Trykt i CS-bladet 22. juni 2005

Oprustning til informationskrig

Staten skal ”besætte” formidling af informationer, foreslår dansk officer

Af JØRGEN DRAGSDAHL

Danmarks forsvar har brug for en ekstra kommandocentral. Den skal, i fred og krig, håndtere ”informationsoperationer” – mod fjender, venner og opinionen herhjemme.

Det foreslår orlogskaptajn Dan Termansen i et meget omfattende studie, som er udgivet af det danske institut for internationale studier, DIIS, og er finansieret af forsvarsministeriet.

Det er, konstaterer han, ”en strategisk virkelighed, som Danmark ikke kan ignorere”, at informationsoperationer spiller en stadig større rolle i internationale konflikter.  Så hvis vi, som regeringen ønsker, skal deltage aktivt i formningen af internationale konflikter fra en tidlig fase, må vi opruste på dette felt.

Konkret foreslår Termansen, at man følger USA’s og Storbritanniens eksempel. Begge lande har oprettet koordinerende organer, som sørger for, at staten effektivt kan gennemføre offensive kampagner med informationer – og tilbagevise modparters kampagner.

Orlogskaptajnen skitserer ligefrem en handlingsplan. Et af dens punkter er, at der oprettes et ”forum”, som kan være et ”samlende kontaktpunkt” for operationerne. Det skal bestå af repræsentanter for blandt andet udenrigsministeriet og forsvarsministeriet. Han antyder også, at efterretningstjenesterne bør spille en væsentlig rolle.

Farligt initiativ

Offensive operationer anvender, påpeger Dan Termansen, metoder, der ”udnytter, påvirker (informerer, motiverer, argumenterer, belønner, truer manipulerer) andres følelser, motiver, virkelighedsopfattelse og vurderinger ved hjælp af en række midler/våben, som har den ønskede effekt”.

Et dansk fremstød vil, noterer han, ikke være ”uproblematisk”, thi ”begreber som manipulation, propaganda og ideologisk imperialisme har historisk dækket over lignende handlinger”. Man bør, fortsætter orlogskaptajnen, overholde ”et sæt etiske værdier og principper”, men netop denne del af emnet uddyber han ikke – bortset fra en analyse af, hvorvidt operationer kan være i strid med international lov og reglerne for krigsførelse.

Rapporten fra DIIS har hidtil ikke vakt debat i nyhedsmedierne, som knapt har omtalt den. Eneste undtagelser er DR2 journalisten Martin Breum, som i en artikel har beskrevet en række udfordringer, der rejses af Termansens oplæg til informationsoperationer. Han forudser, at det bliver et led i den professionelle, militær-strategiske del af krige, at det offentlige rum skal kontrolleres, og derved lægges den uafhængige journalistik under pres.

Det er, skriver Breum, ikke hemmeligholdelse, som bliver den store udfordring. Fremtidens informationsoperationer ”vil være udadvendte og designede til at fabrikere en nøje afstemt offentlig opfattelse af krigen, som ikke nødvendigvis er dækkende for sandheden, og som har som del af sit mål at bremse enhver uønsket diskussion af krigens mandat, forløb og logik, der kan indskrænke statens manøvredygtighed i selve krigsførelsen”.

Informationskrige

Advarslen har fuldt ud dække i Termansens rapport, som bygger på meget af den tilgængelige litteratur og samtaler med officerer samt civile embedsmænd i fortrinsvis USA og Storbritannien.

Især USA’s væbnede styrker har i mere end ti år interesseret sig for, hvordan krige vil blive påvirket af informationsalderen. Det er et meget bredt spektrum af muligheder, som pludselig er rykke ind i de militære overvejelser. Hurtig behandling og formidling af data har, mener nogle entusiaster, åbnet mulighed for, at en krigsførende nation kan se alt, ramme alt – og blænde sin modstander. Fordi computere spiller en central rolle i moderne samfund, kan ødelæggelse eller fremmed styring af dem få vidtgående følger. Moderne kommunikationsmidler giver nye muligheder for påvirkning af opinionen med både sande og falske informationer.

Især sidstnævnte står centralt i forsvarsdebattens seneste modefænomen: 4GW. Det er den militære slangs initialord for ”Fourth Generation Warfare” – en påstand om, at måderne, der føres krig på, kan opdeles i generationer, og at guerillakrig har udviklet sig til en fjerde generation, som afløser f.eks. tredje generation, der var kendetegnet ved styrkernes manøvredygtighed.

I 4GW anvendes alle netværk – politiske, økonomiske, sociale og militære – til påvirkning af modparten, så han indser, at egne strategiske målsætninger er uopnåelige og for kostbare. ”Via netværkerne angribes hjernen hos fjendens beslutningstagere, så fjendens politiske vilje ødelægges”, erklærer den amerikanske oberst Thomas Hammes, en førende ekspert på dette felt. Han påpeger også, at 4GW er den eneste type krig, som USA nogensinde har tabt – i Vietnam, Libanon og Somalia – og at man nu klarer sig dårligt i Irak samt Afghanistan. Frankrig tabte 4GW krige i Vietnam og Algeriet; Rusland er kørt fast i Tjetjenien.

Besættelse

Hvis den afgørende kamp gælder parternes politiske vilje, står Danmark sammen med sine allierede i den såkaldte krig mod terrorisme med et behov for både offensive og defensive operationer. Man skal ødelægge opbakningen til terrorister, og man skal sørge for, at den hjemlige opinion ikke giver op. Redskaberne er mange: Informationsvirksomhed, som skal informere bredt; Civilt-militært samarbejde i operationsområder (CIMIC); Psykologisk krigsførelse osv.

Termansen fremhæver især, at man skal ”besætte” informationsrummet – altså opnå kontrol med de informationer, som opinionen og beslutningstagerne modtager, så ”det tjener egne interesser” og man får sikret sig selve ”handlefrihed”. Men hvilken opinion og hvilke beslutningstagere? Og hvilke metoder bør anvendes?

Man kan selvfølgelig politisk vedtage, at sandfærdig informationsvirksomhed er OK, hvis målgruppen er hjemlandets opinion, og at psykologisk krigsførelse med misinformation er OK, når målgruppen er terrorrister samt deres bagland.

Skel udviskes

Men det er et gennemgående tema i litteraturen omkring informationsoperationer, at klare skel ikke kan eller skal opretholdes.

Hvornår bedriver man informationstjeneste og hvornår psykologisk krigsførelse? Dette skel slettes, når man opretter kommandocentraler for informationsoperationer, hvor de to funktioner foregår samtidigt. Officerer i det amerikanske militærs informationstjenester har protesteret imod, at der sker en sammenblanding, fordi det vil skade deres troværdighed – men krigens behov vejer tungere end disse officerers indvendinger. Termansens rapport, som også udvisker skellet, har af samme årsag ikke vakt begejstring i det danske forsvars informationstjeneste, som har indledt, hvad dens chef, H.C. Mathiesen, selv kalder en oprustning.

Der er heller ikke et klart skel mellem krig og fred. Informationsoperationer skal startes tidligt i en konflikt, og derfor, påpeger Termansen, bliver ”grænserne for det civile og militære domæne…udvisket”.

Og kan man skelne mellem forskellige typer ”fjender”? Det fremhæves eksempelvis af Termansen, at ”militære engagementer i demokratiske stater i stigende grad har været underlagt en intern politisk debat om, hvorfor og hvordan en given konflikt skulle løses”. Set fra modstandernes synspunkt er opinionen altså beslutningstagernes svage punkt, som er en indsats værd – og opinionen er dermed også for beslutningstagerne et sårbart punkt, som de må beskytte sig imod.

Massivt fremstød

Danske informationsoperationer rettet mod udenlandske målgrupper vil kun blive et lille supplement i det massive fremstød, som USA har indledt. Amerikanske ledere har flere gange sagt, at kampen mod terrorister er en kamp mellem ideer, og et hovedproblem er USA’s ekstremt ringe image. Enorme ressourcer sættes ind i denne kamp.

Præcist hvor store ressourcer er ikke klart, men en antydning kan hentes i en nylig notits fra det amerikanske forsvarsministerium. Man har, oplyste Pentagon den 7. juni, netop givet tre amerikanske firmaer andel i en kontrakt med en værdi af op til 100 millioner dollar, hvor opgaven er bl.a. håndtering af nyhedsmedier og analyse af mediernes indflydelse for en militær enhed, der står for psykologisk krigsførelse (Joint Psychological Operations Support).

Efter fire måneders efterforskning kunne det amerikanske nyhedsmagasin US News & World Report i april afsløre, at Bush-regeringen har ”indledt en kampagne med politisk krigsførelse uden lige siden den kolde krigs højder”. Washington anvender angiveligt millioner af dollar, i den to-cifrede størrelsesorden, til påvirkning af muslimske samfund – ja selv den teologiske debat indenfor Islam. Militærets enheder for psykologisk krigsførelse og agenter fra CIA deltager i kampagnen.

Bladet påpegede, at det ikke er en uproblematisk kampagne. I det amerikanske demokrati skal stat og religion holdes adskilt, men nu blander man sig med støtte til såkaldt moderate muslimer i en religiøs strid. Det er i en tid, hvor verden er knyttet sammen af internettet og nyhedsmedier med global rækkevidde, nærmest uundgåeligt, at ”plantede” informationer ikke rejser videre og påvirker amerikanske borgere.

Sårbart demokrati

Perspektiverne i informationskrig overgår langt den skrækvision, som forfatteren George Orwell fremlagde i sit værk ”1984”. Moderne teknologi kan forfalske og udbrede informationer i et omfang, som han end ikke kunne ane. Det er forudsigeligt, at udvikling af en evne til informationsoperationer derfor vil blive mødt med politiske protester. Men det er også uafviseligt, at disse operationer er blevet en del af virkeligheden, og at der er stærke argumenter for deres brug.

Følgerne for det civile samfund er enorme, fordi hverken pressen eller folketinget er rustet til modspil – hverken mod fjenders eller egen statsmagts operationer.

Men også forsvaret selv kan blive et offer for egen indsats. Op til Irak-krigen gennemførte neokonservative i det amerikanske statsapparat en informationsoperation, som bl.a. underdrev problemerne, som USA kunne støde på. Resultatet var en helt utilstrækkelig militær planlægning. Det store paradoks i informationsoperationer er, at militæret har brug for yderst præcise informationer, men når man ”forgifter” informationsrummet med falske, så kan man selv blive ramt.

Dan Termansen har skrevet to rapporter om informationsoperationer, som kan hentes via internettet på www.diis.dk

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.