er en bedre lov, som støtter offentlighed i forvaltningen, men det vigtigste er en demokratisk kultur, som fremhæver, at borgerne ejer staten. Den grundlæggende antagelse i USA er, at enhver har ret til ethvert dokument i den offentlige forvaltning. (Artikel i Information)

1992  Til top 

17.12.92 | NATO - NATO i Bosnien
Konflikten i Bosnien har rejst en debat, hvor Chamberlains ord efter München-forliget i 1938 og erfaringerne fra Vietnam-krigen udgør polerne, hedder det på lederplads. Generationen, som med Bill Clinton har overtaget verdens mægtigste embede, er opdraget med dilemmaet, som disse poler afgrænser. Hvis vi ikke skal opleve, at vores børn i årtier efter et nyt folkemord rejser spørgsmålet: Hvorfor? - er effektiv handling i Bosnien nødvendig, men foreløbigt vælger internationale institutioner blot ineffektive mellemløsninger. Bagsideleder i Information.

01.06.92 | PRESSEN (THE PRESS) - The Gulf War: New Challenges for Journalism
Media coverage of the 1990-91 Gulf conflict, and in particular effective news management by US forces, provoked a rash of criticism. Many critics made the task too easy for themselves. In the process, real challenges and opportunities facing today’s global media in war and peace situations were missed. Freedom of the press is based on a national contract that gives both duties and rights. If rights are to be strengthened or defended in a global context, a new framework on rights and duties reflecting the global nature of todays news media is an urgent task for the peace and conflict research community, too. Principles from the 'just war' tradition can provide guidance. (Article in Bulletin of Peace Proposals)

29.04.92 | NATO - NATO i Øst
Forsvarschef Jørgen Lyng og udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen er åbenlyst uenige, når det gælder brug af NATO-styrker til fredsbevarende operationer i Østeuropa. NATO kan udgøre et skjold, som sikrer, at politisk, økonomisk og kulturel indsats for udvikling af de nye demokratier ikke er forgæves. (Leder i Information)

25.04.92 | DEN KOLDE KRIG - Vi er den kolde krigs opsætsige børn
Der er fundamental forskel mellem det verdensbillede, som KGB-officerer er opvokset med, og det, som generationen, der blev født i Den Kolde Krigs start, har. Dragsdahl fortæller i et svar til Oleg Gordievskij, hvordan og hvorfor han forlod venstrefløjens politiske aktiviteter og blev journalist. (Artikel i Information)

06.04.92 | DEN KOLDE KRIG - Forræderiet
Efter Den Kolde Krigs afslutning blev de socialistiske landes sympatisører opfordret til selvkritik. Men opgøret med disse sympatisører er blevet gennemført for længst. Tilbage står behov for et bredere selvopgør, fordi også den "borgerlige lejr" vendte ryggen til Østeuropa og bidrog med den mindst mulige indsats til NATO. (Leder i Information)

02.03.92 | DEN KOLDE KRIG - Intellektuel terror
Modstandere af 80'ernes anti-atombevægelse fik med Ekstra Bladets kampagne mod påståede KGB-håndlangere vind i sejlene. "De kaster med infame beskyldninger, som lammer den saglige debat". De giver æren for Den Kolde Krigs afslutning til Reagan-administrationens "styrkens politik". Men i den amerikanske forsker MiChael MccGwires analyse af årsagerne til nytænkning af sovjetisk sikkerhedspolitik påvises, at Reagan udsatte dette tøbrud. (Boganmeldelse i Information)

1991  Til top 

09.11.91 | NATO - NATO længe leve...
I visionerne for NATOs fremtid er der ikke langt til, at alliancen med rette kan kalde sig den største fredsbevægelse. Men tilbage står endnu, hvorvidt evnerne svarer til de erklærede hensigter. (Leder i Information)

06.11.91 | NATO - Troværdighedskløft kan true NATOs moderniserede image
Topmøde i alliancen vil give NATO nyt strategisk koncept og knytte tættere forbildelser til øst. Man vil skabe et NATO, som åbner armene for de nye demokratier, men alligevel holder dem lidt på afstand. Østeuropæiske lande, som har ønsket en forsvarsgaranti, får ikke deres ønske opfyldt, og der afsættes ikke ressourcer, som kan imødegå risikoen for sammenbrud i Sovjet og Østeuropa. (Reportage fra Buxelles i Information)

24.10.91 | DEN KOLDE KRIG - Farlig Nedrustning
Nedrustning har skabt en akut krise i Sovjetunionen for især officerer og ansatte i våbenindustrien. Russiske eksperter kritiserer indgåede aftaler om nedrustning, fordi man angiveligt har glemt, at meningen med rustningskontrol er fremme af sikkerhed og stabilitet. Men nedskæringen af militæret har gjort de væbnede styrker til en trussel mod samfundets stabilitet. Derfor er bistand fra Vest nødvendig, så nedrustningens sociale omkostninger kan blive afbødet. (Leder i Information)

27.07.91 | DEN KOLDE KRIG / PRESSEN - Jagt uden presse-etik efter nyttige idioters skygge
Jagten efter "nyttige idioter", som bistod Øst-blokken, er gået ind. Men hvor stærke skal beviserne være? Og kan man med samme ret og metoder afsløre CIA's påvirkning af opinionen i Vesteuropa? (Artikel i Information)

21.06.91 | PRESSEN - Nogle amerikanske værdier kan styrke fælles sikkerhed
Hvilke værdier skal præge det nye samfund, som den europæiske samarbejdsorganisation CSCE vil skabe fra Vancouver til Vladivostok? Pressens frihed, når det gælder afsløringer, som er i strid med magthaveres opfattelse af "national sikkerhed", er et forbillede, som europæerne kan importere fra USA. Pressen skal være en vagthund mod militarister og skumle planer. (Artikel i Information).

14.01.91 | PRESSEN - Anti-amerikanisme forældet
Venstrefløjen hænger fast i en forældet og farlig anti-amerikanisme. Det hævder Dragsdahl i et svar til læsere, som har angrebet ham heftigt for hans dækning af Golf-krigen. Dragsdahl erkender, at mange af hans artikler i årenes løb har givet ammunition til kredse, som kun ville se sygdommene i USA. Med afslutningen af Den Kolde Krig er opstået en chance for, at "tanken" kan gøres fri af gamle loyalitetshensyn og fjendskaber. (Kommentar i Information)

1990  Top 

18.12.90 | IRAK - Golfkrisen har igen sikret FN en central rolle i USA's politik
Siden Irak besatte Kuwait har præsident Bush med stor succes mobiliseret FN's sikkerhedsråd til en fælles indsats. Der er, siger en amerikansk diplomat, opstået et "mulighedernes vindue", som kan give FN en afgørende rolle i storpolitikken.

22.10.90 | DEN KOLDE KRIG - KGB ikke konkurrencedygtig
Informationer vendt mod NATO fra sovjetiske ambassadefolk var ubrugelige for vestlige journalister - og de kunne slet ikke klare sig i konkurrencen fra amerikanske eksperter, som kritiserede NATO's store raketprojekt. To tidligere topfolk fra CIA stod bag et forslag, som Danmark fremlagde i NATO. (Artikel i Information)

20.10.90 | DEN KOLDE KRIG - CIA og fredsbevægelsen
Den alliancefrie bevægelse imod NATO's raketprojekt blev reelt grundlagt under et møde i marts 1979 mellem europæiske aktivister og amerikanske eksperter. I Danmark blev argumenterne til de følgende års debat leveret i et interview med en fremtrædende hollandsk socialdemokrat. (Artikel i Information)

14.08.90 | IRAK - Sandhedens øjeblik er inde for kritikere af vestlig militarisme
"Eftergivenhed" - det var under Den Kolde Krig en evig anklage mod kritikere af vestlig oprustning. Svaret var, at kritikerne gerne ville forsvare demokratierne, hvis det blev nødvendigt. Med Iraks invasion af Kuwait er opstået et "sandhedens øjeblik", hvor nogle kritikeres veje må skilles. (Artikel i Information)

10.08.90 | NATO - NATOs rolle
Iraks angreb på Kuwait har igen rejst et gammelt spørgsmål: Skal NATO forsvare vestlige interesser, når de trues uden for det geografiske område, som traktaten i dag dækker? Efter Den Kolde Krigs opløsning og eksplosivt voksende globalisering er den gamle debats forudsætninger blevet ændret afgørende. Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensens udtalelser i den forbindelse er et velgørende brud med den gamle strudsepolitik. (Bagsideleder i Information)

26.07.90 | DEN KOLDE KRIG - Fredsaktivister vil sikre græsrødder indflydelse i et helt nyt Europa
Aktivister i både Øst og Vest har i årevis presset på en mur, som pludselig er væltet - man er tumlet ind i en ny situation , som man ikke ved, hvordan man skal håndtere. Udfordringerne blev diskuteret på END-bevægelsens niende stormøde, denne gang i Estland. (Artikel i Information)

30.05.90 | DEN KOLDE KRIG - Tænkende diplomati
Grundlaget for den nye forståelse mellem Øst og Vest blev lagt af "et tænkende diplomati", mener Henning Gottlieb, formanden i Det Sikkerheds- og Nedrustningspolitiske Udvalg (SNU). Det er et diplomati, som findes lige under det officielle. Danmarks indflydelse i den nye verdensorden kan blive styrket af folk, som har frihed til uformel samtale og tør afprøve nye synspunkter. (Leder i Information)

23.05.90 | RACISME - Hvidt er det bedste...
Racismen er desværre et grundlæggende træk ved den hvide europæers kultur, og før det erkendes, er der ikke udsigt til den omfattende, selvkritiske granskning, som kan forhindre dens vækst. (Leder i Information)

19.04.90 | DEN KOLDE KRIG / RACISME - Når Jyllands-Posten er i ekstremismens vold...
Ekstremismen er Jyllands-Postens evige forbandelse. I 1930'erne udartede den til sympati for Hitler og jødeforfølgelserne. Denne sympati dokumenteres i kronikken - efter opfordring fra bladets daværende lederskribent, Bent Jensen. 50 år efter er ekstremismen stadig en drivkraft på Jyllands-Posten, som tilsidesætter regler for god journalistik og anstændig kommentator-virksomhed. (Kronik i Information)

16.03.90 | PRESSEN - Pressens afmagt bag Iraks mord på britisk journalist
Pressefrihed er den vestlige værdi, som lettest og med store fordele kan overføres til andre lande. Når det kun sker i ringe omfang med officiel støtte er forklaringen, mener den amerikanske journalist og forsker Sanford Ungar, at både demokratiske og diktatoriske regeringer har antipati overfor pressen. (Artikel i Information)

25.01.90 | DEN KOLDE KRIG - Estisk udfordring
Vesteuropas socialdemokrater er under anklage for at svigte de baltiske landes frihedskamp. Det haster med en konkret indsats over for Kreml og en direkte bistand til balterne. Mellem de mange mulige bistandsformer er en atomvåbenfri zone - et ønske, som esterne fremsætter, så Sovjets pres kan blive mindsket. (Artikel i Information)

1989  Top 

01.12.89 | DEN KOLDE KRIG - Opgøret med rød militarisme skaber nye udfordringer
Hvad skal ændres ved Sovjetunionens militære styrker, hvis Den Kolde Krig skal ophøre? Det var spørgsmålet, som det sovjetiske pressebureau APN ville have besvaret til første udgave af et nyt blad, der i Danmark skulle præsentere og diskutere forandringerne, som Gorbatjov havde åbnet for. Svaret var en påpegning af, hvordan militarisme havde præget det sovjetiske forsvar. (Artikel i Glasnost)

24.11.89 | PRESSEN - Pres mod pressen
Hvis "den sovjetiske trussel" skal væk, er det af meget stor betydning, at Sovjetunionen får pressefrihed. Det viser en række indlæg af kritiske sovjetiske eksperter i landets egne medier - men de følges ikke op journalistisk og Gorbatjov tror stadig, at pressen skal være partiets redskab. (Bagsideleder i Information)

11.08.89 | DEN KOLDE KRIG / PRESSEN - Moral eller diplomati
Især sovjetiske forskere, som stod bag nytænkningen i sikkerhedspolitikken, stillede krav til pressen. Man ønskede en fri presse, som kunne udøve moralsk kontrol med udenrigspolitikken. (Leder i Information)

17.03.89 | DEN KOLDE KRIG - Norge tør hvor Danmark tier i NATOs nye atom-våben sag
Norges socialdemokratiske forsvarsminister Johan Jørgen Holst vender sig imod modernisering af NATOs taktiske atomvåben - og foreslår, at langtrækkende krydsmissiler fjernes fra skibe. Danmarks borgerlige regering vil ikke tage stilling til NATO-projeket endnu. (Artikel i Information)

03.03.89 | DEN KOLDE KRIG - Dansk magt
Mulighederne for sikkerhedspolitik via Folketinget virker blokerede, efter dannelsen af KVR-regeringen. Men danskere kan personligt påvirke storpolitikkens udvikling. Inspiration kan hentes fra den ti år gamle erklæring, som den alliancefrie END-bevægelse udsendte. "Afspænding nedefra" er en idé, hvis tid er kommet, og derfor kommer initiativer i overensstemmelse med tankegangen fra en kreds, som strækker fra Next Stop Sovjet til Fremskridtspartiets Kresten Poulsgaard. (Leder i Information)

1988  Til top 

20.10.88 | DEN KOLDE KRIG - En seriøs diskussion er tiltrængt
Sovjetiske medier blev efter Gorbatjovs magtovertagelse, langsomt, åbnet for udenlandske, ikke-kommunistiske kommentatorer. Jørgen Dragsdahl blev tilbudt spalteplads i glasnost-politikkens flagskib, Moscow News. Bladet blev udgivet på flere sprog, bl.a. engelsk og russisk. Han kritiserede, at sovjetiske forskere og journalister stadig havde ringe adgang til informationer, og at de følgelig ikke kunne indgå i en frugtbar diskussion med repræsentanter for den vestlige opinion. (Artikel i Moscow News)

04.07.88 | DEN KOLDE KRIG - Østlandes fredsråd blev sat i skammekrogen af fredsmøde
Vild komik og bitre sammenstød på grund af problemer med uafhængige fredsaktivisters udrejse fra Øst. Ledere i den polske frihedsbevægelse, Jacek Kuron og Janusz Onyskiwiecz, fik udrejse, men DDR blokerede totalt. (Artikel i Information)

21.06.88 | DEN KOLDE KRIG - Mystik i Prag
Med propaganda efter nazistisk forbillede forsvarer Tjekkoslovakiet et overgreb mod alliancefrie fredsaktivister, som holdt møde i Prag. Handlingen står i skærende kontrast til den relativt frie debat, som nu foregår i det sovjetiske fredsråds eget blad. (Leder i Information)

02.06.88 | PRESSEN / DEN KOLDE KRIG - Demokratiet er i 80'erne trængt ind i sikkerhedseliternes lukkede verden
Masseprotester er i Vest blevet en konstant trussel mod upopulære sikkerhedspolitiske beslutninger, fordi den brede befolkning nu kan følge med via pressen - og en lignende udvikling kan være undervejs i Øst til gavn for fælles sikkerhed, konstaterede Dragsdahl i et indlæg til den store sovjetiske avis Sovjetskaja Rossija. Artiklen indgik i en dialog, som Gorbatjov lagde op til med glasnost-politikken. (Artikel i Information)

03.05.88 | DEN KOLDE KRIG - Blus på 4. maj
Må fredsbevægelsen anvende den nationale mindedag for befrielsen fra Tyskland? En planlagt aktion mod atomvåben har vakt protester. Men debatten handler også om, hvordan frihedskampens idealer kan gøres relevante for vor tid. (Leder i Information)

26.04.88 | DEN KOLDE KRIG - Sikkerhedsdebat
Hvordan forestiller politikerne sig, at Europa ser ud år 2000 sikkerhedspolitisk? Og hvilken vej skal vi følge til visionen? Med bl.a. disse spørgsmål opfordrede Information under valgkampen i 1988 til en mere perspektivrig debat. Som inspiration bad avisen politikerne kommentere et stort visionært dokument, som systemkritikere i Øst og fredaktivister i Vest havde udarbejdet sammen. (Leder i Information

02.04.88 | DEN KOLDE KRIG - Fredsblad er intellektuel spydspids i kampen mod militarisme i Sovjet
Reportage om den sovjetiske fredskomités blad, der trods hårdt pres fra det gamle system forsvarer pacifisme og angriber den militære indoktrinering af børn. (Artikel i Information)

09.03.88 | DEN KOLDE KRIG - Drama i Sovjet
Skal den sikkerhedspolitiske "nytænkning" i Sovjet tages alvorligt? Forsvarets Efterretningstjeneste svarer åbenbart: Nej. Men amerikanske eksperter mener: Ja. Og de sidstnævnte kan hente argumenter fra en åbenbar magtkamp i Moskva mellem nye politiske ledere og konservative officerer. (Leder i Information)

20.02.88 | DEN KOLDE KRIG - Amerikansk krigshelt roser Folketinget for politik imod a-våben
Den højt dekorerede amerikansk admiral Eugene Carroll afviste under et besøg i Danmark, at dansk atompolitik undergraver NATO. Det styrker bare alliancen, at alle udtaler sig, når man arbejder sig hen imod en fælles holdning. (Artikel i Information)

1987  Til top

15.07.87 | DEN KOLDE KRIG - Fredens sabotører
En uafhængig fredsgruppe i Moskva er blevet udelukket fra deltagelse i den sovjetiske delegation til END-fredsbevægelsens årlige konvent - denne gang i Coventry, England. Det er sket trods et løfte fra den sovjetiske fredskomités formand. Der er tilsyneladende nogle sabotører i fredskomiteen, som ikkke har omstillet sig til de nye tider under Gorbatjov. (Leder i Information)

09.01.87 | DEN KOLDE KRIG - Amerikanske eksperter kalder ny radar ved Thule for brud på traktat med Sovjet
Første artikel i den store Thule-sag, som medførte, at Folketinget med stort flertal vedtog, at den nye radar ikke måtte forbindes med et eventuelt amerikansk anti-raket system. I samme forbindelse udløste artikler i Information valg i Grønland og medførte, at det grønlandske hjemmestyre fik større indsigt i dansk sikkerhedspolitik. (Artikel i Information)

1986  Til top 

12.09.86 | DEN KOLDE KRIG - Et radikalt redskab
Partisekretæren i Det radikale Venstre, Jens Clausager, støtter det ideologiske grundlag for undertrykkelse af den systemkritiske gruppe Charta 77 i Tjekkoslovakiet. Det fremgår af hans udtalelser op til Verdensfredskongressen. Værre endnu er det, at en meget bred del af den danske fredsbevægelse tilsyneladende accepterer, at Charta 77 ikke kan deltage. (Leder i Information)

6.04.86 | DEN KOLDE KRIG - Danmark for NATO
Fredsbevægelsen har også udfordret dogmer på venstrefløjen. Bevægelsen blev ikke hængende i årtiers pacifistiske ønsketænkning og hetz imod NATO samt alt i vestlige uniformer. Man gik i dialog med officerer og socialdemokrater. Forsvarsbehovet er blevet taget alvorligt. Det er noget af årsagen til, at Socialdemokratiet nu har fremlagt et oplæg til defensivt forsvar. (Leder i Information)

1985  Til top 

19.11.85 | DEN KOLDE KRIG - Verden er bedre hjulpet uden våbenkontrol
Interview med den amerikanske strateg Edward Luttwak, som ser med dyb skepsis på aftaler, der skal regulere det strategiske våbenkapløb. Reagan-regeringens kritikere er gode sagførere for Sovjet. De er gavnlige, fordi deres indsats hindrer, at USA kun ser sine egne argumenter. Men de forsvarer også Sovjet alt for godt. (Artikel i Information)

20.07.85 | DEN KOLDE KRIG - Bliver fredsbevægelsen en Europa-bevægelse?
Den alliancefri fredsbevægelse END holdt sit årlige konvent i Amsterdam, hvor deltagerne især ledte efter en strategi for ophævelse af Europas deling i blokke. Lederne lagde op til selvkritisk debat. (Artikel i Ny Tid)

20.07.85 | DEN KOLDE KRIG - Gennembrud for Øst-dialog
END-konferencen i Amsterdam blev et gennembrud for dialogen mellem den alliancefrie fredsbevægelse i Vest og systemkritikere i Øst. Især kontakten med den tjekkoslovakiske gruppe Charta 77, som bl.a. forfatteren Vaclav Havel grundlagde, har vist sig frugtbar. (Artikel i Ny Tid)

1984  Til top 

19.12.84 | DEN KOLDE KRIG - Danmark skal militært støtte USAs indsats i Sydvest-Asien
Forstærkninger til Danmark og resten af Europa kom i 1980'erne under pres, fordi USA skulle bruge de planlagte forstærkninger til mulig indsættelse i bl.a. Sydvest-Asien i sit Rapid Deployment Force. I efteråret 1984 udarbejdede den internationale stab i NATO en rapport, som beskrev, hvordan de enkelte NATO-landes styrker burde udvides, da der var behov for, at man kompenserede for det mulige fravær af forstærkninger. (Artikel i Information)

20.11.84 | DEN KOLDE KRIG - Magtens arrogance         
Danmark blev i november 1984 udsat for endog meget skarp kritik på grund af Folketingets anti-atompolitik fra officiel amerikansk og britisk side - samt fra fremtrædende medlemmer af den udenrigspolitiske elite i nogle NATO-lande. Samtidig tog en sovjetisk general det usædvanlige skridt, at han i en lang artikel bragt af Information kritiserede Danmarks og andre skandinaviske landes voksende deltagelse i en militær planlægning, som han anså for aggressiv. (Bagsideleder i Information)

30.07.84 | DEN KOLDE KRIG - Fred i vor tid
Fredsbevægelsen er bedst, når den graver ned til problemernes rødder. Fra bevægelsens konvent i Perugia er udgået et klart budskab: delingen af Europa hindrer en virkelig dialog om kontinentets fremtid. (Leder i Information)

25.07.84 | DEN KOLDE KRIG - Gladiatorkamp mellem ledende aktivister fra Øst og Vest
END-bevægelsens konvent var et historisk gennembrud for fredsbevægelsen, fordi både systemkritikere og officielle repræsentanter fra Øst deltog i debatten. Stærkt provokeret erklærede ledende aktivist fra Vest: "Vi kan opnå langt bredere enhed i fredsarbejdet, hvis vi går sammen med Reagan og Thatcher i en kampagne for fjernelse af SS-20". (Artikel i Information)

25.07.84 | DEN KOLDE KRIG - Charta 77 angriber nærsynet og dekadent pacifisme i Vest
Tjekkoslovakiske systemkritikere kalder den nye, alliancefrie, fredsbevægelse i Vest for en milepæl "også i vore bestræbelser for opnåelse af mere demokratiske og frie forhold i vor del af Europa". (Artikel i Information)

14.06.84 | DEN KOLDE KRIG - Fredsbevægelsens død
Fredsbevægelsen døde, fordi den blev inficeret af umoral - var kedelig og selvgod. Man svigtede solidariteten med den sovjetiske systemkritiker Sakharov og uafhængige fredsaktivister i Øst. Og undskyldningerne for denne adfærd var let gennemskuelige - man ville ikke støde kommunisterne væk. (Artikel i Ny Tid)

1983  Top 

07.12.83 | DEN KOLDE KRIG - Sovjetisk fredspolitik truet af egne raketter
Som reaktion på NATO's opstilling af amerikanske atomraketter i Vesteuropa, erklærer Sovjetunionen, at man vil placere kortrækkende atomraketter i Østeuropa. Det er en politik, som får opbakning fra den officielle sovjetiske, såkaldte fredsbevægelse. Man accepterer dermed en balance-tankegang, som helt svarer til NATO's. (Artikel i Ny Tid).

15.10.83 | DEN KOLDE KRIG - NATO-politikerne har ikke forklaret raketprojektet tilstrækkeligt godt
Hvorfor er Sovjets SS-20 raketter en stor trussel? Daværende forsvarsminister Hans Engell forklarer i langt interview, som blev gengivet ordret, baggrunden for NATO's raketprojekt. Han redegør desuden for, hvorfor regeringen ikke har haft succes med sine forklaringer. (Artikel i Information)

14.09.83 | DEN KOLDE KRIG - Fjendebilleder
Efter nedskydningen af det koreanske passagerfly KAL 007 piskes i begge Øst-Vest konfrontationens lejre en stemning op, hvor "fjenden" er indbegrebet af al ondskab. Det sovjetiske luftforsvar handlede med militær automatik uden hensyntagen til de enorme politiske konsekvenser. Præsident Reagan roses af liberale amerikanere, fordi han har udvist selvbeherskelse. (Leder i Information)

01.09.83 | DEN KOLDE KRIG - De professionelle soldater kritiserer raket-tilhængere
Professionelle soldater faglige sammenslutning, HHKF, tager afstand fra en kreds af socialdemokrater, som er imod partiets kritik af NATO's raketprojekt. HHKF fremhæver, at åben debat er demokratiets styrke, men at nogle åbenbart ikke vil acceptere dette princip, når det gælder beslutninger i NATO. (Artikel i Information)

15.08.83 | DEN KOLDE KRIG - Bravo Reagan!
Effektiv indsats for rustningskontrol og nedrustning var målet, da præsident Kennedy i 1961 fik oprettet en afdeling i udenrigsministeriet, som skulle specialisere sig på dette felt. Siden 1973 har højrefløjen fået svækket afdelingen alvorligt, men nu vil præsident Reagan tilføre den større bevillinger (Leder i Information)

11.07.83 | DEN KOLDE KRIG - Sakharovs brev
Kritik af den sovjetiske systemkritiker Andrej Sakharov er ikke nem, hedder det på lederplads i Information. Angrebene på ham i sovjetiske medier er så groft misvisende, at eventuelle kritikere i Vest på frygte, at de kan bliver taget til indtægt for en kampagne, som de intet fællesskab har med. (Bagsideleder i Information)

28.05.83 | DEN KOLDE KRIG - "Sovjets sejr"
Statsminister Schlüter kaldte vedtagelsen af en skelsættende dagsorden i Folketinget for en sovjetisk sejr. Men virkeligheden er, hedder det på lederplads, at de ideologiske bagmænd, som står bag dagordenen, betydeligt mere konkret end Schlüter har vist deres anti-kommnistiske sindelag. (Forsideleder i Information)

03.05.83 | DEN KOLDE KRIG - Kommunismen skal bekæmpes med stop for atomoprustning
Interview med den fhv. CIA-direktør William Colby. Han opfordrede Folketinget til solidaritet med flertallet i Repræsentanternes Hus, som, trods Reagan-regeringens modstand, var på vej til godkendelse af et forslag om fastfrysning af atomarsenalerne. Forslaget var blevet rejst af en omfattende folkebevægelse. Kommunismen besejres ikke, erklærede han, ved at bygge nye våben vendt imod Sovjetunionen. (Artikel i Information)

26.03.83 | DEN KOLDE KRIG - Påskemarch
Præsident Reagan er fredsbevægelsens mest trofaste allierede, og det er jo heldigt for den, idet man så får sympatisører hurtigere, end venstrefløjen kan skræmme dem væk. Demonstranter bliver bortvist, hvis de til bevægelsens store aktioner møder op med plakater mod Sovjets SS-20 eller undertrykkelsen i Øst. (Leder i Information)

02.03.83 | DEN KOLDE KRIG - Fredsgruppe protesterer til Sovjet over fængsling
Organisationen Nej til Atomvåben kræver i et brev til den sovjetiske ambassade en sovjetisk fredsaktivist løsladt. Aktivisten er medlem af en gruppe, som arbejder uafhængigt af myndighederne. Aktivisten beskyldes for at være i besiddelse af undergrundsblade og undervise i forbudt litteratur. (Artikel i Information)

24.02.83 | DEN KOLDE KRIG - Fredsrettigheder
Danske fredsaktivister og deres kollegaer i Sovjetunionen har stærkt kritiseret, at danske myndigheder har afvist at give visum til en sovjetisk repræsentant, som skulle deltage i en møderække. Denne protest sammenlignes med tavsheden, når det gælder undertrykkelsen af aktivister i Sovjet, som vil være uafhængige. Fredsbevægelsen er international. Den kræver ikke nogen myndigheds blå stempel på sine medlemskort. Og den bør være forenet med solidaritetens dyrebare bånd. (Leder i Information)

23.02.83 | DEN KOLDE KRIG - Alliancefri fredsbevægelse skærper kritik af Sovjet
Er den vesteuropæiske fredsbevægelses aktivister blot "søvngængere", som lader sig bruge i Sovjetunionens magtspil? Spørgsmålet rejses igen med en anklagers ihærdighed af selveste chefideologen bag den uafhængige bevægelse imod atomvåben, historikeren E.P. Thompson. (Artikel i Information)

15.02.83 | DEN KOLDE KRIG - Fredens veje
Både den kommunist anførte Samarbejdskomité og Socialdemokratiet er efter eget udsagn fredsbevægelser, men de har begge et problem med troværdigheden. Samarbejdskomiteen er en belastning for resten af fredsbevægelsen. Det er synd for Samarbejdskomiteens egne aktivister, men det er særligt synd for de udviklingsmuligheder, som andre grupper har. (Leder i Information)

14.02.83 | DEN KOLDE KRIG - Kamp mod anti-sovjetisme i centrum for fredsgruppe
Under landsmødet i Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed blev Information kritiseret i formandens beretning. Han kritiserede desuden den alliancefrie fredsbevægelse END, idet han byggede på et angreb, som præsidenten i den sovjetiske fredskomité har leveret. Hverken krigen i Afghanistan eller krisen i Polen blev analyseret eller diskuteret. (Artikel i Information)

14.02.83 | DEN KOLDE KRIG - Fredsgruppe støtter Sakharov
Femten ledende medlemmer af Kvinder for Fred har sendt den sovjetiske leder Andropov et brev, hvor de opfordrer til, at atomfysikeren Andrej Sakharov straks sammen med sin hustru får 'absolut frihed'. Brevet sætter spørgsmålstegn ved, hvor troværdigt et engagement for freden er, hvis autonome mennesker udsættes for repressalier. (Artikel i Information)

03.02.83 | DEN KOLDE KRIG - Alliancefrie fredsgrupper giver Sovjet svar på tiltale
Den alliancefrie fredsbevægelse i Europa vil føre kold krig mod de socialistiske lande og trække fredsaktivister ind i "en blindgyde med antisovjetiske og antikommunistiske paroler", erklærer lederen af den sovjetiske fredskomite. Nej til Atomvåben i Danmark og den britiske organisation END tager til genmæle. (Artikel i Information)

09.01.83 | DEN KOLDE KRIG - Kun få konkrete svar i Moskva
Vestens nyhedsmedier kan detaljeret fortælle, hvordan Sovjetunionen opruster. Kilderne til disse oplysninger er vestlige embedsmænd. Men hvis man vil efterprøve informationerne i Moskva, så støder man på en mur af tom retorik. (Artikel i Information)

1982  Top 

21.12.82 | DEN KOLDE KRIG - Aldrig mere en 9. april - løfte med ny værdi i dag
I 30'erne var Danmark en kanin, der trykkede sig. Efter den tyske besættelse voksede slagordet, Aldrig mere en 9. april!, frem i protest mod denne holdning. Vi gik derfor ind i NATO, så vi kunne få et medansvar for storpolitikken. Men i dag ser det mere ud til, at medlemsskabet er blevet et bur, som skal beskytte os mod verdens farer, men vi trygt spiser os fede. (Kommentar i Information)

11.12.82 | DEN KOLDE KRIG - Forsvars-afmagt
Partierne bag forsvarsforliget har vedtaget en nedskæring af militærets budget med 320 millioner kroner. I afgørelsen ligger en række politiske signaler, som er foruroligende, hvis man ønsker størst mulig dansk sikkerhed i en stadigt mere faretruende verden. (Leder i Information)

06.12.82 | DEN KOLDE KRIG  - Kritik af Sovjets oprustning under fredsdemonstrationerne
Demonstrationer mod atomoprustning afspejlede en hidtil uset bredde. Men forskelle mellem deltagende organisationer blev også markeret stærkere end før, idet Nej til Atomvåbens repræsentanter kritiserede undertrykkelsen i de kommunistiske lande og uddelte pjece, som agiterede for kritik af oprustning i både Øst og Vest. (Nyhedsartikel i Information)

01.12.82 | DEN KOLDE KRIG - Fastfrysning skal stoppe nye truende atomvåbensystemer
Den amerikanske forsker Randall Forsberg har analyseret kravene til et effektivt stop for atomoprustning gennem en fastfrysning af arsenalerne på deres nuværende niveau. Den største fordel er, at en fastfrysning kan hindre udvikling af arsenaler, som truer modparten med et lammende overraskelsesangreb. (Artikel i Information)

26.11.82 | DEN KOLDE KRIG - Krisen for NATOs raketprojekt er USAs "egen skyld"
Fredsbevægelserne blev sat i defensiven af Reagans nulløsning for raketter i Europa, men som forhandlingsgrundlag er forslaget uanvendelgt, siger amerikanske eksperter i rustningskontrol under Kongres-høring. Punkt for punkt gennemgik en af Nixon-æraens topforhandlere, ambassadør Raymond Garthoff, USA's officielle forhandlingsposition - og afviste den med henvisning til rustningskontrollens principper. (Artikel i Information)

25.11.82 |DEN KOLDE KRIG - Moral og atomvåben
Danmark er et land, som har vendt kirkerne ryggen; måske er det årsagen til, at moralske værdier sjældent inddrages i den offentlige debat. Regeringens håndtering i FN af et forslag, som kræver fastfrysning af atomarsenalerne, er et eksempel på umoral. Anker Jørgensen, som ville styrte regeringen, er en af de få, som har forstået sagens principielle betydning. (Forsideleder i Information)

03.11.82 | DEN KOLDE KRIG - Danskere hader jo ufred
Analyse til norske læsere af baggrunden for Socialdemokratiets nej til finansiering af NATO's raketprojekt. Det afvises, at pres fra fredsbevægelsen er den vigtigste årsag. I stedet for peges på en dansk, især socialdemokratisk, tradition for ansvarsbevidst eftergivenhed, hvor lederne kommer protester i forkøbet. Desuden er inspiration fra andre arbejderpartier i Europa en væsentlig årsag. (Artikel i Ny Tid)

30.10.82 | DEN KOLDE KRIG - Vesten skal vise mere mod til nedrustning
Interview med den socialdemokratiske, tidligere udenrigsminister Kjeld Olesen. Samtalen fandt sted, da partiet, ifølge mange senere vurderinger, befandt sig ved et vendepunkt i sit syn på NATO's opstilling af mellemdistanceraketter. Olesen giver en vurdering af Vestens styrke, fredsbevægelserne og forhandlingerne med Sovjetunionen. Samtalen er således en central kilde til vurdering af partiets holdning. (Artikel i Information)

15.10.82 | DEN KOLDE KRIG- Østpolitik for fred
Med bekæmpelsen af strejkende arbejdere har polske ledere og deres sovjetiske bagmænd vist, at de, som ofte før, fører en politik, der bringer verden nærmere til en storkrig. Det er en udfordring for vestlige fredsbevægelser. (Trykt i Information)

13.10.82 | DEN KOLDE KRIG - Sovjets fredsvilje
Når en kommunistisk dirigeret fredsbevægelse kan holde en konference, hvor bl.a. terror mod fredsaktivister i Øst, krigen i Afghanistan og sovjetisk oprustning ignoreres - så er det, at tanken melder sig: Hvorfor vil disse kommunister mon egentlig have vestlige våben væk? (Leder i Information)

12.10.82 | DEN KOLDE KRIG - Fredsbevægelser styrker kritisk dialog med Øst
Trods store problemer styrker den alliancefrie vesteuropæiske fredsbevægelse sine kontakter til uafhængige grupper i Øst - bl.a. Charta 77 i Tjekkoslovakiet og Solidarnosc i Polen. (Artikel i Information)

08.09.82 | RACISME - Racisme er en større trussel end russerne
Racismen i de nordeuropæiske lande er et sikkerhedspolitisk problem. Hvis vi ser på den seneste tids raceuroligheder ud fra denne synsvinkel, får de den prioritet i debatten, som de fuldt ud fortjener, fordi racismen er en trussel mod alle nordiske borgere – en trussel, som er mere reel end den ”sovjetiske trussel”. (Trykt i det norske ugeblad Ny Tid)

06.08.82 | RACISME - Forsvar for selvforsvar...
Racismen opleves sjældent af hvide danskere. Men den er en bestanddel af mange mørke danskeres og indvandreres dagligdag. I selskab med min sorte veninde, som er dansk statsborger og taler sproget perfekt, ser jeg den stadigt oftere. (Artikel trykt i Information)

12.07.82 | DEN KOLDE KRIG - Fiasko for FN?
Nedrustningssamlingen udviste en skræmmende kontrast mellem talernes advarsler mod oprustningen og arbejdet i de udvalg, som skulle nå til konkrete resultater. Alle var skyldige. NATO klamrede sig til sin atompolitik, som indebærer, at man vil være den part, som først anvender atomvåben. Østblokken afviste med kolossal selvretfærdighed, at den bidrager til krigsfaren, selv om Øst-lande i praksis og ord samtidigt viser, at de tror på militær magtanvendelse. (Forsideleder i Information)

29.05.82 | DEN KOLDE KRIG - Man skal ofre noget på NATOs alter, men...
Interview med statsminister Anker Jørgensen. Hans betingede støtte til fredsbevægelserne, kritik af kommunistisk ensidighed og baggrunden for, at han udtaler kritik af Reagan. Om atomvåben siger han, at "nu er det enten eller. Derfor mener jeg mere end nogensinde, at hvis det ikke stoppes, så er det ragnarok, ja, så er det udslettelse, jordens, menneskehedens". ( Artikel i Information)

15.05.82 | DEN KOLDE KRIG - Fredsbevægelsen i USA kan løse problemer for NATO
Den hastigt voksende fredsbevægelse i USA kan gøre spændingen i NATO mellem USA og Vesteuropa mindre, mener den demokratiske senator Joseph Biden. Artiklen sammenligner de amerikanske og europæiske bevægelser. (Artikel i Information)

14.05.82 | DEN KOLDE KRIG - Rustningskontrol
Bag forhandlingerne mellem supermagterne om atomvåben ligger en videnskab, som kaldes "rustningskontrol". Den er skabt i et kompromis mellem bevægelser for nedrustning og militærets sikkerhedsopfattelse. Men dette kompromis er nu brudt sammen. (Bagsideleder i Information)

05.04.82| DEN KOLDE KRIG - Hold ferie i Øst (II)
Med henvisning til konkrete eksempler på undertrykkelse af freds- og menneskerettighedsaktivister i Østblokken kritiseres fredsbevægelsen for sin tilsyneladende ligeglade holdning. Fred og respekt for menneskerettigheder hører sammen. Afspændingen har godt nok været mulig, fordi vestlige regeringer søger samkvem med de eksisterende regimer i Øst, men sammenkædning af fred og frihed er nødvendig for uafhængige fredsaktivister. (Leder i Information)

02.04.82 | DEN KOLDE KRIG - Systemkritikere advarer imod fredsmarch i Øst
Den tjekkoslovakiske gruppe Charta 77 erklærer i åbent brev til den vestlige fredsbevægelse, at kun når en indsats for fred sættes i forbindelse med menneskerettigheder, udgør den mere end en strategi for magthavere. Hvis vestlige fredsaktivister vil deltage i fredsmarcher i Østeuropa, som arrangeres i samarbejde med officielle fredsråd, så bør de også undervejs kontakte systemkritikere, siger en repræsentant for Charta 77. (Nyhedsartikel i Information)

29.03.82 | DEN KOLDE KRIG - Hold ferie i Øst
Fredsmarcher gennem Østlande kan åbenbart kun arrangeres under kommunisters kontrol. Kommunisterne i den danske fredsbevægelse har vist, at de er den ene supermagts væbnere. Alternativet er, at man individuelt holder ferie i Øst, så menneskelige bånd kan nedbryde skellet gennem Europa. Erfaringerne kan så bagefter bearbejdes i bevægelserne. (Forsideleder i Information)

24.03.82 | DEN KOLDE KRIG - Fredsbevægelsen i Holland er en frihedsbevægelse
Den hollandske fredsbevægelse har haft succes - alligevel ser dens ledere med pessimisme på fremtiden. Agitation mod atomvåben er ikke nok. Man skal også aktivt arbejde for at nedbryde skellet mellem Øst og Vest. (Artikel i det norske ugeblad Ny Tid)

23.03.82 | DEN KOLDE KRIG - Fredens aktivister i svær dialog med Øst
Bajonetter fremmer tålmodighed, erklærede en polsk fredsforsker, da han under en konference med vestlige forskere ville forsvare krigsretstilstanden i Polen. Den britiske forsker Mary Kaldor så én fordel ved krigsretstilstanden: Den har én gang for alle afsløret militarismen i Øst. (Artikel i Information)

24.02.82 | DEN KOLDE KRIG - Våben og menneskeforagt
Sovjetunionens statsinstitutioner er gennemsyret af menneskeforagt. Kunder er kun til besvær. Adgang til sikkerhedspolitiske informationer burde være en grundlæggende ret for systemets egne eksperter og propagandister, som skal tale med udenlandske journalister. Men selv denne kreds i eliten kan gribes i elementær uvidenhed. (Artikel i Ny Tid)

22.02.82 | DEN KOLDE KRIG - Advarsel imod march i Østeuropa for fred
Lederne af Europas stærkeste fredsbevægelse advarer under et møde i København kraftigt vesteuropæiske fredsbevægelse mod deltagelse i en fredsmarch, som den kommunistisk ledede del af fredsbevægelsen vil arrangere i Østeuropa. Mient-Jan Faber fra den hollandske organisation IKV siger, at et samarbejde med myndighederne i Øst vil være særligt grotesk nu, fordi undertrykkelsen af uafhængige aktivister i Øst er blevet forstærket. (Nyhedsartikel i Information).

13.02.82 | DEN KOLDE KRIG - Fred og demokrati
Dele af fredsbevægelsen vil arrangere en fredsmarch gennem Østeuropa. Initiativet kan få stor betydning for bevægelsens fremtid. Men hvis den skal give næring til et håb om, at frugtbar dialog kan føres med Østlandene, er en forudsætning, at marchen ikke bliver et supplement til disse landes lidet troværdige propaganda. Marchens deltagere skal have de elementære frihedsrettigheder, som fredsbevægelsen nyder godt af i Vesteuropa. (Forsideleder i Information).

30.01.82 | DEN KOLDE KRIG - Europæisering
Skarpt udfald fra Lasse Budtz mod amerikansk udenrigspolitik viser, hedder det på lederplads, at der i Europa er en voksende følelse af, at efterkrigstiden er forbi. Den europæiske identitet blomstrer. Europa må igen stå på egne ben. Opdelingen af vor verdensdel og supermagternes dominans er uacceptabel. (Artikel i Information)

29.01.82 | DEN KOLDE KRIG - Utroligt hykleri omkring Polen
Interview med Socialdemokratiets udenrigspolitiske ordfører Lasse Budtz. Det transatlantiske forhold knagede højlydt fra 1982, fordi USA under præsident Reagan førte en hårdere kurs mod Sovjetunionen end især vesteuropæiske socialdemokrater ønskede. Budtz henviste i sin kritik til forskelsbehandling af Polen, El Salvador og Tyrkiet. (Artikel i Information)

20.01.82 | DEN KOLDE KRIG - Kampen for fred kan ikke skilles fra kampen for demokrati
Efter det polske regime indførte krigsretstilstand og forbød den frie fagbevægelse Solidaritet, blev den såkaldte fredsbevægelse i Europa for alvor delt. Den alliancefrie bevægelse mod atomvåben solidariserede sig med systemkritikerne i Østog optog kontakt med dem i erkendelse af, at fred og frihed hænger sammen. (Artikel i Ny Tid)

1981  Top 

23.12.81 | DEN KOLDE KRIG - Kommunistforagt
Kommunisterne i fredsbevægelsen hævder, at de er udsat for en mccarthyistisk hetz. Men kritikken af dem udspringer tit af foragt - og kommer ofte fra folk, som absolut intet har til fælles med fortidens og nutidens kolde krigere. Fredsbevægelsen bør gå forrest i kritikken af undertrykkelsen i Polen, men det blokerer DKP for. (Leder i Information) 

22.10.81 | DEN KOLDE KRIG - Sovjet-agent Reagan
I efteråret 1981 udløste præsident Reagan en politisk storm i Europa, som gav fredsbevægelsen ekstra vind i sejlene. Han fik nemlig antydet, at en atomkrig efter hans opfattelse kunne begrænses til Europa. Udtalelserne blev også anvendt i sovjetisk propaganda. På lederplads i Information valgte Dragsdahl den humoristiske vinkel, idet han argumenterede for, at Reagan måtte være sovjetisk agent. (Leder i Information)

14.10.81 | DEN KOLDE KRIG - Kemisk krig
Ingen bør være i tvivl - hvis Vietnam og Sovjetunionen har anvendt dødbringende kemiske våben, så er det en forbrydelse mod menneskeheden, som principielt helt er på højde med nazisternes og Pol Pots, hedder det på lederplads. Til grund for anklagen ligger en reportagetur til Thailand, hvor tegn på kemisk krig mod hmong-folket i Laos blev undersøgt. (Leder i Information).

13.06.81 | DEN KOLDE KRIG - Afspændingens død er hverken USA's eller Sovjets skyld
Interview med Marshall Shulman - den ledende Sovjet-ekspert i udenrigsministeriet under præsident Carter. Han mener ikke, at sovjetiske ledere tror på sejr i atomkring, og han hævder, at forhandlinger om atomvåben i Europa vil volde større besvær end SALT-forhandlingerne om strategiske atomvåben. (Artikel i Information)

11.05.81 | DEN KOLDE KRIG - Flertal i Vesteuropa går imod NATO's raket-planer
Opinionsundersøgelser foretaget af den amerikanske informationstjeneste ICA viser, at NATO's planer om opstilling af atomraketter i Vesteuropa mødes med bred modstand. Selv hvis Sovjet invaderer Polen støtter kun én ud af ti, at forhandlingerne bliver aflyst. (Artikel i Information)

28.04.81 | DEN KOLDE KRIG - Impulser til ændret amerikansk politik må komme fra Europa
Den amerikanske forskningsleder John Steinbrunner mener, at selv Danmark og bevægelserne mod atomvåben kan påvirke Reagan-regeringens politik i mere nuanceret og tidssvarende retning. Men anti-amerikanisme i Vesteuropa kan virke i modsat retning. USA har ikke råd til et hæmningsløst våbenkapløb og selv Reagan må på et tidspunkt gribe til rustningskontrol. (Artikel i Information)

22.04.81 | DEN KOLDE KRIG - Krigsfaren nærmere end behageligt er
Den amerikanske forskningsleder John Steinbrunner analyserer krigsfaren i interview. Han mener ikke, at den militære magtbalance har udviklet sig, så NATO er blevet underlegen. Det er Sovjetunionen, som har de alvorligste sikkerhedsproblemer. Han afviser, at NATO har brug for flere atomvåben. (Artikel i Information)

02.04.81 | DEN KOLDE KRIG - Hvad er kommunisternes rolle i solidaritetsarbejde?
Hvorfor vækker et halvt hundrede amerikanske soldater i El Salvador mere ståhej end 85.000 sovjetiske i Afghanistan? I et svar på kritik fra læsere, efterlyser Dragsdahl en strategi, som effektivt kan påvirke begge supermagter. (Artikel i Information)

09.03.81 | DEN KOLDE KRIG - Supermagtskrige
Bag krigene i Afghanistan og El Salvador ligger en både umoralsk og kortsynet supermagtsfilosofi. Begge krige udgør derfor en udfordring for venstrefløjen i Vesteuropa. Denne leder viste sig meget kontroversiel på den danske venstrefløj. Adskillige læsere reagerede vredt. (Leder i Information)

05.03.81 | DEN KOLDE KRIG - Sovjets nyeste atomvåben
Sovjetunionen har indledt en meget omfattende modernisering af atomvåben, som kan anvendes i Europa. Det oplyser den seneste årsrapport fra USA's værnschefer. Trods anskaffelse af nye amerikanske raketter til placering i Europa, vil det sovjetiske forspring stadig vokse. (Artikel i Information)

28.02.81 | DEN KOLDE KRIG - Atomvåben i Europa tillægges øget vægt
USA og de vesteuropæiske allierede bidrog i starten af 1980'erne til våbenkapløbet med en række projekter, som skulle udvide atomarsenalet. De amerikanske værnschefer beskrev i en årsrapport planer, som skulle modernisere atomartilleriet, jagerbombere, raketter og flåden. (Artikel i Information)

14.02.81 | DEN KOLDE KRIG - Sovjets propaganda stærkt argument for neutronbomben
Reagan-regeringen har tilbudt NATO udstationering af neutron-våben. Der er udsigt til en gentagelse af debatten fra 1977-78, hvor den sovjetiske kampagne mod neutronbomben blev det stærkeste argument for dens anskaffelse. Men den sovjetiske kampagne byggede mere på propagandistisk iver og uvidenhed end militære realiteter. (Artikel i Information)

06.02.81 | DEN KOLDE KRIG - Atomkrig uden tårer? Neutronbombens forunderlige ry
Både tilhængere og modstandere af den såkaldte neutronbombe har forvansket dens faktiske virkninger. Tilhængerne har overdrevet bombens fordele sammenlignet med traditionelle atomvåben, og modstanderne har vendt disse argumenter om, så de kunne anvendes til kritik. (Artikel i Information)

1980  Top 

29.10.80 | DEN KOLDE KRIG - IISSs troværdighed
Vestens forsvar bygger officielt på afskrækkelse - modparten skal altså overbevises om, at angreb ikke kan betale sig. Derfor må det være i NATOs interesse, at man i Øst anser os for meget stærke. Men - hvorfor spreder det britiske forskningsinstitut IISS så mistillid til Vestens styrke? Ja, i sin ivrige "undergravende virksomhed" forvansker man endog faktiske forhold. (Leder i Information)

27.10.80 | DEN KOLDE KRIG - Sovjets militære styrke stærkt overdrevet i autoritativ håndbog
Det amerikanske forskningsinstitut Center for Defense Information rettet hårdt angreb for talfusk på det britiske forskningsinstitut IISS. Manden bag den amerikanske rapport er hovedsagelig William Arkin, der er uddannet i den amerikanske hærs efterretningstjeneste. Briterne har bl.a. ændret tal for parternes langtrækkende atomvåben i Europa. Mens man sidste konstaterede ligevægt mellem NATO og Warszawa-pagten, viser man nu sovjetisk overlegenhed. (Artikel i Information)

02.07.80 | DEN KOLDE KRIG - Forbandelsen ved DKP
Så længe kommunisterne forsvarer den sovjetiske invasion i Afghanistan, bør de fryses ud af fredsbevægelsen, hedder det på lederplads. Hvis vi skal undgå en ny verdenskrig, er det helt nødvendigt, at også Sovjetunionen ændrer politik. Det er en af fredsbevægelsens vanskeligste opgaver fremover at bidrage til den proces. (Forsideleder i Information)

27.06.80 | PRESSEN - Engageret journalistik - modspil til den politiske magt
Journalistik er mere end et job - det er en livsholdning, lyder konklusionen på anmeldelse af bøger skrevet af fremtrædende amerikanske journalister. Journalister ønsker ikke selv politisk magt, men de vil kontrollere politiske magthavere, påpeger Tom Wicker fra New York Times, der også fremhæver, at det er meningen med forfatningens beskyttelse af pressefrihed. (Artikel i Information)

21.05.80 | DEN KOLDE KRIG - Løbsk atomkapløb hvis SALT-processen ikke snarest genoptages
Danmark kan spille en betydningsfuld rolle for at få våbenkapløbet under kontrol, siger den amerikanske ekspert i rustningskontrol, Paul Warnke i interview. Han understreger, at nye initiativer bør tages i NATO, så et kapløb også i Europa kan blive afværget. (Artikel i Information)

15.03.80 | DEN KOLDE KRIG - Intet realistisk alternativ til oprustningen og NATO
Interview med den forsvarspolitiske ordfører i Venstre, Arne Christiansen. Han tager afstand fra en udvidelse af NATOs ansvarsområde ad bagdøren, som repræsentanter for Carter-regeringen ellers har lagt op til. De amerikanske ønsker vil, siger han, "blive genstand for debat, for det kan ikke være i USAs interesse at svække sammenholdet i NATO". Han forsvarer desuden, at forstærkninger skal komme til Danmark i en krisetid. (Artikel i Information)

27.02.80 | DEN KOLDE KRIG - Danmarks "forsvar"
Med en artikel af major Michael Clemmesen gik Forsvaret i februar 1980 ind i den forsvarsdebat, som var under udvikling i Informations spalter. På lederplads blev initiativet hilst velkommen med kritik af venstrefløjen , som "stort set" kun optræder med gold kritik af Forsvaret. Officerer drives ikke blot "af begær efter flotte nye våben"; de beskæftiger sig også med reelle problemer. (Leder i Information)

01.02.80 | DEN KOLDE KRIG - 28 års atomkapløb uden civil kontrol
USA har i 28 år haft atomvåben i Europa beregnet til anvendelse lokalt. NATO er endnu ikke nået til enighed om konkrete retningslinjer for våbnenes brug i krig. I løbet af de 28 år er deres anvendelse i en krig begrænset til Europa blevet stadigt mere sandsynlig. Men denne udvikling har fundet sted uden videre offentlig debat af perspektivet. De civile politiske organers rolle har været begrænset til en sen godkendelse af initiativer, som våbentekniske fremskridt og nogle få eksperters overvejelser har været drivkraften bag. Ofte er usandfærdige argumenter brugt, når nye våbens anskaffelse skulle forklares. (Artikel i tema-udgave af Information med fokus på dansk sikkerhedspolitik)

1979  Top 

27.11.79 | DEN KOLDE KRIG - Forvirrende og vildledende grundlag for NATO-raketter
Op til NATO-mødet, hvor placering af amerikanske atomraketter i Vesteuropa skulle besluttes, føg det med påstande og statistik. Sammen med to forskere gennemgik Dragsdahl nogle af informationerne, som skulle begrunde NATO's initiativ. (Artikel i Information)

23.11.79 | DEN KOLDE KRIG - Amerikansk top-ekspert går imod NATOs raketplaner
Lige før danske socialdemokrater skulle beslutte Danmarks holdning til NATOs raketprojekt, rykkede den fremtrædende amerikanske rustningsekspert Paul Warnke kritikerne til undsætning. Han afviste, at sovjetiske SS-20 raketter udgjorde en ny trussel og foreslog, at NATO undersøgte mulighederne for en forhandlingsløsning, inden fremstilling af nye raketter blev besluttet. (Artikel i Information)

14.11.79 | DEN KOLDE KRIG - Bitterhed i Hollands arbejderparti over nordiske broderpartier
Lederen af det hollandske arbejderparti retter i interview uhørt skarp kritik mod danske socialdemokrater, fordi de ikke har støttet hans parti imod NATO's planer om anskaffelse af nye atomvåben. Udtalelserne havde stor gennemslagskraft i både Norge og Danmark. (Artikel i Information)

01.11.79 | DEN KOLDE KRIG - Har vi råd til sikkerhedspolitisk debat i Danmark?
Kritik af USA's, NATO's og Danmarks sikkerhedspolitik blussede op i efteråret 1979. Information var debattens centrale arena - mange medier ignorerede fortsat sikkerhedspolitikken eller angreb alle, som lagde op til debat. Artiklen er en introduktion til dækningen af sikkerhedspolitik i bladet - og udgjorde den indledende artikel i et særtillæg. (Artikel i Information)

01.11.79 | DEN KOLDE KRIG - Politikere efterlyser dansk forsvarsdebat
Efter invitation fra Information kastede en række politikere sig i efteråret 1979 ud i en forsvarsdebat i bladets spalter. Lasse Budtz var eksempelvis hurtigt ude med standpunkter, som senere blev Socialdemokratiets. Ingen ministre eller medlemmer af store borgerlige partier gik, trods gentagne opfordringer, ind i debatten. Artiklen bringer pluk fra debatten. (Artikel i Information)

15.10.79 | DEN KOLDE KRIG - Politikerne "uvidende" om våbenkapløbet
Næsten alle Folketingets medlemmer føler sig "magtesløse og uvidende", når det gælder våbenkapløbet, erklærede den socialdemokratiske toppolitiker Ole Espersen. Danmarks Radio har også været for tilbageholdende, når det gælder oplysning, information og engagement på dette felt, tilføjede Espersen, der også var formand i Radiorådet. (Interview i Information)

13.10.79 | DEN KOLDE KRIG - Nej til NATOs raketter vigtigt signal til USA
Interview med tre fremtrædende sikkerhedspolitiske eksperter fra USA. Herbert Scoville, fhv. vicedirektør i CIA, opfordrer danskerne til at sige: "Vi ønsker ikke flere raketter, vi ønsker ikke en ny runde i våbenkapløbet, vi føler os ikke truet af Sovjetunionen". (Artikel i Information)

30.04.79 | DEN KOLDE KRIG - Djævelens værk
NATOs forsvarsministre har netop vedtaget anskaffelse af nye atomvåben. Seriøse amerikanske iagttagere udtrykker dyb bekymring over, at atomkrig er blevet tænkelig. Også Sovjetunionen anskaffer nye atomvåben, som viser, at landets "fredspolitik" næppe er andet end kynisk propaganda. Men fraværet af interesse i Danmark for denne udvikling kan hurtigt blive ændret af en bevægelse mod atomoprustning. (Forsideleder i Information)

14.04.79 | DEN KOLDE KRIG - Atomvåben
Forspring i atomkapløbet givet politiske fordele - hævder amerikanske topledere. Modernisering af amerikanske atomvåben i Europa skal ses i dette perspektiv, argumenterer Dragsdahl på lederplads i Information. Artiklen er samtidig introduktion til en række artikler i samme dags avis med fokus på atomkapløbet. (Artikel i Information)

14.04.79 | DEN KOLDE KRIG - Hvordan starter atomkrigen?
Fremtrædende amerikanske forskere og officerer diskuterede på konference, hvordan det "utænkelige" er blevet tænkeligt. Som udløsende årsager til en atomkrig pegede de på Vestens økonomiske samt politiske krise, våbenkapløbet og psykologisk pres. (Artikel i Information)

14.04.79 | DEN KOLDE KRIG - Hvordan udkæmpes atomkrigen?
Trods detaljerede planer for, hvordan en atomkrig skal udkæmpes, er uvisheden meget stor, fremhævede amerikanske eksperter på konference i USA. Tidligere næstkommanderende for USA's styrker i Europa, generalløjtnant Arthur Collins, beskriver, hvordan en europæisk atomkrig med taktiske våben, måske, vil forløbe. (Artikel i Information)

28.03.79 | DEN KOLDE KRIG - Tom propaganda og ekstremisme hindrer venstrefløjens sikkerhedspolitiske debat
I et opgør med venstrefløjen afviser Dragsdahl, at "Ud af NATO" slagord kan udgøre en konstruktiv sikkerhedspolitik. Måske er Danmarks sikkerhed bedst varetaget ved, at man i NATO får bremset de mest militaristiske kræfter. Der opfordres til åben og fordomsfri debat. (Artikel i Information)

10.03.79 | DEN KOLDE KRIG - Politikerne har mistet kontrollen med NATO
Fremtrædende hollandsk socialdemokrat præsenterer i interview en sikkerhedspolitisk opfattelse, som dengang lå fjernt fra danske socialdemokraters. Men hans synspunkter blev i de følgende år grundlæggende for kritikken af NATO's atomoprustning og USA's ledelse af alliancen. (Artikel i Information)

1978 Top 

15.07.78 | DEN KOLDE KRIG - Interview med K.B. Andersen: Ingen pludselig optrapning af oprustningen i Øst og Vest
Kort efter sin afgang fra udenrigsministerposten gav socialdemokraten K.B. Andersen et langt interview til Information. Han fremhævede især, at Danmark under et nyligt NATO-topmøde med succes havde imødegået, at Cubas militære indsats i Afrika skal ses i en Øst-Vest sammenhæng. Den fhv. minister afviste desuden, at der er sket en vældig optrapning af oprustningen i Øst og Vest. (Artikel i Information)

13.07.78 | DEN KOLDE KRIG - Stalins ånd
To systemkritikere er blevet stillet for retten i Moskva, efter de udfordrede grænser, som det totalitære styre har trukket. Sovjetisk presse hylder samtidig amerikanske forskere, som kritiserer præsident Carter, men hvis de havde udfoldet lignende aktivitet i Sovjetunionen, var de blevet skudt for længst. (Forsideleder i Information)

02.06.78 | DEN KOLDE KRIG - Kold Krig
I maj 1978 greb franske og belgiske soldater med amerikansk militær støtte ind i Zaire mod oprørere. Adskillige vestlige iagttagere og aktører - deriblandt NATOs øverstkommanderende Alexander Haig og præsident Carters sikkerhedsrådgiver Brzezinski - anså aktionen for et træk mod Cubas og Sovjets voksende rolle i Afrika. Der var udsigt til en sammenkædning af den militære konfrontation i Europa, som var rimeligt stabil, med de eksplosive forhold i Den Tredje Verden. (Leder i Information)

31.05.78 | DEN KOLDE KRIG - Sovjets hemmelighedskræmmeri hjælpet NATOs propagandister
Inden en rejse til Moskva var Information blevet lovet møder med sovjetiske militære talsmænd, så vi kunne få en konkret beskrivelse af, hvordan man i Warszawa-pagten opfatter den militære balance og våbenkapløbet. Men de lovede møder udeblev. I stedet leverede en række militære kommentatorer fra medierne vage og generaliserende betragtninger. (Artikel i Information)

18.04.78 | DEN KOLDE KRIG - Terroristerne
NATO-møde i Danmark skal diskutere neutronbomben. Mellem deltagerne er den amerikanske forsvarsminister og en toprådgiver, som begge har ansvaret for krigsforbrydelser under Vietnam-krigen. Er de så velkvalificerede moralsk, at man tør overlade dem ansvaret for at tage beslutninger bag lukkede døre, når følgerne for menneskehedens fremtid kan være vidtrækkende? (Forsideleder i Information)

27.02.78 | DEN KOLDE KRIG - Neutronbomben
Argumenter mod neutronbomben kan ikke blot afvises med, at de kommer fra sovjetisk propaganda. De vægtigste modargumenter er nemlig kommet fra vestlige eksperter, og de er indtil nu uimodsagte. Mellem disse argumenter er en frisk analyse fra de amerikanske værnschefer, som viser, at NATO stadig har et "forspring" i våbenkapløbet, når det gælder taktiske atomvåben. (Leder i Information)

1977  Top 

17.11.77 | DEN KOLDE KRIG - Den "nya æra" trues af en ny kold krig
Interview med Øst-Vest samhandelens arkitekt, advokaten Samuel Pisar. Præsident Carters menneskeretspolitik har givet bagslag, og de oprindelige visioner for økonomisk samkvem er ikke blevet til virkelighed. Det politiske klima er blevet så forværret, at enhver, som taler med sovjetiske repræsentanter, må føle sig til højbords med djævelen selv, siger den polsk fødte jøde og amerikanske statsborger, som selv er dybt engageret i menneskerettighederne. (Artikel i Information)

04.11.77 | RACISME - Karikaturtegning udstillede sorte kvinder
Set med hvide danskeres øjne kan en karikaturtegning være harmløs - men set med en sort kvindes øjne er den krænkende og giver næring til undertrykkelse, som hun mærker dagligt. Kan europæerne behandle racismen i deres kultur før stormen bryder ud? - lød spørgsmålet i 1977. (Artikel i Information)

24.09.77 | DEN KOLDE KRIG - Kvæstede Giganter
De gamle mænd i Kreml har erklæret åben krig imod de såkaldte afvigere, og KGB er gået i offensiven. Præsident Carter er flere gange af vestlige Sovjet-eksperter blevet advaret imod netop denne reaktion på hans menneskerettighedspolitik. Det bemærkelsesværdige ved udviklingen er, hvad den fortæller os om kvaliteten af beslutningsprocesserne i toppen hos de to supermagter. (Leder i Information)

18.08.77 | DEN KOLDE KRIG - Bevægelsen imod A-kraft - en enestående mulighed for at tvinge supermagterne til A-nedrustning
Den globale massebevægelse imod atomkraft har sikret sig politisk uafhængighed og folkelig bredde. I den ligger spiren til et svar på den pression, som militær eliter og deres håndlangere i politik samt presse udøver. Den sunde dømmekraft, som kan se farerne ved atomkraft, må også kunne se farerne ved atomvåben. (Boganmeldse i Information)

18.02.77 | DEN KOLDE KRIG - Terrorbalancens strateger planlægger, som var det en fodboldkamp
Hvem fører i våbenkapløbet? Højrefløjens eksperter hævder, at Sovjetunionens oprustning overgår USA's, men nu er en række andre politikere og eksperter gået i modoffensiven. Begge parter er igang med et farligt spil, hævder de, men man bør ikke overse, at USA i flere henseender er førende i kapløbet mellem atomarsenaler. (Artikel i Information)

11.02.77 | DEN KOLDE KRIG - "Vi vil udslette Europa for at redde Europa"
Amerikansk admiral hævder, at selv en kort krig vil være for lang for Danmark. Enhver krig i Europa vil fra starten blive ført med atomvåben. Admiral LaRocque fremhæver, at Danmark lige nu kan spille en vigtig rolle, hvis vi går imod tendensen til oprustning. (Interview i Information)

09.02.77 | DEN KOLDE KRIG - I ly af champagneglassene har Sovjet taget våbenføringen
CIA-analyse af våbenkapløbet blev i 1976 kraftigt påvirket af en gruppe civile og militære eksperter, som blev hentet "udefra" til kritik af CIAs metoder. Den såkaldte "Team B" analyse fik vidtrækkende politisk betydning. Senere forskning har vist, at analysen stærkt overdrev den sovjetiske oprustning. Indvendinger mod "Team B" blev allerede i 1977 rejst af kongresmedlemmet Les Aspin, som senere under præsident Clinton blev forsvarsminister. (Artikel i Information)

15.01.77 | DEN KOLDE KRIG - Interview med Ronald Reagan
Den kommunistiske trussel undergraver Europas sikkerhed, erklærer Ronald Reagan i interview med Information. Artiklen påpeger, at Reagans karriere viser ethvert tegn på ikke at være ovre. Han mener, at der er risiko for, at USA kan blive en kapitalistisk ø i et rødt hav og kalder truslen fra Sovjetunionen ekstremt alvorlig. (Interview i Information)

1976  Top 

31.12.76 | DEN KOLDE KRIG - Carters udenrigspolitik kan ryste Den Tredje Verdens diktaturer
Direkte støtte, som Det Hvide Hus kontrollerer, har afgørende betydning for undertrykkende regimers overlevelse. Præsident Carter har lovet, at han vil håndhæve respekt for menneskerettigheder og begrænse USAs våbensalg til diktaturer. Artiklen giver en række tal for USA's støtte til diktaturer. (Artikel i Information)

Top

www.dragsdahl.dk - E-mail: jorgendr@hotmail.com Ballerup. Danmark