www.dragsdahl.dk                                 Hjem

<font face="Helvetica, Arial, sans-serif"><small><small><font size="4"><small><small></small></small></font></small></small></font>

8. oktober 2015. Publiceret på Dragsdahl.dk.

 

 

<big><font size="4"><big></big></font></big>

Fejl i Bent Jensens kronik af 2. oktober 2015 i Politiken



Af JØRGEN DRAGSDAHL

 

Konkrete fejl i Bent Jensens kronik strækker sig fra forfalskning af citater til besynderlig glemsomhed i forbindelse med dokumenter samt retssagens forløb. Kronikken kan med fordel anvendes til undervisning i kildekritik og manipulation.

Der er her udvalgt nogle karakteristiske eksempler ud fra en større mængde af påviselige fejl. Eksemplerne præsenteres her ordnet ud fra deres placering fra først til sidst i kronikken.

Se Bensens kronik her: "Dragsdahls betændte forhold til sandheden, Politiken 2. oktober 2015.

Bent Jensens kronik er angiveligt et svar på Dragsdahls kronik i samme avis 2. september 2015: "Frirum til fantaster", Politiken.

I kronikken fremlægges desuden en række yderst diskutable meninger, men de er ikke behandlet her. Kronikken vrimler med udsagn, der i sagens domme anses for ærekrænkende, se f.eks. afsnit 22. Man må gå ud fra, at disse udsagn normalt ville være utilstedelige i Politiken, jvfr. avisens etiske retningslinjer og vejledning for god presseskik.

På sin Facebook har min advokat under sagsbehandlingen ved Højesteret, René Offersen, i seks punkter kritiseret nogle ”forkerte udsagn”. Hans overordnede vurdering er: ”BJ’s kronik er fyldt med usandheder og manipulationer, og den er æreskrænkende for JD”. Se: René Offersen: "Bent Jensens kronik i Politiken 2. oktober 2015".

Kronikken indeholder også en mængde påstande, som tidligere er blevet analyseret af Dragsdahl på Facebook, Dagens Fusk, og gentaget på hjemmesiden i Bent Jensens omgang med sine kilder.

1)      Bent Jensen kritiserer (5. afsnit), at Eva Smith henviser til, hvordan en ”almindelig læser” har opfattet hans artikel. Dette vurderingsgrundlag står centralt i både Højesterets og Landsrettens vurdering, trods forskellen i dommenes udfald. Det er samtidig et vurderingsgrundlag, som ofte anvendes af domstolene i forbindelse med injuriesager. Se f.eks. sag nr 92/2014 med dom i Højesteret af 15. september 2015, dommens side 6. Samt i dom angående samme sag ved Østre Landsret 4. december 2013, side 10.

 

2)      Det angives (afsnit 7), at der af BJ er blevet fremlagt et ”notat” fra tidligere KGB-arkivar Mitrokhin ”om, at Jørgen Dragsdahl blev anvendt af KGB som påvirkningsagent”. Denne ordlyd er BJs egen fortolkning, idet dokumentet ikke kalder Dragsdahl for påvirkningsagent.  Notatet, som fylder fem linjer og er udateret, hævder blot vagt, at Dragsdahl er blevet brugt til ”aktive foranstaltninger”. Det er ikke nyt, at KGB-officerer i København har påstået det i deres indberetninger, og det er også (af bl.a. KGBs lokale chef Ljubimov) indrømmet, at det blot var pral. Dertil kommer, at både Mitrokhin selv og universiteterne, som har offentliggjort Mitrokhin-materialet, advarer imod store kildeproblemer - man bør f.eks. ikke ud fra Mitrokhins referat af dokumenter konkludere, at nogen var agenter. Dokumenterne omtales i Dragsdahls kronik Bent Jensen klikens stammedans i Jyllands-Posten 24. marts 2015.

 

3)      BJ hævder (afsnit 12), at ”ingen, heller ikke Højesteret” kender PETs endelige indstilling angående tiltale mod Dragsdahl. Den påstand er i strid med både dokumenter fra PETs arkiv og vidnesbyrd af bl.a. PETs chef på det relevante tidspunkt. Dragsdahl fik ifølge et dokument, som i sagen er betegnet P9, i marts 1986 oplyst, at der ikke ville blive rejst tiltale imod ham. Dette dokument var grundlæggende for BJs første artikel i Jyllands-Posten, blot ikke på dette punkt. Den daværende chef Henning Fode har ved byretten i Svendborg oplyst (side 55), at en indstilling til justitsministeriet angående tiltale ”blev ikke udarbejdet, idet det var PET's opfattelse, at der ikke var det fornødne grundlag. Det har aldrig været et tema, at der skulle rejses tiltalte mod Jørgen Dragsdahl. Det var materialet ikke godt nok til”. Denne forklaring blev gentaget i Østre Landsret.

 

4)      BJ hævder (afsnit 17) med henvisning til Dragsdahl, at ”kritik og afsløring af hans desinformation” er ”verificeret af Højesteret”. Senere hævdes det (afsnit 21), at ”manden har en enig Højesterets ord for, at han bedrev bevidst desinformation”. Men disse påstande har ikke grundlag i Højesterets dom. Bent Jensens gentagne beskyldninger for desinformation kaldes af domstolen for ærekrænkende, men Bent Jensen fritages for straf med denne begrundelse: ”Ved bedømmelsen af, om betingelserne for straffrihed er opfyldt, må der lægges vægt på, at de fem udsagn retter sig kritisk mod Jørgen Dragsdahls bidrag til en offentlig debat om emner af væsentlig samfundsmæssig interesse. Ud fra hensynet til ytringsfriheden gælder der vide rammer for sådanne udsagn, og vi tiltræder landsrettens bedømmelse, hvorefter Bent Jensens kritik ikke var uden faktuelt grundlag”. Med henvisning til ”faktuelt grundlag” tager Retten ikke stilling til, hvorvidt dette grundlag er sandfærdigt – det er tilstrækkeligt, at BJ har haft grunde til sine udtalelser og ikke bare har opfundet dem ud af blå luft. Højesteret henviser til Landsrettens lignende frifindelse af Bent Jensen på dette punkt. Afgørende er, at Bent Jensens brug af ordet ”desinformation” anses for en værdidom, og i den forbindelse er rammerne for ytringsfriheden meget vide. I Landsrettens dom finder man (side 103) denne redegørelse: ”Det kan ikke kræves, at Bent Jensen skal føre sandhedsbevis for de ærefornærmende sigtelser om desinformation, men henset til sigtelsens karakter er det et krav, at Bent Jensen har haft et tilstrækkeligt faktuelt grundlag for sin kritik. Det er ikke landsrettens opgave at vurdere, om dokument FM 30-31 B rent faktisk er en KGB-forfalskning, om der er tale om falske spionanklager mod sovjetiske systemkritikere, og om Jørgen Dragsdahls artikler og udtalelser rent faktisk har dækning i de af ham anvendte kilder. Landsretten finder, at Bent Jensens kritik ikke er grundløs, og at han har haft et faktuelt grundlag for sin kritik af Jørgen Dragsdahl. I de omhandlede artikler og for landsretten har Bent Jensen således nærmere redegjort for, hvorfor han er kritisk over for Jørgen Dragsdahls brug af kilder” .  

 

På trods af Landsrettens klare ord – ”Det er ikke landsrettens opgave at vurdere, om dokument FM 30-31 B rent faktisk er en KGB-forfalskning, om der er tale om falske spionanklager mod sovjetiske systemkritikere, og om Jørgen Dragsdahls artikler og udtalelser rent faktisk har dækning i de af ham anvendte kilder”  – henviser BJ til netop FM 30-31B og en artikel om amerikansk bistand til systemkritikere (der ikke var skrevet af Dragsdahl), da han i afsnit 45 bringer sine eneste konkrete eksempler på desinformation.

 

(I øvrigt er Bent Jensens påstande ang Højesterets ”verificering” af hans anklager blevet tilbagevist af både Jacob Mchangama fra Justitia, Advokat: Avis sludrer om dom, Information, 5. juni 2015. og René Offersen: Dragsdahl i den kolde krigs absurde teater, Politiken, 10. august 2015)

 

Der er i bevisførelsen ved alle tre domstole desuden ikke belæg for påstanden om desinformation. Alle vidner med PET-baggrund har eksempelvis afvist, at der var beviser for, at Dragsdahl havde formidlet sovjetisk desinformation. Tidligere PET-chef Ole Stig Andersen sagde således i Højesteret: ”Han havde aldrig påstået, at Jørgen Dragsdahl havde bedrevet desinformation, og han påstod ikke, at Jørgen Dragsdahl havde accepteret at videregive forkert information”. (HR-dom side 39)

 

5)      BJ hævder (afsnit 25), at ”de dokumenter, jeg og andre offentligt har omtalt og citeret fra, er alle blevet afklassificeret af PET med henblik på offentliggørelse”. I afsnit 34 hævdes det, at PET-dokumenter ”helt lovligt” er blevet offentliggjort. Det er i strid med to forhold. For det første har PET adskillige gange fremhævet, at afklassificering ikke er ensbetydende med, at dokumenterne kan offentliggøres. For det andet er dokumenterne blevet fremlagt bag lukkede døre, ifølge kendelse ved byretten i Svendborg, godkendt af Højesteret.

 

6)      BJ forfalsker et citat fra Dragsdahls kronik. I denne kronik omtales dokumenter, der ”for længst er blevet tilbagevist i retten”. Men hos BJ bliver det med citationstegn til, at jeg har skrevet, at de var blevet ”tilbagevist af retten”. Forskellen på brugen af ”i” og ”af” er naturligvis, at Dagsdahl henviser til skriftlige og mundtlige vidnesbyrd fremlagt under sagsbehandlingen, mens BJ med urette hævder, at Dragsdahl har påkaldt sig rettens stillingtagen, hvad der naturligvis ikke er korrekt. Denne udskiftning af enkelte ord i citater er i øvrigt en gammel BJ specialitet, se Dagens Fusk (5) fra 13. november 2015.

 

7)      I strid med virkeligheden hævder BJ (afsnit 26), at Højesteret har anset dokumenter, som blev fremlagt bag lukkede døre, for så ”harmløse”, at domstolen bare har offentliggjort dem. Det sætter jo et noget sært lys på både min fremhævelse af, at de ikke må offentliggøres og PETs påstand om, at dokumenterne, som BJ skriver, ”var så farlige for statens sikkerhed, at de ikke må offentliggøres”. Der er det sandfærdige i påstanden, at byrettens dom med gengivelse af mange dokumenter i nogle få dage var lagt på Højesterets hjemmeside. Men det var en fejl. Det var, oplyser Højesterets administrative chef i et brev dateret 29. juni 2015, sket uden dommernes godkendelse, og i flere måneder har den version af dommen, hvor dokumenterne ikke er gengivet, ligget på hjemmesiden.

 

8)      BJ hævder (afsnit 28 og 29), at han ”i fuld forståelse med PETs ledelse” har formidlet klassificerede oplysninger til sin advokat. Han oplyser videre, at PETs daværende chef glemte sit samtykke, og at han derfor ville fratage BJ hans sikkerhedsgodkendelse. Men da PET-chefen fik et referat af det møde, hvor samtykket var givet, ”faldt han da også straks ned”. Det er imidlertid ikke en korrekt redegørelse for, hvad der skete. Efter Bent Jensens advokat havde henvist til det påståede samtykke svarede PET den 8. februar 2011, at påstanden er  ”uvedkommende”, idet sikkerhedsreglerne ikke tillader, at der videregives klassificerede oplysninger til personer, som ikke er sikkerhedsgodkendt. Brevet fra PET kan læses her.

 

9)      BJ oplyser (afsnit 34), at jeg i nogle dokumenter fra PET bl.a. kaldes agent. Men han fortier, at PETs daværende leder, Henning Fode, har afvist, at denne omtale repræsenterer institutionens holdning. Det er, oplyste han, enkelte PET-medarbejderes personlige holdning, og den daværende operationelle chef, Per Larsen, bekræftede det. Ingen fra PET har med henvisning til dokumenter sagt, at det var institutionens holdning.

 

10)  I afsnit 36 skriver BJ, at Dragsdahl ”forsøger at bilde Politikens læsere ind, at han ikke modsatte sig fremlæggelse af yderligere dokumenter i Højesteret. Han hævder nemlig, at han ’faktisk’ ikke modsatte sig dette”. BJ ignorerer, at jeg i redegørelsen for dette i min kronik både nævner, at vi i flere år ikke modsatte os fremlæggelse (endog støttede BJs krav), og at vi til sidst ved Højesteret modsatte os det med henvisning til bl.a. BJs misbrug af adgang.

 

11)  I afsnit 37 og 38 hævdes det, at jeg forkert henviser til, at et referat af en samtale i PET ”blot afspejler en underordnet PET-medarbejders personlige opfattelse”. Det relevante dokument er igen P9 fra marts 1986. Bent Jensen har flere gange påstået, at konklusionen i dokumentet afspejler PETs opfattelse. Men rent faktisk har referenten direkte skrevet, at konklusionen afspejler hans personlige mening. Der henvises af BJ også urigtigt til afhøringen af Lyngbo i Østre Landsret angående dennes holdning til dokumentet. Lyngbo er side 70 i dommen fra ØL angående dette dokument citeret for: ”Han har givetvis set referatet. Han kan ikke huske, om han fik referatet til korrekturlæsning. Hvis han var uenig i referatets indhold, ville han ikke nødvendigvis have reageret. PET er ikke som en almindelig politimyndighed, og dokumenterne har udelukkende intern karakter”. Lyngbo citeres derefter side 71 for: ”Vidnet har utvivlsomt læst referatets konklusion, men han kan ikke huske, om han var enig eller uenig heri. Når der er tale om tilkendegivelse af en personlig holdning, ville han typisk give længere snor, og der var et vist frisprog i PET. Han vil umiddelbart opfatte konklusionen som udtryk for den pågældende sagsbehandlers holdning. Konklusionens sidste sætning er i hvert fald udtryk for en meget personlig bemærkning fra den pågældende medarbejder. Han tror ikke, at han ville have reageret herpå, da rapporterne blev brugt internt”.

 

12)  I afsnit 39 hævder BJ, at det af referatet af samtalen (P9)fremgår, at jeg tidligere havde fortiet en række oplysninger om møder med KGB-officerer i ind- og udland. Det er en påstand, som ikke fremgår af referatets ordlyd, så det er helt BJs fortolkning af indholdet – som JD i retten modsagde.

 

13)  I afsnit 41/42 henvises til en bestemt episode i Østre Landsret. BJ havde omtalt et, faktisk klassificeret, dokument, som ifølge ham oplyser, at en højtstående NATO-embedsmand var vred på Dragsdahl, fordi han skulle have misbrugt informationer. Dragsdahl kontaktede derefter embedsmanden, som sendte en erklæring, der af Dragsdahl blev læst op i retten. I dommen fra ØL gengives oplæsningen af dementiet (s. 44): ”Han sendte en e-mail til Simon Lunn den 20. september 2013. I en e-mail af 21. september 2013 svarede Simon Lunn bl.a., at han aldrig har mødt Bent Jensen, at han ikke er kilden til de hemmelige oplysninger omtalt i Jørgen Dragsdahls artikel, og at han ikke har nogen grund til at være vred på Jørgen Dragsdahl, at han ikke har fået en reprimande, og at han ikke har haft karrieremæssige problemer. Det fremgår også af Simon Lunns biografi, at han fra 1983-1989 var leder af Plans og Policy hos NATO”. Det er således forkert, at dementiet, som BJ påstår, kun omhandler, hvorvidt de to har haft et møde.

 

14)  I afsnit 43 hævder BJ, at jeg sammen med brigadegeneral Clemmesen blev smidt ud af SNU, fordi vi blev anset for en sikkerhedsrisiko. Dette er blevet undersøgt af PET-kommissionen, som ikke har fundet belæg for påstanden, og der er under retssagen ikke blevet fremlagt dokumenter med denne påstand. Desuden blev mange flere end de to i SNU udskiftet på det tidspunkt.



Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.


www.dragsdahl.dk