Offentliggjort på Facebook 14. september 2015

 

 

Tak, tak, tak – til de mange, som sørgede for, at jeg kunne udfordre Bent Jensens injurier

Af JØRGEN DRAGSDAHL
 

Tak, tak, tak – til de mange, som sørgede for, at jeg kunne udfordre Bent Jensens injurier i Jyllands-Posten. Indsamlingen til dækning af udgifterne blev en stor succes – næsten 1,5 millioner kroner fra nogle tusinde bidragydere.

Den gode nyhed blev i går udsendt af støtteforeningen, som blev dannet i 2010. Desværre – og typisk – er den ikke fundet værdig til optagelse i nyhedsmedierne. Så forhåbentlig vil I sørge for, at den bliver spredt og bemærket.

Foreningen har i pressemeddelelsen citeret mig; ”Min familie og jeg er taknemmelige over den solidaritet, som vi har oplevet. Mange institutioner svigtede, da Bent Jensen brød sit tavshedsløfte og tilmed forvanskede indholdet i PETs arkiv. Men takket være den økonomiske bistand, som vi gennem indsamlingen modtog fra private, blev et forsvar mod overfaldet muligt, så vi kunne nå frem til den nylige afgørelse i Højesteret.”

En del kan føjes til denne udtalelse. Måske er min pointe ikke helt klar. For mig er det centrale, at vi med en fælles indsats fik en fælles sejr, som styrker pressefriheden. Jeg kommer fra en journalistisk tradition, hvor den centrale målsætning var afsløring og påtale af kløften mellem magthaveres erklæringer og deres faktiske handlinger. På få felter er denne kløft større end i forbindelse med sikkerhedspolitik. Igen og igen støder jeg stadig under gåture i København samt under besøg i andre byer på mennesker, som hilser og glæder sig over sejren i Højesteret. Læren er, at uret kan bekæmpes – det lyder banalt, men når man rammes af uret er det langt fra banalt.

Ikke overraskende var der under Den Kolde Krig nogle, som satte lighedstegn mellem kritisk journalistik og bistand til det danske samfunds fjender. Men demokratiet var også så stærkt, at bagvaskelse af denne art blev stoppet – endog af ledelsen i Politiets Efterretningstjeneste, som ikke fandt grund til, at der blev rejst tiltale. Kernen i ”Bent Jensen sagen” er, at flere årtier senere ville politikere genoplive beskyldningerne i en kampagne, som skulle give dem frie hænder sikkerhedspolitisk, og de fandt i Bent Jensen et villigt redskab.

Udfordringen mod pressefriheden er langt fra forsvundet. Den dukker op herhjemme, og den knægter i udlandet fremskridt, som byggede på erfaringer fra Den Kolde Krig. Jeg er derfor meget glad for, at overskuddet fra indsamlingen – mere end 100.000 kroner – går til PENs indsats for russiske journalister. Der er mildt sagt behov for, at også de kan kritisere deres magthaveres såkaldte sikkerhedspolitik, og de løber en langt større risiko end kritiske journalister gør i Danmark.

Mellem institutionerne, som herhjemme groft svigtede efter Bent Jensen indledte sin kampagne i Jyllands-Posten, var min egen fagforening – Journalistforbundet. Det ville ikke yde støtte. Men mange journalister og lokale afdelinger af forbundet hjalp alligevel. Den moralske opmuntring i denne indsats var af stor betydning.

Jeg vil også gerne takke formanden i støtteforeningen Søren Møller Christensen og bestyrelsen, som undervejs tog mange gode initiativer. Glemmes bør min advokat ved retssagerne i Byretten (Svendborg) og Østre Landsret, Henrik Holm Nielsen, heller ikke. Fordi han begrænsede sin timeløn til en meget lille brøkdel af advokaters normale honorar, blev værdien af de indsamlede bidrag mangedoblet. Henrik Holm Nielsen brugte adskillige tusinde timer, da sagen svulmede op på grund af modpartens desperate manøvrer. Også tak til advokaten ved behandlingen i Højesteret, René Offersen. Vi fik fri proces i den fase, men også han ydede en usædvanlig indsats.

De helt præcise tal fra indsamlingen er, ifølge støtteforeningen: Gennem de forløbne fem år fik indsamlingen knap 3.000 enkeltbidrag på i alt 1.458.251,85 kr. Heraf blev 1.341.408,42 kr. brugt på at føre sagen igennem tre retsinstanser, og der blev således 116.843,43 kr. til PEN.

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.